Byrådets referater 2025

Byrådet 27.05.2025

71. Godkendelse af Integrationsrådets årsberetning for 2024

Resumé Politisk behandling Beskæftigelses- og Rekrutteringsudvalget (anbefaler), 13.05.25 Byrådet (godkender), 27.05.2025

Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning om Integrationsrådets virksomhed, jf. § 16 i forretningsordenen. Beretningen indeholder Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats og aktiviteter.

I denne sag præsenteres udvalget for Integrationsrådets årsberetning 2024, som skal godkendes endeligt i byrådet.

Indstilling Administrationen indstiller, at Integrationsrådets årsberetning for 2024 godkendes. Beslutning Beskæftigelses- og Rekrutteringsudvalget, 13.05.2025 Afbud: Süleyman Yücel (V)

Anbefales.

Githa Nelander (O) kunne ikke støtte udvalgets beslutning, da hun principielt ønsker at Rådet nedlægges.

Byrådet, 27.05.2025 Fraværende: Nickolai Hamann (O) Stedfortræder: Lizette Laugesen (O)

Godkendt. Githa Nelander (O) kunne ikke støtte Byrådets beslutning, da hun principielt ønsker at Rådet nedlægges.

Sagsfremstilling I 2022 blev det nye Integrationsråd etableret for en fireårig periode. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende og kan fremme etnisk ligestilling. Integrationsrådet er bindeled og talerør for de etniske foreninger i Næstved Kommune, ligesom rådet er med til at skabe netværk, holde debatmøder og sætte fokus på vigtige temaer. Beretning til godkendelse i byrådet Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed, jf. § 16 i forretningsordenen (se forretningsorden i bilag 1). Administrationen har på baggrund af Integrationsrådets skriftlige beretning udarbejdet Årsberetning 2024, som indeholder fokusområder for integrationsindsatsen, centrale temaer og aktiviteter for 2024 (se bilag 2).

Made with FlippingBook - Online magazine maker