Kommunen lader ledningsejeren udarbejde en deklarationstekst om ledningerne og gæsteprincippets anvendelse, som kommunen i hver enkelt sag forholder sig til indholdsmæssigt og tager nærmere stilling til, inden tinglysning tillades. 4. Administrationens vurdering og indstilling Som bilag 1 vedlægges udkast til foreslåede (fremadrettede) principper for placering af forsyningsanlæg og -ledninger i og på Næstved Kommunes ejendom, der overordnet lyder som følger:
HOVEDREGEL: Forsyningsledninger og -anlæg skal som udgangspunkt placeres på gæsteprincippets vilkår.
UNDTAGELSE: I ganske særlige tilfælde kan der ske fravigelse af gæsteprincippet ved aftale (principperne, jf. bilag 1, indeholder bud på nogle af de elementer, som kan spille ind i forbindelse med en konkret vurdering om fravigelse). Administrationen har udarbejdet en standarddeklaration til brug for tinglysning efter hovedreglen om gæsteprincippets vilkår, der vedlægges som bilag 2 .
Administrationen skal samlet indstille, at principperne i bilag 1 vedtages.
5. Øvrige forhold For bemærkninger vedrørende intern/ekstern høring henvises til vedlagte bilag 3 . Administrationen vedlægger som bilag 4 oplysninger om praksis på området i andre kommuner m.v. Administrationen har i nærværende sag ladet sig bistå af advokat Anne Sophie K. Vilsbøll fra Horten. Advokat Anne Sophie K. Vilsbøll har bl.a. inden forelæggelse for Økonomiudvalget og Byrådet gennemlæst den af administrationen udarbejdede indstilling samt udkast til principper i bilag 1. Økonomi Administrationen bemærker, at Næstved Kommune ved gæsteprincippets vilkår ikke har udgifter forbundet med forsyningsledninger og diverse forsyningsanlæg. Dette gælder både i forhold til vedligeholdelse og udskiftninger samt ved eventuel flytning af forsyningsledninger og forsyningsanlæg, da anlægs- og ledningsejer bærer alle udgifter. Ved fravigelse af gæsteprincippets vilkår skal Næstved Kommune afholde udgifterne i forbindelse med eventuel flytning af forsyningsledninger og forsyningsanlæg. Ved fravigelse af gæsteprincippets vilkår har Næstved Kommune fortsat ikke udgifter bundet med vedligeholdelse og udskiftninger af forsyningsledninger og forsyningsanlæg. Bilag Bilag 1 - Overordnede principper for placering af ledninger og anlæg i og på kommunal ejendom Bilag 1a - Bilag til overordnede principper: Vedr. vederlagsberegning fra Helsingør Kommune/Forsyning Helsingør Bilag 2 - Standarddeklaration gæsteprincippets vilkår Bilag 3 - Høringer Bilag 4 - Praksis i andre kommuner Bilag 5 - Udskrift af sag fra Rebild Kommune 2020 Bilag 6 - Udskrift af sag fra Ringkøbing-Skjern Kommune med citering af principper Bilag 7 - Udskrift fra Silkeborg Kommunes hjemmeside om ledninger på kommunale arealer Bilag 8 - Kommentarer fra Envafors
Made with FlippingBook - Online magazine maker