Byrådets referater 2025

Byrådet 29.04.2025

46. Beslutninger som følge af budgetkontrol pr. 1. marts 2025

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 22.04.2025 Byrådet (godkender), 29.04.2025

Administrationen har udarbejdet årets første budgetkontrol. Administrationen forventer, at regnskabet ender med et samlet underskud på 117 mio. kr. i forhold til kassebeholdningen, men et overskud på 136 mio. kr. i forhold til budgettet. Der forventes et underskud på 36 mio. kr. på driftsbudgettet. Det betyder, at alle områder forventer af bruge både budgettet for 2025 og de drifts- og virksomhedsoverførsler, der er overført fra 2024. Dette sammen med store budgetudfordringer på nogle udvalgsområder resulterer også i en forventet overskridelse af servicerammen på 85 mio. kr. Administrationen har på baggrund af budgetkontrolvurderingen iværkssat en administrativ proces for at reducere det forventede underskud til budgetbalance, samt den forventede overskridelse af servicerammen ved budgetkontrollen pr. 1. maj 2025. Likviditeten forventes at udgøre 645 mio. kr. ved udgangen af 2025. Byrådet skal også tage stilling til bevillingsændringer af demografi på dagtilbudsområdet, en takstændring på Solgaven, budgetflytninger mellem udvalg samt ændringer i anlægsbevillinger. Indstilling Administrationen indstiller, at byrådet 1. godkender, at administrationen arbejder med nedbringelse af det forventede underskud til næste budgetkontrol pr. 1. maj 2025 og fremlægger kompenserende besparelser ved næste budgetkontrol, såfremt der stadig forventes budgetoverskridelse 2. godkender at flytte budgetbeløb på 51.000 kr. fra Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget til Økonomiudvalget. Beløbet vedrører ejendomsvedligeholdelse på Fuglebjerg bibliotek 3. godkender demografiregulering af dagtilbudsområdet med 6.191.951 kr. jf. sagsfremstilling (beløb trækkes og overføres til kassen) 4. godkender demografiregulering af dagtilbudsområdet for januar og februar 2025 på 86.972 kr. (beløb trækkes og overføres til kassen) 5. godkender takststigning på Solgaven på 81 kr. pr. døgn (fra 1.473 kr. pr. døgn til 1.554 kr. pr. døgn) 6. godkender budgetkontrollen Beslutning Økonomiudvalget, 22.04.2025

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales. Ad 4: Anbefales. Ad 5: Anbefales. Ad 6: Anbefales.

Byrådet, 29.04.2025

Made with FlippingBook - Online magazine maker