Byrådets referater 2025

Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalgets anbefalinger følges, dog med den tilføjelse at kommuneplanramme 3.1 B16 fastholdes. Der udarbejdes en samlet lokalplan for de tre områder, hvor der tages hensyn til at skabe en balance mellem natur, byggeri og infrastruktur. Der vil derfor også sikres god adgang til naturen og rekreative områder i en helhedsplan for området. Administrativ tilføjelse Grundet en teknisk fejl i bilag 3 - samlet høringssvar , hvorved der manglede et tillægsbilag til høringsvar 48, fik Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget d. 22. september 2025 tilsendt et opdateret bilag inden udvalgsmødet. Det opdaterede bilag er lagt på sagen til videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet som bilag 6 - samlet høringssvar (OPDATERET BILAG 3). Sagsfremstilling I kommuneplanen fastlægges mulighederne for den fysiske udvikling af byerne og for det åbne land og sætter rammen for lokalplanlægning og myndighedsbehandling de kommende år. I planen afvejes de forskellige og ofte modsatrettede interesser (byudvikling, natur, miljø, kultur, landskab mv.). Kommuneplanen følger op på Næstvedstrategien (Næstved Kommunes planstrategi) fra 2024, der tager afsæt i de eksisterende og allerede igangsatte planer. Den bygger videre på udviklingen i Næstved Kommune, gennem boligudvikling, befolkningstilvækst, erhvervsliv samt en indsats for at løse klimaudfordringerne. Det endelige forslag er digitalt og kan ses i sin helhed på adressen: https://naestved.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=1039 Offentlig høring Forslaget til Kommuneplan 2025 har været i offentlig høring fra den 7. maj 2025 til den 1. august 2025. I offentlighedsperioden har Næstved Kommune modtaget 84 høringssvar fra borgere, virksomheder, foreninger og lokalråd. Dertil er indkommet skriftlige bemærkninger og været dialog med statslige styrelser. Bemærkningerne er samlet i en hvidbog (se bilag 2), hvor der er formuleret forslag til svar på bemærkningerne. Henvendelserne er blevet forkortet med resume af hensyn til overskueligheden. Samtlige høringssvar i deres fulde ordlyd kan ses i bilag 3. Afholdte borgermøder i høringsperioden I høringsperioden er der blevet afholdt 2 borgermøder - et fysisk og et virtuelt - for at give flest mulighed for at deltage. Møderne blev afholdt tirsdag den 20. maj, kl. 17.30-19.00 i Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne og det virtuelle borgermøde tirsdag den 2. juni, kl. 17.30-18.30 blev vist via kommunens hjemmeside og Facebook.

De primære emner og spørgsmål vedrørte:

• Fremtidige byudviklingsområder, herunder krav til nye boligformer og grundstørrelser • Planlægning for vedvarende energi, herunder administration og planlægning for større energianlæg • Behov for trafikregulerende tiltag og en samlet plan for trafikhåndtering i forbindelse med kommende byudvikling • Udpegning af naturbeskyttelsesområder, skovrejsning og lavbundsarealer og fokus i forhold til 'Grøn trepart' • Desuden blev der stillet en række spørgsmål, som ikke direkte bliver reguleret via kommuneplanlægningen. Præcisering af forslag til Kommuneplan 2025 Administrationen blev i høringsperioden opmærksom på, at der ikke var fuld overensstemmelse mellem Byrådets beslutning den 29. april 2025 (sag nr. 51), og så teksten i det udsendte forslag til Kommuneplan 2025 vedrørende bystruktur.

Made with FlippingBook - Online magazine maker