Byrådets referater 2025

Næstved Kommune har modtaget den afsluttende revisionsberetning for årsregnskabet 2024 fra BDO (bilag 1). Revisionsberetningen er revisionens rapport samt tilbagemelding på deres gennemgang af Næstved Kommunes årsregnskab 2024. Beretningen indeholder ingen bemærkninger, hvilket er den bedste tilbagemelding, kommunen kan få på revisionens gennemgang. I beretningen har BDO givet nogle anbefalinger, som er videreformidlet til de ansvarlige centre med henblik på at vurdere, om der skal tilpasses arbejdsrutiner mv.

Byrådet fik tilsendt revisionsberetningen til orientering den 20. juni 2025.

Per Lund og Mette Marlene Thorn fra BDO deltager på økonomiudvalgsmødet.

Regnskab 2024 skal godkendes endeligt samtidig med revisionsberetningen. Herefter vil revisionsberetningen og Byrådets afgørelse blive fremsendt til Ankestyrelsen senest den 31. august 2025. Regnskab 2024 er vedlagt som bilag 2 i en opdateret version. Efter Byrådets godkendelse af det foreløbige regnskab den 29. april 2025, er der foretaget tekniske tilpasninger mellem aktiver og passiver på balancen vedr. bl.a. mellemregning mellem årene. Derudover er der foretaget redaktionelle ændringer. Tilpasningerne har ikke betydning for Næstved Kommunes regnskabsresultat. Lovgrundlag: Styrelsesloven §42 og §45 stk. 2, samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler for det autoriserede budget- og regnskabssystem. Følgende fremhæves: • Kommunalbestyrelsens formand sørger for, at revisionens beretninger, jf. §42, stk. 4, udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen. • Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabet godkendes. Afskedigelse af nuværende revisor samt antagelse af ny revisor: BDO har oplyst, at de er under omstrukturering. De omdannes fra at være et revisionsaktieselskab til at blive et revisionspartnerselskab. Næstved Kommune har indgået en 5-årig revisionskontrakt med BDO, som gælder til og med regnskabsår 2025, dog med mulighed for yderligere to års forlængelse. Omstruktureringen får ingen betydning for den tidligere indgåede kontrakt, og BDO har dermed samme rettigheder og forpligtigelser som tidligere. BDO har fremsendt en redegørelse om overdragelsen af kontrakten i forbindelse med omstruktureringen, som er vedlagt som bilag 4. Omstruktureringen i BDO medfører, at Byrådet skal træffe beslutning om at afskedige eksisterende revisor (BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab), og derefter antage (BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab) som ny revisor. Såfremt Byrådet godkender afskedigelsen og antagelsen, indsendes beslutningen til Ankestyrelsen, som herefter skal godkende overdragelsen med tilbagevirkende kraft til 1. juli 2025.

Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag Bilag 1: Revisionsberetning nr. 16 for årsregnskabet 2024 Bilag 2: Årsberetning 2024, endelig Bilag 3: Påtegning af årsregnskab 2024 Bilag 4: Redegørelse om overdragelse af kontrakt ifm. omstrukturering i BDO

Made with FlippingBook - Online magazine maker