Byrådet 24.06.2025
81. Beslutning om godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 35 og forslag til lokalplan 155 for Manøvej 21-23
Resumé Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (anbefaler), 12.05.2025 Økonomiudvalget (udtaler sig), 19.05.2025 Byrådet (godkender), 27.05.2025
Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget principgodkendte på mødet den 15. januar 2024 (sag nr. 5) at arbejdet med Lokalplan 155 for Manøvej 21-23 igangsættes med henblik på at kunne opføre etageboliger på grunden. Ejendommen blev med kommuneplan 2017 udlagt til boligformål. Da der på de tilgrænsende grunde findes produktionserhverv, kan Manøvej 21-23 kun udvikles til boliger, hvis der i placeringen og udformningen af boliger og friarealer indarbejdes særlige støjreducerende tiltag. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender
1. forslag til kommuneplantillæg nr. 35 og forslag til lokalplan nr. 155 for Manøvej 21-23, etageboliger
2. at planforslagene sendes i 9 ugers offentlig høring i perioden 29. maj 2025 til 1. august 2025.
3. at der afholdes borgermøde. Tidspunkt og dato er under afklaring.
Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 12.05.2025 Anbefales.
Borgermødet er planlagt d. 11. juni 2025 kl. 16.30-19.30 på Manøvej 14, 4700 Næstved. Starttidspunktet for borgermødet ændres til kl. 17.
Tommy Lindegaard (Ø) kan ikke anbefale forslaget.
Økonomiudvalget, 19.05.2025 Fraværende: Jette Leth Buhl (F), Githa Nelander (O) Sagen udsættes til næste Økonomiudvalgsmøde.
Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 10.06.2025 Plan, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget besluttede på dette møde at anbefale standsning af forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 og forslag til Lokalplan 155 for Manøvej 21-23, etageboliger. Begrundelsen for standsningen er, at udlæggelse af enkeltstående ejendomme til blandede byfunktioner ikke er formålstjenligt for nuværende, da det ikke hænger sammen med det omkringliggende områdes karakter og indretning. Økonomiudvalget, 16.06.2025 Økonomiudvalget tilslutter sig Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalgets anbefaling om standsning af sagen med samme begrundelse som Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget.
Made with FlippingBook - Online magazine maker