Byrådets referater 2025

Parkeringsarealet nord for hotellet skal indrettes med en afskærmende beplantning på den østlige og vestlige side af parkeringsarealet. Beplantningen skal bryde parkeringsarealets flade præg, mindske indkig til parkerede biler fra øst og vest og medvirke til, at parkeringsarealet indpasses harmonisk i det samlede landskabsbillede.

Det store træ (Platantræ) i den nordlige del af området sikres bevaret i lokalplanen.

Disponering Ved disponeringen af området fokuseres der på at styrke og udvikle forbindelserne mellem Susåen og Herlufsholmskoven, det nye boligområde og bymidten. Lokalplanen regulerer med fastlagte byggefelter bygningernes indbyrdes placering samt bebyggelsens placering indenfor lokalplanens delområder.

Lokalplanens samlede bebyggelse består af boligbebyggelse og et hotel som bindes sammen af en grøn kile.

Den nye boligbebyggelse placeres på de eksisterende parkeringsarealer foran administrationsbygningen i et nord-sydgående forløb langs den østlige del af lokalplanområdet mod Rådmandshave-vejen. Hotellet placeres i planens nordlige afgrænsning mod Dania, med henblik på at skabe nærhed og forbindelse til både natur og bymidte. Boligbebyggelsen er placeret nord og syd for en ny adgangsvej fra Rådmandshaven, der skal give adgang til både boligområdet samt til den eksisterende administrationsbygning. Bebyggelsen er disponeret så vejadgang, parkering og ankomstarealer orienterer sig mod bymidten og binder det nye kvarter sammen med den eksisterende by. En ny grøn forbindelse, en grøn kile, løber igennem bebyggelsen og skal skabe forbindelse til Herlufsholmskoven mod nord og Susåen mod syd og vest. Den grønne kile udgør både opholdsarealet til boligerne og hotellet, og vil også fungere som et åbent, grønt strøg med offentlig adgang. Forslagets forhold til kommuneplanen Forslaget til lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Derfor fremlægges der samtidig forslag til Kommuneplantillæg nr. 36 med ændrede rammebestemmelser, hvad angår anvendelse og etageantal. jf. bilag 2. Offentlig høring Administrationen indstiller, at forslaget til lokalplanen sendes i 9 ugers offentlig høring i perioden den 17.09.2025 til den 16.11.2025. Samtidig indstilles det, at der afholdes borgermøde om planforslagene/planforslaget tirsdag den 21. oktober kl. 17.00 – 18.30.i VUC´s auditorium, Teatergade 23, 4700 Næstved. Når høringen er afsluttet, skal planforslagene behandles endeligt i Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Miljøvurdering Bekendtgørelse nr. 4 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af 03/01/2023, skal planer, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ledsages af en miljøvurdering i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens afsnit II (miljørapport). Næstved Kommune har vurderet, at forslag til Lokalplan 171 og forslag til Kommuneplantillæg nr. 36 har en karakter, der vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingslovens § 8 stk. 1, nr. 3. Der er derfor gennemført miljøvurdering af planforslagene. Rapporten er udarbejdet på baggrund af forslag til Kommuneplantillæg nr. 36 og forslag til Lokalplan 171 for hotel og boliger ved Rådmandshaven. Næstved Kommune har afgrænset de miljøemner, som er vurderet i miljørapporten. I rapporten vurderes følgende emner:

Made with FlippingBook - Online magazine maker