Byrådet 11.11.2025
176. Beslutning om godkendelse af mål om reduktion af uvedkommende vand på Enø og i Karrebæksminde
Resumé Politisk behandling Klima-, Miljø-, og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 20.10.2025 Økonomiudvalget (udtaler sig), 03.11.2025 Byrådet (godkender), 11.11.2025
Der har gennem flere år været problemer med overløb af spildevand fra NK-forsynings pumpestation i Vesterhave. For at reducere mængden af overløbet har Næstved Kommune og NK-forsyning indgået et samarbejde. For at NK-forsyning kan få dækket sine udgifter til dette samarbejde, er det en forudsætning, at Byrådet vedtager et mål om færre overløb og bedre spildevandsrensning. Med denne sag lækkes der op til, at NK-Forsyning gennem spildevandstaksterne kan sikre den nødvendige økonomi. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender et mål om reduktion af fremtidige overløb fra Vesterhave pumpestation ved at minimere mængden af uvedkommende vand i spildevandsystemet på Enø og at etablere større pumpekapacitet fra Vesterhave til Næstved Centralrensningsanlæg. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 20.10.2025 Anbefales.
Økonomiudvalget, 03.11.2025 Anbefales.
Byrådet, 11.11.2025 Godkendt.
Sagsfremstilling NK-Spildevand varetager håndteringen af spildevandet i Næstved Kommune. Kloaksystemet er kritisk infrastruktur, og det er afgørende, at det fungerer korrekt og således kun transporterer den type spildevand, det er beregnet til, og ikke uvedkommende vand. Uvedkommende vand kan stamme fra indsivende grundvand eller fejlkoblinger af dræn-, regn- eller spildevand. Kloaksystemet er dimensioneret til at tage en vis mængde vand afhængig af, om det er et separat system, hvor spildevand og regnvand løber i hver sin ledning, et fælles system hvor både spildevand og regnvand løber sammen, eller om det er spildevandskloakeret system, der kun er beregnet til at tage spildevandet. Kobles regnvand fejlagtigt på et spildevandssystem vil kapaciteten af kloaksystemet i perioder med meget regn blive overskredet, og dermed vil NK-Spildevand få problemer med at leve op til sin forsyningsforpligtigelse, og der vil ske udledninger af urenset spildevand til vandmiljøet og ved større mængder, vil spildevandet stuve op af kloakken og løbe ud på terræn og skabe uhygiejniske forhold. Fejlkoblinger har konsekvenser for borgere og vandmiljøet og udvikling
Made with FlippingBook - Online magazine maker