Byrådet 16.09.2025
129. Godkendelse af Vækst- og Erhvervspolitikken 2025 - 35
Resumé Politisk behandling Byrådet (godkender), 16.09.2025
Ud fra budgetforliget "Løft til velfærden" 2025-28 har administrationen udarbejdet et udkast til Vækst- og Erhvervspolitik 2025-35, som i denne sag fremlægges til Byrådets godkendelse. Politikken er udviklet med inddragelse af Byråd, erhvervsliv og organisationer via dialoger og møder i 2025. Politikkens hovedmål er at sikre vækst, fordi "Vækst sikrer velfærd", og er fem overordnede ambitioner med konkrete måltal på befolkningsvækst, øget gennemsnitsindkomst, øget salg af erhvervsjord, flere turister og klimaneutralitet i 2045.
Politikken bygger på fire styrkepositioner:
1. Næstved: Det helt naturlige centrum på Sjælland. 2. Næstved: En af landets mest erhvervsvenlige kommuner. 3. Næstved har det hele: Det gode liv leves i Næstved. 4. Næstved vil gå forrest i den grønne omstilling.
I første halvår 2026 vil det nye byråd få forelagt en handleplan, der både understøtter implementeringen af politikken og indeholder konkrete målsætninger. Målsætningerne skal det nye Byråd selv være med til at fastlægge – de vil erstatte de foreløbige XXX, som fremgår af bilaget (politikken). Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender Næstved Kommunes Vækst- og Erhvervspolitik 2025 - 35. Beslutning Byrådet, 16.09.2025 Godkendt.
Sagsfremstilling Baggrund
Med udgangspunkt i budgetforliget for 2025 - 28 "Løft til velfærden" er udarbejdet et udkast til Vækst- og Erhvervspolitik 2025 - 35, som i denne sag fremlægges til godkendelse.
Udkast til Vækst- og Erhvervspolitik er udarbejdet med inddragelse på følgende måde:
• I april 2025 afholdtes et topmøde, hvor Byrådet, erhvervsliv, organisationer og kommune havde lejlighed til at drøfte Vækst- og Erhvervstematikker. Politikken er udformet med udgangspunkt i input fra topmødet. • I juni 2025 drøftede fagudvalg og Økonomiudvalg et udkast til Vækst - og Erhvervspolitikken. • I juni 2025 drøftede HMU også udkast til Vækst- og Erhvervspolitikken. Input fra dialogerne om Vækst- og Erhvervspolitikken er indarbejdet i det udkast, der nu fremlægges til godkendelse i Byrådet.
Made with FlippingBook - Online magazine maker