Byrådets referater 2025

nederst i sagen eller i bilag 1. Forslaget (eller dele af dette) vil i høringsperioden også kunne udleveres i print ved kontakt til Næstved Kommune. Forberedende politisk behandling Mange af emnerne i kommuneplanen er tidligere behandlet politisk. En oversigt over emner og den politiske behandling fremgår af bilag 2. Der er desuden blevet afholdt to temamøder for Byrådet om forslag til Kommuneplan 2025. Mødet den 18. november 2024 fokuserede særligt på byudvikling og de fremtidige bolig- og erhvervsområder. Mødet den 9. januar 2025 fokuserede særligt på bystrukturen, retningslinjer for større vedvarende energianlæg og relationen mellem Grøn trepart og kommuneplanen (herunder særligt rammerne for skovrejsning, lavbundsarealer og naturbeskyttelsesområder). Forandringsnotat Administrationen har udarbejdet et såkaldt forandringsnotat, hvor ændringer og tilføjelser i forhold til den nuværende kommuneplan (Kommuneplan 2021) er præsenteret. Se bilag 3.

De primære ændringer i kommuneplanen blive gennemgået i de følgende afsnit.

Evaluering af Bystrukturen Byrådet vedtog ved dannelsen af den nye Næstved Kommune en centerstruktur, der blandt andet beskriver hvilken offentlig service, borgerne kan forvente i de forskellige byer afhængigt af placeringen i strukturen. Centerstrukturen har nu fungeret i en årrække som prioriteringsværktøj. Strukturen blev ved udarbejdelsen af den nuværende kommuneplan navngivet 'Bystrukturen' i ønsket om at tydeliggøre strukturens funktion, og de tidligere støttepunkter, herunder udpegning af de såkaldte dobbeltbyer, blev fjernet. Der blev desuden foretaget mindre ændringer i oversigten over servicetilbud. Kommuneplanens bystruktur har været politisk drøftelse i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2025, herunder ved Byrådets temamøde herom den 9. januar 2025. Den nuværende bystruktur blev oprindeligt udarbejdet i et tæt samarbejde med en række eksterne aktører, herunder særligt lokalrådene, hvorfor bystrukturen også er kendt bredt set som den overordnede ramme for kommunens fysiske udvikling. Administrationen anbefaler, at bystrukturen fastholdes i forslag til Kommuneplan 2025. En revurdering af bystrukturen kan udpeges som hovedemner for den kommende udarbejdelse af kommuneplanstrategien (Næstvedstrategien) – som forventeligt udarbejdes i løbet af 2026/2027. Dette giver mulighed for inddragelse af lokalråd og lokalsamfund forud for en politisk behandling. Generelt om fremtidige bolig- og erhvervsområder Økonomiudvalget behandlede på møde den 17. februar 2025 (sag nr. 30) administrationens oplæg til fremtidige bolig- og erhvervsområder. Administrationen har indarbejdet udvalgets tilkendegivelser i forslag til Kommuneplan 2025.

Udpegning af fremtidige bolig- og erhvervsområder sikrer, at behovet for byudvikling kan imødekommes de næste 12 år. Kommuneplanen revideres hvert 4. år, så der er mulighed for i perioden at op- og nedjustere rammerne.

Fremtidige boligområder Administrationen har foretaget en række mindre tilretninger af de eksisterende 521 kommuneplanrammer – for at undgå uhensigtsmæssigheder ved digitaliseringen, sikre sammenhæng til tilknyttede lokalplaner og tilstødende kommuneplanrammer, specificere anvendelse, udstykningsforhold, bygningsregulerende bestemmelser, mv. Behovsopgørelsen for boligområder viser, at der overordnet set er udlagt tilstrækkeligt areal til boligformål i en 12-årig planperiode frem til 2037, men at der kan ses behov for at omfordele det samlede arealudlæg for boliger.

Det er administrationens vurdering, at der er behov for boligområder til mindre boliger i form af række- og dobbelthuse (tæt-lav bebyggelse), samt etageboliger og i mindre grad udstykninger til traditionelle parcelhuse.

Made with FlippingBook - Online magazine maker