Byrådet 24.06.2025
87. Anmodning om godkendelse af huslejestigning og lånoptagelse uden kommunal garanti til BoligNæstveds afd. 1 De 37 Huse
Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 16.06.2025 Byrådet (godkender), 24.06.2025
BoligNæstved har den 7. april 2025 anmodet Næstved Kommune om godkendelse af realkreditlån uden kommunal garanti samt huslejestigning i forbindelse med gennemførelse af kollektive forbedringsarbejder i form af renovering af tage, gavltrekanter, udvendige døre samt køkkener i afd. 1 De 37 Huse. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender
1. lånoptagelse af et 30-årigt realkreditlån på 8.572.786 kr., og 2. huslejestigning på gennemsnitlig ca. 26 %. Beslutning Økonomiudvalget, 16.06.2025
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Byrådet, 24.06.2025 Fraværende: Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Per Sørensen (A) Stedfortrædere: Rico Carlsen (V), Evals Gruevski (A)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt.
Sagsfremstilling BoligNæstved har i forbindelse med en større planlagt renovering af udvalgte forhold af deres afdeling 1, De 37 Huse, fremsendt anmodning om kommunal godkendelse af, at afdelingen optager et 30-årigt realkreditlån på 8.572.786 kr. uden kommunal garanti samt af en gennemsnitlig huslejestigning på ca. 26 %. Renoveringen omhandler udskiftning af tagplader, der indeholder asbest. Det forhold, at tagene indeholder asbest, medfører en række følgearbejder i form af håndtering samt udskiftning af al loftsisolering. Derudover skal der udskiftes køkkener og udvendige kælderdøre. Beboerne vil få mulighed for at vælge mellem to køkkenvarianter - et nyt køkken af samme størrelse som i dag, eller et nyt udvidet køkken. Projektets økonomi er beregnet på baggrund af, at alle beboere vælger den store køkkenmodel. Byggebudgettet er beregnet til i alt 17.954.643 kr., hvilket finansieres af afdelingens henlæggelser med 7.181.857 kr., tilskud fra BoligNæstved med 2.200.000 kr. og optagelse af realkreditlån med 8.572.786 kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker