Byrådets referater 2025

Byrådet 29.04.2025

53. Indstilling af kandidater til styregruppe til forundersøgelse af Nationalpark Smålandsfarvandet

Resumé Politisk behandling Byrådet (godkender ), 29.04.2025

Miljø- og Ligestillingsminister Magnus Heunicke og forligskredsen bag nationalparkloven har besluttet at igangsætte en forundersøgelse, for at undersøge mulighederne for etablering af en nationalpark i Smålandsfarvandet. Formand og næstformand for styregruppen er udnævnt, og nu skal resten af styregruppen sammensættes med repræsentanter fra berørte kommuner, foreninger og organisationer. Byrådet skal derfor indstille to kandidater fra Næstved Kommune til styregruppen. Indstilling Administrationen indstiller, at byrådet indstiller to kandidater - én fra valgruppe A og én fra valggruppe B - til styregruppen til forundersøgelse af Nationalpark Smålandsfarvandet. Beslutning Byrådet, 29.04.2025 Fraværende: Cathrine Riegels Gudbergsen (V) Stedfortræder: Rico Carlsen (V)

Byrådet indstiller følgende kandidater til styregruppen: Valgruppe A: Helle Jessen (A) Valgruppe B: Rune Kristensen (C)

Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ), Kasper Schneider (I) og Githa Nelander (O) stemmer imod, da de ikke ønsker at være bundet ud fra køn, hvem de skal stemme på.

Sagsfremstilling Styregruppen skal lede processen for forundersøgelsen, som har til formål at vurdere, om området opfylder kravene i nationalparkloven og afklare lokal opbakning. Forundersøgelsen skal gennemføres i tæt samarbejde med berørte parter og lokalbefolkningen.

Hver kommune skal indstille to kandidater (én mand og én kvinde) til styregruppen.

Det bemærkes, at indstillingen skal overholde ligestillingsloven, og der skal derfor indstilles både en mandlig og en kvindelig kandidat. Fravigelse fra dette krav kræver en særlig begrundelse. Miljø- og Ligestillingsminister Magnus Heunicke har udpeget borgmester Mikael Smed (Vordingborg Kommune) som formand for styregruppen, og borgmester Knud Vincents (Slagelse Kommune) som næstformand. Tidsplan: Styregruppen vil være fungerende fra d. 20. maj 2025 og frem til forundersøgelsen er afsluttet, og den endelige rapport er godkendt i 2026.

Udpegningsbrevet fra Miljøministeriet er vedlagt sagen som bilag.

Made with FlippingBook - Online magazine maker