Byrådet 24.06.2025
86. Godkendelse af forslag til revideret regulativ for erhvervsaffald med henblik på offentlig høring
Resumé Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 02.06.2025 Økonomiudvalget (udtaler sig), 16.06.2025 Byrådet (godkender), 24.06.2025
Regulativet for erhvervsaffald foreslås revideret på baggrund af ændringer i nationale bekendtgørelser samt justering af den nuværende affaldsordning for at implementere nye tilføjelser. Forslaget til ændringer omhandler blandt andet ensartet affaldssortering for både private og erhverv samt ophævelse af anvisningsret for forbrændingsegnet erhvervsaffald.
Forslaget skal efter Byrådets godkendelse i offentlig høring. Forslag til nyt regulativ fremgår af bilag 1.
Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender:
1. forslag til revideret regulativ for erhvervsaffald. 2. at forslag til regulativ sendes i offentlig høring i 6 uger fra den 25.06.2025 til den 06.08.2025 Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 02.06.2025
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Økonomiudvalget, 16.06.2025 Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Byrådet, 24.06.2025 Fraværende: Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Per Sørensen (A) Stedfortrædere: Rico Carlsen (V), Evals Gruevski (A)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt.
Sagsfremstilling Forslag til revideret regulativet for erhvervsaffald er opdateret med lovændringer fra Folketingets aftale om "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" fra 2020. Revideringen af regulativet for erhvervsaffald behandles politisk sammen med revideringen af regulativet for husholdningsaffald. Hvis forslaget bliver godkendt, forventes begge regulativer vedtaget ultimo 2025. Regulativerne blev sidst vedtaget i sommeren 2021.
Made with FlippingBook - Online magazine maker