Byrådets referater 2025

Byrådet 07.10.2025

157. Godkendelse af budget for 2026 for Næstved Havn

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 29.09.2025 Byrådet (godkender), 07.10.2025

I overensstemmelse med bestyrelsesvedtægten for Næstved Havn, fremsender Havnebestyrelsen budgettet for 2026 til 2029 til Byrådets godkendelse. Indstilling Administrationen indstiller, at 1. Havnens overordnede driftsramme før afskrivninger og efter finansielle poster for 2026 på 7,417 mio. kr. godkendes 2. Havnens investeringsplan godkendes Beslutning

Økonomiudvalget, 29.09.2025 Fraværende: Githa Nelander (O) Stedfortræder: Kasper Schneider (I)

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.

Byrådet, 07.10.2025 Fraværende: Helle Jessen (A), Jørgen Christiansen (A), Kasper Schneider (I) Stedfortrædere: Evals Gruevski (A), Michael Jørgensen (A), Lars Erik Clausen (O)

Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt.

Sagsfremstilling Iflg. bestyrelsesvedtægten for Næstved Havn § 3 er Havnebestyrelsen overfor Byrådet ansvarlig for havnens drift og vedligeholdelse. I henhold til Havnelovens § 9 stk. 12 skal Havnebestyrelsen drive havnen således, at dens indtægter mindst dækker udgifterne. Havnebestyrelsen disponerer selvstændigt over drift- og anlægsmidler til havneformål inden for de af Byrådet besluttede økonomiske rammer og vedtagelser. Regler for havnens udarbejdelse af budgetforslag: Iflg. bestyrelsesvedtægten for Næstved Havn § 11 skal havnebestyrelsen hvert år fremsende forslag til havnens budget for det kommende budgetår sammen med budgetoverslag for de efterfølgende 3 år til Byrådets godkendelse. I forbindelse med behandlingen af havnens budgetforslag for 2022 besluttede Byrådet på mødet den 9. november 2021, sag nr. 157, at Næstved Havn fremover skal udarbejde budgetforslag for det kommende budgetår og budgetoverslagsår for de efterfølgende 3 år i faste priser. Prisniveauet for alle budgetår skal svare til prisniveauet for det kommende budgetår.

Made with FlippingBook - Online magazine maker