Byrådet 24.06.2025
79. Beslutninger som følge af budgetkontrol pr. 1. maj 2025
Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 16.06.2025 Byrådet (godkender), 24.06.2025
Administrationen har udarbejdet årets anden budgetkontrol. Administrationen forventer, at regnskabet ender med et samlet underskud på 95 mio. kr. i forhold til kassebeholdningen; men et overskud på 185 mio. kr. i forhold til budgettet. Der forventes et overskud på 38 mio. kr. på driftsbudgettet. Det er forbedret med 72 mio. kr. siden sidste budgetkontrol, hvor der var forventet et underskud på 34 mio. kr. Der forventes ligeledes overskud på både anlæg og finansiering. Samtidig er vurderingen ved denne budgetkontrol en overskridelse af servicerammen på 7 mio. kr. mod forventet 85 mio. kr. ved budgetkontrollen i marts. Den administrative proces, der blev igangsat på baggrund af budgetkontrollen pr. 1. marts for at reducere det forventede underskud til budgetbalance samt reducere den forventede overskridelse af servicerammen, ser dermed ud til at være lykkedes. Byrådet skal ved denne budgetkontrol tage stilling til bevillingsændringer af demografi på dagtilbudsområdet, budgetflytninger mellem udvalg samt ændringer i anlægsbevillinger, herunder flytning af driftsmidler til anlæg samt genbevilling af restbeløb på anlæg i 2024. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet 1. godkender flytning af julebelysning 397.606 kr. fra Økonomiudvalget (Politikere) til Plan-, Teknik og Lokaldemokratiudvalget (Trafik og Grønne områder) 2. godkender flytning af kvalitetsreformmidler vedr. folkeskole 935.000 kr. fra Økonomiudvalget (Tværgående områder) til Børne- og Uddannelsesudvalget (Skole og PPR) 3. godkender flytning af tinglysning 60.000 kr. fra Socialudvalget (Handicap og Psykiatri) til Økonomiudvalget (Administration) 4. godkender flytning af afledt drift 600.000 kr. vedr. afsluttet vandplansprojekt, hvor en naturmedarbejder ansættes 5. godkender demografiregulering på dagtilbudsområdet på 225.631 kr. (beløbet trækkes dagtilbud og tilføres kassen) 6. godkender følgende flytninger af driftsbeløb til anlæg og at der samtidig gives anlægsbevilling og at beløbene frigives: 1) Kultur- og Idrætsudvalget: 800.000 kr. flyttes fra drift til anlæg til indkøb af inventar til svømmehallen 2) Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget: 10 mio.kr. flyttes fra drift til anlæg til slidlag 3) Økonomiudvalget: 10 mio. kr. flyttes fra drift på politikområde Tværgående områder til anlæg til indkøb af biler. 7. godkender omprioritering af anlægsbeløb på 3.354.916 kr. afsat til renovering af daginstitutionen Børnely med 0,5 mio. kr. til delvis medfinansiering af etablering af Jernbanegade 10-12 (Center for Unge og Uddannelse) og at restbeløbet 2.854.916 kr. overføres til driften til delvis dækning af driftsunderskud på Børn og Unge. 8. godkender genbevilling af restbeløb 2024 på facilitetsplanen på skolerne på 676.097 kr., som ikke var medtaget i overførselssagen 2024 til 2025
Made with FlippingBook - Online magazine maker