Ad d) Administrationen anbefaler at fastholde forslaget fra udviklingsplanen om at betjene Appenæs Nord ved at lade linje 640 køre omkring Birkevænget og videre ad Åderupvej mod Næstved St. Baggrund Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget godkendte den 15. april 2024 (sag nr. 42) at igangsætte en analyse af den kollektive trafik i Næstved Kommune med henblik på at udarbejde en udviklingsplan med forslag til, hvordan busnettet kan styrkes og gøres mere effektivt inden for det afsatte budget på ca. 50 mio. kr. (i 2025-priser). Det betyder, at nettet udover at blive mere attraktivt og effektivt også skal indeholde en fremadrettet økonomisk reduktion i serviceniveau på ca. 2,5 mio. kr. årligt i forhold til budget 2025, hvor udgiftsbehovet er ca. 52,5 mio. kr. Som grundlag for udarbejdelsen af udviklingsplanen vedtog Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget den 3. februar 2025 (sag nr. 22) 9 principper for fremtidig planlægning af kollektiv transport, som blandt andet handler om at forenkle og fokusere busbetjeningen, skabe direkte forbindelser og opnå en højere frekvens. Planlægningsprincipperne skal bidrage til at sikre, at busnettet i udviklingsplanen og fremadrettet forbliver attraktivt og effektivt og giver mest mulig kollektiv transport for pengene. Forslag til Trafikbestilling 2026 - se bilag 1 og 2 Administrationen foreslår fortsat efter høringen, at trafikbestilling 2026 indeholder de ændringer, som er præsenteret i grundpakken i forslaget til en udviklingsplan (bilag 1 - s. 56-81) og kort fortalt udgaven af det justerede busnet (bilag 2). Kommunens rådgivere, Urban Creators og Movia, har estimeret, at grundpakken i udviklingsplanen vil medføre en reduktion i tilskudsbehovet på ca. 2,85 mio. kr. årligt med halv økonomisk effekt på budgettet i 2026. På trods af en forholdsvis stor reduktion i tilskudsbehov forventes forslaget til en udviklingsplan samlet at medføre et marginalt passagertab på ca. 6.000 årligt svarende til ca. 0,35% af det samlede antal passagerer.
Kort fortalt betyder udviklingsplanen et nyt samlet busnet bestående af følgende linjer:
• En justeret linje 601A (Dyssegårdsvej-Næstved St.-Næstved Storcenter-Holmegaard Værk), der forlænges til Fensmark med 4 gange pr. time på hverdage, 2. afgange pr. time aften og weekend og indførelse af natdrift hver time fredag og lørdag nat • En justeret linje 602 (Nygårdsvej-Næstved St.-Karrebæksminde/Enø) med 2 afgange pr. time på hverdage og 1 afgang pr. time på aften og weekend • 7 regionale linjer (102A, 480R, 570, 620R, 630R, 670, 680R) med en justeret linjeføring for 620R (Næstved St.-Præstø) ad Ring Øst/Skyttemarksvej med 2 afgange pr. time på hverdage og 1 afgang pr. time aften og weekend. (Region Sjælland har politisk godkendt justeringen af linjeføringen gældende fra juni 2026) • Et ensartet driftskoncept for lokalruterne 611 (Brøderup-Mogenstrup-Næstved St.-Kalbyrisvej ), 615 (Fuglebjerg-Bisserup) og 640 (Næstved St.-Vordingborg St.) med 1 afgang pr. time ml. kl. 6-18 og flextur/plustur i øvrige tidsrum • En justeret linje 611 (Brøderup-Mogenstrup-Næstved St.-Kalbyrisvej ) fra Brøderup/Tappernøje via Blangslev/Mogenstrup til Næstved St. og videre til østlig del af Kalbyrisvej . Eksisterende skolekørsler fastholdes med ca. 4 afgange pr. dag • En justeret linje 615 (Fuglebjerg-Bisserup) fra Bisserup via Sandved til Fuglebjerg. Eksisterende skolekørsler fastholdes med ca. 4 afgange pr. dag • En justeret linje 640 (Næstved St.-Vordingborg St.) fra Næstved St. ad Rådmandshaven, Havnegade, Åderupvej, Birkevænget/Appenæs og videre ad nuværende rute mod Vordingborg • Nedlæggelse af de nuværende linjer 603 (Kasernen-Enø), 604 (Appenæs-Kalbyrisvej ), 605 (Næstved St.-Sct. Jørgens Park-Lille Næstved) og 608 (Næstved St.-Industrivangen). Delstrækninger fra de nuværende linjer overflyttes til andre linjer. • Nedlæggelse af linje 607 (Næstved St.-Herlufsholm). Administrationen anbefaler på baggrund af høringssvaret fra Herlufsholm Skole at afklare muligheden for at opretholde linje 607 som en såkaldt "virksomhedsbus". (Virksomhedsbus er et forholdsvis nyt produkt, hvor en privat virksomhed kan finansiere skræddersyet bustransport igennem Movia mod at bussen forbliver åben for alle passagerer og mod at finansiere driften)
Made with FlippingBook - Online magazine maker