Byrådets referater 2025

Byrådet 16.09.2025

148. Behandling af initiativretssag - Tommy Lindegaard (Ø) stiller forslag om ændring af indkøbspolitik med stop for køb af varer fra ulovlige israelske bosættelser

Resumé Politisk behandling Byrådet (godkender), 16.09.2025

Tommy Lindegaard (Ø) stiller initiativretsforsalg til Byrådets behandling, om ændring af indkøbspolitik med stop for køb af varer fra ulovlige israelske bosættelser. Byrådet skal beslutte, om forslaget skal realitetsbehandles af byrådet, oversendes til behandling i et udvalg eller behandles i administrationen. Indstilling Administrationen indstiller, at byrådet A. oversender det indkomne forslag til sagsoplysning i administrationen, og efterfølgende bliver afgjort i Økonomiudvalget eller i administrationen eller B. oversender det indkomne forslag til sagsoplysning i administrationen, og indhentning af udvalgserklæring i Økonomiudvalget inden byrådet træffer endelig afgørelse eller C. afviser at realitetsbehandle sagen. Beslutning Byrådet, 16.09.2025 Ad C: For stemte 28: A (13), V (6), C (5), O (2), l (1), F (1) Imod stemte 3: B (2), Ø (1)

Det blev afvist at realitetsbehandle forslaget.

Sagsfremstilling Byrådsmedlem Tommy Lindegaard (Ø) har i medfør af Initiativretten anmodet om at få følgende sag optaget på dagsordenen for byrådets møde:

---

Herved initiativretsforslag fra Enhedslisten til byrådsmødet i september måned. Næstved Kommune køber ikke varer eller tjenesteydelser, som er produceret i ulovlige israelske bosættelser på palæstinensiske områder.

Forslaget fremsættes med henvisning til at FN-domstolen har fastslået, at Israels besættelse af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem er ulovlig.

Made with FlippingBook - Online magazine maker