Byrådet 24.06.2025
82. Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplan 107 og Kommuneplantillæg nr. 22 for solceller ved Fensmark
Resumé Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (anbefaler), 10.06.2025 Økonomiudvalget navn (udtaler sig), 16.06.2025 Byrådet (godkender), 24.06.2025
Endeligt forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 og Lokalplan 107 Solceller ved Fensmark fremlægges efter 8 ugers fornyet offentlig høring (3. februar - 31. marts 2025). Høringen resulterede i bemærkninger fra 3 borgere, to myndigheder, Envafors og Danmarks Naturfredningsforening. Bemærkningerne har givet anledning til en mindre rettelse i kommuneplantillægget vedr. grundvandsbeskyttelse. Øvrige bemærkninger har karakter af spørgsmål, omhandlede emner udenfor lokalplanområdet eller giver ikke anledning til rettelser. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender endeligt forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 og endeligt forslag til Lokalplan 107 for solceller ved Fensmark med de nævnte ændringer. Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 10.06.2025 Anbefales.
Økonomiudvalget, 16.06.2025 Anbefales. Nickolai Hamann (O) kan ikke gå ind for beslutningen.
Byrådet, 24.06.2025 Fraværende: Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Per Sørensen (A) Stedfortrædere: Rico Carlsen (V), Evals Gruevski (A)
Godkendt. Kasper Schneider (I) kan ikke gå ind for beslutningen. Nickolai Hamann (O) kan ikke gå ind for beslutningen, idet han ikke ønsker flere solcelleparker i den danske natur.
Sagsfremstilling I perioden 9. februar til 5. april 2024 udsendte Næstved Kommune planforslag og miljøvurdering for et projekt, der ud over et solcelleanlæg også indeholdt to vindmøller på ca. 150 m. I offentlighedsperioden og på de to offentlige møder kom der mange kommentarer særligt vedrørende de to vindmøller og den del af solcelleanlægget, som lå nærmest Fensmark og Krags Krog. Efter høringsperioden valgte ansøger at ændre sin ansøgning således, at projektet ikke længere indeholder vindmøller, og så solcellearealet nærmest Fensmark ikke længere indgår.
Made with FlippingBook - Online magazine maker