Kommunalfuldmagten Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner som altovervejende hovedregel ikke lovligt kan varetage udenrigspolitiske hensyn. Det skyldes, at udenrigspolitiske anliggender ikke er en kommunal, men en statslig opgave. Dette udgangspunkt kan dog fraviges i nogle helt særlige tilfælde. Ankestyrelsen, der er kommunal tilsynsmyndighed, har i en tilsynsudtalelse fra juni 2024 forholdt sig til kommuners involvering i udenrigspolitiske anliggender. Ankestyrelsen vurderer bl.a., at det er inden for rammerne af kommunalfuldmagten, hvis kommuner begrunder tilrettelæggelsen af deres indkøbspolitik i overensstemmelse med en udenrigspolitisk tilkendegivelse vedtaget af Folketinget. Folketinget har i 2014 (V 13) og 2021 (V 100) vedtaget, at man ikke gennem offentlige aftaler bør give israelske bosættelser forbedrede økonomiske muligheder eller legitimere besættelsen. I forlængelse heraf har ministeriet i et svar til Indenrigsudvalget den 17. april 2024 gjort det klart, at det efter ministeriets opfattelse kan lægges til grund, at kommuner ikke er afskåret fra i deres indkøbspolitik at fastsætte, at de ikke indkøber varer fra besatte områder på Vestbredden. Ministeren bemærkede i øvrigt, at kommunerne skal være opmærksomme på at overholde gældende lovgivning, herunder udbudsreglerne. Udbudsreglerne Køb af varer og tjenesteydelser er omfattet af reglerne i EU-direktivet om offentlige udbud, implementeret i dansk lov ved Udbudsloven. Offentlige ordregivere, som Næstved Kommune, skal derfor overholde direktivets grundlæggende principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Det betyder fx, at det ikke er lovligt at forskelsbehandle tilbudsgivere og/eller leverandører på baggrund af nationalitet, ligesom man ikke må favorisere eller udelukke produkter eller tjenesteydelser ved angivelse af en bestemt oprindelse. Når udbudsloven gælder, kan man alene udelukke leverandører, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudsloven, fx pga. sanktioner vedtaget af EU. Sådanne sanktioner er ikke vedtaget for så vidt angår køb af varer fra israelske bosættelser, som det fx er set i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Mærkningsordning Der er en mærkningsordning for israelske varer, der stammer fra de besatte palæstinensiske områder, især fra israelske bosættelser på Vestbredden, Østjerusalem og Golanhøjderne. Denne mærkning er primært blevet indført i EU, som følge af en afgørelse fra EU-Domstolen. EU’s mærkningskrav: I november 2019 fastslog EU-Domstolen, at produkter fremstillet i israelske bosættelser ikke må mærkes som "Made in Israel". I stedet skal oprindelsen være præcist angivet, for eksempel:
• "Produkt fra en israelsk bosættelse (Vestbredden)" • Eller mere præcist: "Produkt fra en israelsk bosættelse i det besatte Palæstina"
Baggrund:
• Israelske bosættelser i de besatte områder anses af FN og EU som ulovlige ifølge international lov (særligt Genève-konventionen). • Derfor ønsker EU, at forbrugerne ikke vildledes til at tro, at varer fra bosættelser er fra selve Israel.• Mærkningen er ikke en boykot, men handler om gennemsigtighed og forbrugeroplysning. Som EU-medlemsland er Danmark omfattet af dommen og reglerne. Fødevarestyrelsen og andre relevante myndigheder i Danmark har i praksis vejledt om korrekt mærkning.
Made with FlippingBook - Online magazine maker