Administrativ tilføjelse Redegørelse for god selskabsledelse 2024 blev modtaget fredag den 16. maj 2025 og er tilknyttet som bilag 5.
Sagsfremstilling NK Forsyning A/S afholder generalforsamling d. 3. juni 2025. Indkaldelse med dagsorden, bestyrelsens anbefalinger til godkendelser, årsrapport og ejerstrategi for selskabet er vedlagt som bilag. Administrationens anbefalinger til dagsordenens pkt. 3 og pkt. 4
Administrationen skal bemærke:
NK-Forsynings regnskab har et ”hvile i sig selv”-princip, hvilket betyder, at regnskabet over år skal balancere. Det betyder også, at de opmærksomhedspunkter, der eventuelt skal ses på i regnskabet, er anderledes end normalt.
Nettoomsætningen er fra 2023 til 2024 steget med 9,2 mio. kr.
For regnskabet kan det konstateres, at der er et positivt resultat på 41,5 mio. kr., hvilket er højere end regnskabet fra 2023, som udviste et resultat på 28,3 mio. kr.
For 2024 er der oparbejdet en positiv ændring på likviderne på 6,7 mio. kr.
Overskudsgraden er steget fra 14,1 % til 18,8 %. Tallet er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen, der bliver til overskud. I en ”normal” virksomhed skal tallet helst være højt, men i en virksomhed, der skal hvile i sig selv, må tallet ikke være for højt, da virksomheden så kan havne i en situation, hvor taksterne i de efterfølgende år skal reguleres. Det fremgår af regnskaberne, at den kortfristede gæld er faldet med 44 mio. kr. Den langfristede gæld er steget med 55 mio. kr. Ved overførsel af årets overskud på 41,474 mio. kr. til egenkapitalen udgør likviderne 113,225 mio. kr., mod 103,486 mio. året før. Det bemærkes, at der i årets løb er foretaget investeringer for 116.891 mio. kr. Godkendelse af bestyrelseshonorar NK-Forsyning har fremsendt en beregning bag de foreslåede bestyrelseshonorarer, jf. skema nedenfor. NK-Forsyning oplyser, at beregningerne viser, at ”det holdes inden for den tidligere udmeldte grænse (summen af vederlag til Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget). Her indgår NKE-Elnet med det højere honorar til det eksterne formandskab, NK-Forsyning og de to øvrige datterselskaber – og så tælles Envafors ’ bestyrelse med 50 %, da honoraret her deles med SK Forsyning.”
Envafors (halvdelen af honoraret - den anden halvdel dækkes af SK Forsyning)
NKE-Elnet
NK-Forsyning + 2 døtre
Formand
40.000 30.000 64.680 134.680
69.300 41.580 169.785 280.665
15.000 10.000 30.000 55.000
Næstformand Medlemmer
I alt
Total
470.345
(mod 470.570 kr. samlet til Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget)
Anvendelse af årets overskud
Administrationen skal anbefale, at overskuddet overføres til egenkapitalen, som foreslået af bestyrelsen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker