Byrådet 11.11.2025
172. Beslutning om lånoptagelse til facade og tagrenovering på Obovej 5-6
Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 03.11.2025 Byrådet (godkender), 11.11.2025
Obovej 5-6 er en kommunal almenboligafdeling med 65 lejemål.
Der har igennem en længere årrække trængt vand igennem de store vinduespartier på Obovej 5, hvilket har skabt følgeskader på gulve og karme på vinduespartierne. Næstved Kommune har anmeldt skaderne til Byggeskadefonden, som vil dække ca. 2,5 mio. kr. af de ca. 8,5 mio. som det koster at udbedre skaderne. De resterende ca. 6 mio. kr. skal der optages lån for som beboerne skal betale over deres husleje i 30 år. I denne sag skal udvalget tage stilling til anlægsbevilling og lånebevilling til byggekredit og godkendelse af huslejestigning. Indstilling Administrationen indstiller, at
1. der godkendes en anlægsbevilling på 8,5 mio.
2. der gives en lånebevilling på 8,5 mio. kr. til byggekredit i kommunekredit for perioden 11.11.2025 til 31.12.2026.
3. der godkendes en huslejeforhøjelse på max 406 kr. pr. måned
Beslutning Økonomiudvalget, 03.11.2025
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales.
Byrådet, 11.11.2025 Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt.
Sagsfremstilling Der har igennem en længere årrække trængt vand igennem de store vinduespartier på Obovej 5, hvilket har skabt følgeskader på gulve og karme på vinduespartierne. Dette blev anmeldt til byggeskadefonden d. 26/10-2023 (bilag 1). Ud fra Byggeskadefondens erfaringer med lignende skader på andre bebyggelser, skønner de, at udbedring af skaderne kan ske for et beløb på ca. 8.000.000 kr. inkl. moms, hertil kommer andre udgifter som selvrisiko. Almenafdelingens udgift vil være 6 mio. kr. som der optages lån på.
Made with FlippingBook - Online magazine maker