Byrådets referater 2025

Byrådet 16.09.2025

136. Anmodning om revideret godkendelse af huslejestigning og lånoptagelse uden kommunal garanti til BoligNæstveds afd. 1 De 37 Huse

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 08.09.2025 Byrådet (godkender), 16.09.2025

Byrådet har den 24. juni 2025 godkendt en ansøgning fra BoligNæstved om godkendelse af optagelse af realkreditlån uden kommunal garanti samt huslejestigning i forbindelse med gennemførelse af kollektive forbedringsarbejder i afd. 1 De 37 Huse. Efter afholdelse af efterfølgende licitation kunne BoligNæstved konstatere, at ingen tilbud lå inden for det godkendte budget. BoligNæstved har derfor den 13. august 2025 på ny anmodet Næstved Kommune om godkendelse af renoveringssagen på baggrund af en revideret projektøkonomi. Sagen forelægges derfor til fornyet politisk behandling. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender

1. at afdelingen optager et 30-årigt realkreditlån på 11.036.325 kr., og 2. at der til følge sker en huslejestigning på gennemsnitligt ca. 31 % Beslutning Økonomiudvalget, 08.09.2025 Fraværende: Tommy Lindegaard (Ø)

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.

Byrådet, 16.09.2025 Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt.

Sagsfremstilling BoligNæstved har i forbindelse med en større planlagt renovering af udvalgte forhold i deres afdeling 1, De 37 Huse, fremsendt fornyet anmodning om kommunal godkendelse af, at afdelingen optager et 30-årigt realkreditlån på 11.036.325 kr. uden kommunal garanti, samt godkendelse af at der sker en gennemsnitlig huslejestigning på ca. 31 %. Byrådet har 24. juni 2025 godkendt BoligNæstveds oprindelige ansøgning om en lånoptagelse på 8.572.786 kr. og en gennemsnitlig huslejestigning på ca. 26 %. Kopi af den oprindelige beslutning vedlægges som bilag 1 . Den reviderede projektøkonomi er baseret på, at der efter afholdelse af licitation er indkommet tilbud, som har ført til ændret budget og derved forventet behov for større lånoptagelse samt en større huslejestigning til følge.

Made with FlippingBook - Online magazine maker