Byrådets referater 2025

• Fuglebjerg, Fensmark, Glumsø og Korskilde: kl. 11-14 (de to sidste lørdag før sidste brevstemmedag, hvor der normalt er lukket) Udpegning af valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere Ifølge valglovene skal Byrådet for hvert afstemningsområde vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. I Næstved Kommune er der en mangeårig praksis for at udpege 5 valgstyrere til hvert af kommunens afstemningssteder. Fordelingen af valgstyrere blandt byrådets partier sker i overensstemmelse med valglovene ligeledes ud fra et forholdstalsvalg efter d'Hondts metode. Endelig skal der blandt valgstyrerne udpeges en valgstyrerformand for hvert afstemningssted. Fordelingen af valgstyrerformænd blandt byrådets medlemmer sker tilsvarende i overensstemmelse med valglovene ved et forholdstalsvalg efter d'Hondts metode. Herudover skal der anvendes et antal tilforordnede vælgere, der skal medvirke ved brevstemmeafgivningen i vælgerens eget hjem og på plejehjem mv. Fordelingen af disse tilforordnede vælgere blandt byrådets partier sker ligeledes i overensstemmelse med valglovene ved forholdstalsvalg efter d'Hondts metode. Der kan ved de enkelte valg opstå behov for regulering af dels det samlede antal tilforordnede vælgere, dels fordelingen af de tilforordnede vælgere mellem byrådspartierne. Byrådet traf den 20. september 2022 (sag 213) beslutning om at op til 40 pct. af de nødvendige valgstyrere og tilforordnede vælgere findes blandt vælgerne i kommunen via hjemmesiden og 60 pct. via partiforeningerne. Det indstilles i overensstemmelse med tidligere, at Valgsekretariatet bemyndiges til dels at regulere antallet af tilforordnede vælgere i forhold til det konkrete valg, dels at forestå den konkrete udpegning af de personer, der udpeges til at være valgstyrerformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere på de enkelte valgsteder.

Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger. Bilag Kort over afstemningsområde Herlufmagle og Skelby Evaluering fra Borgerservice fra EP-valg 2024

Made with FlippingBook - Online magazine maker