Byrådets referater 2025

Handlinger som kan øge unges valgdeltagelse Ligesom den generelle ungeindsats foregår i et aktivt samspil mellem centrale aktører på ungeområdet, vil indsatserne i forbindelse med KV25 ske i tæt dialog og samarbejde om at realisere både kendte ”formater”, men også nye aktiviteter.

Her kan bl.a. nævnes (centrale aktører og uddybning af idékatalog med initiativer for unge udfoldes i bilag 2):

• Ungerådet som sparringspartner ifm. kommunens valgindsatser og facilitator af valgevents for unge. • Særligt fokus på valgdebatter med (unge) politikere, lokaldemokrati og kommunalvalg på skemaet, herunder lavpraktisk guide ”hvordan gør du, når du stemmer” (uddannelsesinstitutionerne). • Byens Kryds som ramme for aktiviteter op til valget (ungdomsskolen). • Deltagelse i Skolevalg 2026 – landsdækkende undervisningsforløb (grundskolen) . • Tilbyde mobile brevstemmesteder på ungdomsuddannelsesinstitutioner. • Kommunikationsindsatsen understøtter sammen med uddannelsesstederne, at valgdagen (eller stemmeafgivelsen) er en social begivenhed. • Fokus på, hvordan de valgtilforordnede kan være med til at gøre det til en god oplevelse, når de unge stemmer for første gang. • Skabe synlighed omkring KV25 på det nye studiecenter (CUU), hvor der blandt andet vil være kontakt til de unge uden for uddannelse og beskæftigelse, som ofte har lavere demokratisk selvtillid og valgdeltagelse. • Opmærksomhed i kommunens kommunikation på, at forældrene spiller en vigtig rolle i den demokratiske dannelse. Andre målgrupper Udover det store fokus på unge taler data om valgdeltagelsen for, at Næstved Kommune iværksætter indsatser for at øge valgdeltagelsen hos de ældre over 80 år, de socialt udsatte, samt indvandrere og efterkommere. Den generelle indsats ved KV25, herunder andre målgrupper, er beskrevet i bilag 3. Mobile brevstemmesteder Det skal være let og trygt at stemme, og ved kommende valg vil Næstved Kommune igen give borgerne mulighed for at stemme på mobile brevstemmesteder. 4.777 ud af 67.321 stemmeberettigede brevstemte ved valget i november 2021. Det var ca. en fordobling ift. kommunalvalget i 2017 med 2.891 som brevstemte. Særligt i Næstved Storcenter og på Næstved Gymnasium var der mange, som afgav brevstemmer. Derimod blev der på Næstved Station, Rådmandshaven og i Birkebjergparken (Center for Arbejdsmarked) ikke afgivet mange brevstemmer. Derfor anbefales det, at disse steder udelukkes til næste valg og at fokusere indsatsen med mobile brevstemmesteder på:

• Næstved Storcenter • Ungdomsuddannelserne, jf. ovenfor. • Klub Næstved

Generel kommunikationsindsats Et overordnet sigte med kommunikationen i kommunens generelle indsats i forbindelse med KV25 er at gøre valget til en fælles og social oplevelse. Dette understøttes af den overordnede linje i KL’s kampagnepakke, som Næstved Kommune gør brug af. Her er budskabet ” Stem med ” – altså som ved sidste kommunalvalg et fokus på, hvem du stemmer sammen med. Idékatalog ifm. den generelle kommunikationsindsats er beskrevet i bilag 3. Beskrivelse af økonomien

Der er budgetteret med maks. 200.000 kr. til at dække:

• Generel valginformation, sociale medier og trykte materialer til valgsteder

Made with FlippingBook - Online magazine maker