Byrådets referater 2025

Beslutning om decharge til direktion og bestyrelse jf. pkt. 5.

Administrationen anbefaler, at Byrådet stemmer for at give decharge (beslutning om at fritage ledelsen for ansvar for forhold, der er oplyst i årsrapporten) til direktion og bestyrelse. Valg af medlemmer til bestyrelsen pkt. 6. Valg af medlemmer finder sted hvert fjerde år. Valget har virkning for Byrådets funktionsperiode, dog således, at indtræden i bestyrelsen først sker efter afholdt ordinær generalforsamling efter konstituering af nyt byråd. Næste valg af medlemmer til bestyrelsen vil ske på generalforsamlingen i foråret 2026. Valg af revisor pkt. 7. Der er indgået aftale om revision for årene 2024 og 2025 med PwC v. Thomas Riis. Administrationen anbefaler, at bestyrelsens genvalg af revisor godkendes. Eventuelt pkt. 8. Administrationen skal bemærke, at det i ejerstrategien for selskabet jf. pkt. 5 forudsættes, at der er et tæt og løbende samarbejde med fastlagt mødekadence med gensidig orientering om strategiske forhold mellem selskabet og kommunen. Dette har tidligere været udfordret pga . direktørskifte i både selskab og kommune. Administrationen har en opfattelse af en god vilje i selskabet til at sikre ejeraftalens opfyldelse. På det administrative niveau er er der løbende møder og godt samarbejde omkring vejbelysning, spildevand / spildevandsplan og grundvand. Redegørelse for god selskabsledelse I materialet til sidste generalforsamlingen i NK-Forsyning (4. juni 2024) fremgik redegørelse pr. 31. december 2023 vedrørende anbefalinger for god selskabsledelse (jf. Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber, vers. 2, 2022). Denne findes også på NK-Forsynings hjemmeside. I materialet til den aktuelle generalforsamling den 3. juni 2025 fremgår der ikke nogen redegørelse om god selskabsledelse. I Næstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning fremgår det af afsnit 3.1, at Næstved Kommune forventer, at der i ledelsen af NK-Forsyning lægges vægt på en målsætning om, at ”NK-Forsyning følger brancheforeningernes ”Kodeks for god selskabsledelse” (version 2, 2022) og arbejder aktivt for løbende opfølgning i forhold hertil, herunder redegøre for god selskabsledelse ved at drøfte, udfylde og offentliggøre Skema til redegørelse vedrørende anbefalinger for god selskabsledelse (Kodeks, bilag 1).”

Næstved Kommune anbefaler, at der udarbejdes en redegørelse for 2024.

Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger. Bilag Indkaldelse til ordinær generalforsamling 3. juni 2025 Bilag 1 - ordinær generalforsamling i NK Forsyning

Årsrapport - NK-Forsyning_Koncern - endelig nk-forsyning-ejerstrategi-godkendt-26112024 Redegørelse for god selskabsledelse 2024

Made with FlippingBook - Online magazine maker