Byrådets referater 2025

Ses regnskabsresultatet i forhold til det korrigerede budget, hvor overførsler fra 2023 er indregnet i budgettet, er resultatet 404,7 mio. kr. bedre end budgetteret. Det skyldes primært overskud på overførselsudgifter og forsikrede ledige, flere indtægter via den centrale refusionsordning samt overskud på anlæg (der overføres til 2025). Næstved Kommune har overskud på 198,7 mio. kroner på driften Næstved Kommune kom ud af 2024 med et overskud på den ordinære drift på 198,7 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 190,3 mio. kr. Resultatet opfylder dermed Byrådets mål om et overskud på den ordinære drift på minimum 190 mio. kr. Det ordinære driftsresultat er 8,3 mio. kr. bedre end det oprindelige budget og 122,6 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Regnskabet ender dermed stort set som oprindeligt budgetteret. Resultatet dækker dog over store udsving på de enkelte poster. Kommunen har haft højere serviceudgifter end oprindeligt budgetteret; men de opvejes af højere indtægter på både driftsindtægter, refusioner og renter samt lavere udgifter på overførsler og forsikrede ledige. Det er særligt Børne- og Uddannelsesudvalget, der har haft store budgetudfordringer i 2024; men også Socialudvalget, Plan-, Teknik og Lokaldemokratiudvalget og Økonomiudvalget har haft budgetudfordringer, som er håndteret dels gennem kompenserende besparelser og dels gennem omprioritering af midler inden for udvalgets eget område. I forhold til de lavere udgifter på overførsler og forsikrede ledige, skal det bemærkes, at finansieringen af kommunens overførselsudgifter er blevet reguleret fra staten. Kommunen har tilbagebetalt 11,3 mio. kr. i bloktilskud i forbindelse med midtvejsreguleringen af kommunernes udgifter til området. Beløbet var afsat som bufferpulje i budget 2024. Reguleringen slår ikke igennem på det oprindelige budget. I forhold til det korrigerede budget, er der et overskud på overførsler og forsikrede ledige på 48,5 mio. kr. De foreløbige regnskabstal fra de andre kommuner viser også, at der er et stort overskud på overførsler og forsikrede ledige. Det er endnu uvist, hvor stort det samlede overskud bliver på landsplan, og i hvilket omgang, der bliver en efterregulering af kommunernes økonomi for 2024. Serviceudgifterne ligger over det budgetterede i Næstved; men ingen udsigt til sanktion Budgettet for 2024 var vedtaget med serviceudgifter på 4.184 mio. kr. Serviceudgifterne har i regnskabet været på 4.296,7 mio. kr., hvilket er et realiseret underskud på serviceudgifter på 112,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Kommunens serviceudgiftsramme er i løbet af året dog blevet korrigeret for pris- og lønudvikling samt Ukraineudgifter. Når der tages højde for den korrigerede serviceramme, har Næstved Kommune overskredet serviceudgifterne med 72 mio. kr. Overskridelsen skyldes primært underskud på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Kommunernes foreløbige regnskab viser, at kommunerne i 2024 havde et overskud på den samlede serviceramme på omkring 2 mia. kr. Dermed bliver der ingen sanktion for Næstved Kommunes overskridelse af servicerammen, da andre kommuner har brugt mindre end deres serviceramme. På anlægsområdet er der brugt mere end 1 mia kr. mere end aftalt med regeringen. Der er ikke en automatisk sanktion på anlægsregnskabet. Det vil i givet fald skulle besluttes konkret i folketinget. Ukraineudgifter er dækket med 100 % Kommunen har i 2024 modtaget 12,8 mio. kr. til at dække Ukraineudgifter i 2024. Der har primært været udgifter til boligindplacering, dagpasning, skole og diverse ydelser. Alle områder har fået dækket udgifter relateret til Ukraine fra den tværgående pulje under Økonomiudvalget i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1. september 2024. Restbeløbet på 3,5 millioner kroner blev afsat til etablering af midlertidige boliger til flygtninge (under Ejendomme). Beløbet har været med til delvist at finansiere underskuddet på drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme under politikområde Ejendomme i 2024.

Der er ikke foretaget nogen opfølgning på Ukrainekompensationen i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Made with FlippingBook - Online magazine maker