Byrådets referater 2025

Byrådet 28.01.2025

4. Beslutning om forlængelse af kommunegaranti for byggekredit - Sandved Tornemark Fjernvarme

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 20.01.2025 Byrådet (godkender), 28.01.2025

Sandved Tornemark Fjernvarme ansøger om forlængelse af den af Byrådet godkendte stillede kommunegaranti for en byggekredit på 3,0 mio. kr. Garantistillelsen er givet til byggekredit for dækning af selskabets løbende udgifter til udvidelse af varmeproduktionen på halm samt til investering i øget rensning af røggassen, for senere at optage det som et lån. Indstilling Administrationen indstiller, at garantistillelsen for byggekredit på 3,0 mio. kr. forlænges fra 31. januar 2025 til 31. januar 2026 med alle andre forhold som værende i Byrådets godkendte sag nr. 197 af 28. november 2023. Beslutning Økonomiudvalget, 20.01.2025 Anbefales.

Byrådet, 28.01.2025 Fraværende: Githa Nelander (O), Stine Andersen (V), Tina Højlund Pedersen (A) Stedfortrædere: Rico Carlsen (V), Evals Gruevski (A)

Godkendt.

Sagsfremstilling Byrådet godkendte på mødet den 28. november 2023 i sag nr. 197, at der laves en garantistillelse for Sandved Tornemark Fjernvarme for oprettelse af en byggekredit med efterfølgende hjemtagelse af lån på 3,0 mio. kr. Byggekreditten blev givet til finansiering af røggasfiltre samt udbygning af anlæg for at kunne anvende mere halm til produktion af varme. Selskabet oplyste til sagen i 2023, at optagelse af lån ikke giver anledning til ændring af taksterne. Byrådet forlængede den 30. april 2024 i sag nr. 59 og den 17. september 2024 i sag nr. 132 fristen for byggekreditten indtil den 31. januar 2025. Forlængelserne blev begrundet i nye brandsikringskrav på røgrør , der gjorde, at færdiggørelsen af projektet blev forsinket. Ydermere konstaterede fjernvarmeværket, at der ikke forelå en støjmåling på halmværket, hvilket der er krav om. Der skulle derfor udarbejdes en fuld rapport med alle støjkilder, hvorefter der skulle installeres en lyddæmper, svarende til det rapporten anbefalede. Den leverede lyddæmper har desværre vist sig ikke at have den ønskede effekt. Det har betydet, at en ny leverandør skal findes samt at løsningen fortsat skal leveres. På den baggrund søges der om en forlængelse af byggekreditten. Af hensyn til allerede tidligere forlængelser af byggekreditten foreslås det, at byggekreditten forlænges med et år til 31. januar 2026.

Made with FlippingBook - Online magazine maker