Byrådets referater 2025

• Positiv over at der bygges nyt, men savner muligheden for parcelhuse.

• Ønsker stien mellem Stationsvej og Skovvej reetableret.

• Ønsker mere fokus på trafiksikkerheden for de bløde trafikanter; både i området og ved ud- og indkørsel. Oversigtsforholdene ved udkørsel på Stationsvej vurderes at være dårlige.

Høringssvarene har givet anledning til enkelte mindre ændringer i planen - herunder:

• Der etableres et beplantningsbælte langs skellet mod syd.

• Den lille udsigtsbakke i den sydlige del af området udgår.

• Det sydlige område til storskrald flyttes.

• I forbindelse med etableringen af etape 2 ses der på regnvandssøens kapacitetsproblemer.

• Valg af armaturtype til intern vejbelysning genovervejes.

Derud over er der foretaget mindre administrative rettelser.

Miljøvurdering Ifølge miljøvurderingslovens §2, pkt. 1 skal der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, hvor disse udarbejdes inden for fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, hvis de vurderes at kunne have en væsentlig påvirkning på miljøet. Det er planmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt en plan er omfattet af § 2, jf. lovens § 8. Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 4 af 3. januar 2023. For mindre planer, som kun omfatter et mindre område eller som kun indeholder mindre ændringer, kan miljørapporten undlades, hvis planen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt.

Næstved kommune har vurderet, at lokalplanen ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Beslutningen om at planen ikke kræver miljøvurdering er truffet efter lovens § 8, stk. 2, nr. 1, da planen kun giver anledning til en mindre ændring af den tidligere planlægning. Lovgrundlag

Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29/05/2024.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 03/01/2023.

Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger.

Bilag Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Kommuneplantillæg nr. 03 Bilag 3 Lokalplan 152 for et boligområde ved Præstehøjen, Holme-Olstrup Bilag 4 Hvidbog

Made with FlippingBook - Online magazine maker