Byrådets referater 2025

Gæsteprincippet betyder, at en ledningsejer får tilladelse til vederlagsfrit at placere ledningen i jorden. Til gengæld skal denne betale for nye/yderligere ledningsarbejder, hvis grundejeren ønsker at fjerne, flytte eller ændre ledningsføringen. Ledningsejeren eller ledningen betragtes som gæst på arealet. Når gæsteprincippet anvendes, får grundejeren typisk ikke en erstatning. I dette projekt ønsker ledningsejeren Evida at afvige gæsteprincippet, så de ikke skal betale for ændringer eller flytninger, hvis grundejeren ønsker det. Det skyldes, at Evida betragter ledningen som kritisk infrastruktur. Når gæsteprincippet afviges, får grundejeren typisk en kompensation af ledningsejeren, hvilket også er tilfældet i dette projekt.

Evida bruger samme procedure i lignende sager.

Den eksproprierende myndighed Torben Rytter har i sit høringssvar anbefalet, at Næstved Kommune indstiller til Klima-, energi- og forsyningsministeren, at ekspropriation skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom. Lodsejeren ønsker, at Næstved Kommuner indstiller dette til ministeren, så opgaven overdrages til Kommissarius for Øerne. Lodsejeren mener, det vil give en mere ensartet behandling af lodsejerne og erstatninger som ved lignende projekter. Lodsejeren mener desuden, at Statens Kommission har større erfaring. Høringssvarene giver dels ikke anledning til at tro, der er et ønske fra lodsejere i begge kommuner om ekspropriation. Dels er hovedreglen i både varmeforsynings- og gasforsyningsloven, at det er kommunalbestyrelsen, der er den eksproprierende myndighed. Den bestemmelse som Torben Rytter henviser til (varmeforsyningslovens § 17 stk. 3), er en kan-bestemmelse, som administrationen vurderer er en undtagelsesbestemmelse, der kan bruges i særlige tilfælde, hvor projektet f.eks. har en særlig kompleksitet. Det vurderer administrationen ikke er tilfældet i denne sag. Administrationen vurderer på den baggrund, at det ikke er aktuelt at overdrage ekspropriationsopgaven fra kommunen til kommissionen. Den videre proces Inden klagen over projektforslaget blev indsendt til Energiklagenævnet havde Evida allerede indgået en række frivillige aftaler, som nu vil blive genbesøgt og konfirmeret. Evida arbejder videre med at indgå aftaler med de resterende lodsejere. Hvis der med en lodsejer ikke kan indgås en frivillig aftale, vil der blive eksproprieret. Den endelige beslutning om ekspropriation kan dog først tages, når der er afholdt åstedsforretning. Økonomi

Udgifter til erstatning mv. i forbindelse med frivillige aftaler og ekspropriation afholdes af Evida.

Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag Bilag 1 Projektforslag

Bilag 2 Udkast til deklaration Bilag 3 Høringssvar samlet

Made with FlippingBook - Online magazine maker