spildevandssystemet. Herved sikres at ressourcerne anvendes, hvor der opnås størst effekt og at reinvesteringer sker efter behov.
Mål for fremtidige overløb på Vesterhave pumpestation
Næstved kommune ønsker, i samarbejde med NK-Spildevand, at afklare årsagen til og løse problemet med, at der på dele af spildevandsledningerne er indtrængende dræn- eller regnvand. Der skal derfor gøres en indsats hvert år i vinterperioden, hvor grundvandet står højest. Målet er, at der indenfor en årrække ikke længere finder overløb sted fra Vesterhave pumpestation, som skyldes uvedkommende vand.
Mål om øget kapacitet og øget forsyningssikkerhed
Næstved Kommune ønsker at NK-Spildevand undersøger muligheden for at øge kapaciteten i den afskærende spildevandsledning fra Karrebæk til Næstved Renseanlæg. En forøgelse af pumpekapaciteten vil være en hurtig, men energikrævende måde at reducere mængden af overløb fra Vesterhave pumpestation. Økonomi
NK-Spildevand
NK-Spildevand forventer at bruge 0,6-0,8 mio. kr. om året på undersøgelser. Hertil kommer mellem 5 og 10 mio. kr. pr. år i det omfang hovedledningerne skal renoveres. Tætning af brønde løber op i ca. 0,5 mio. kr. pr. år.
Næstved Kommune
Næstved Kommune skal påbyde fejlkoblinger rettet. Det vil medføre et øget arbejdspres i administrationen at gennemføre dette. Udgiften til arbejdet prioriteres inden for administrationens eksisterende økonomiske ramme.
Dialog med lokalsamfundet om håndtering af regnvand Administrationen og NK-Forsyning er i dialog med grundejerforeningerne på Enø og Vesterhave omkring håndtering af regnvand gennem forbedret dræning og udbygning af pumpelaug. Senest er der afhold et møde om emnet den 22. september 2025.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1431 af 5. december 2024 om økonomiske rammer for vandselskaber
§ 11. Der gives tillæg til dækning af vandselskabets omkostninger til opfyldelse af statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål, som ikke i forvejen var opfyldt af vandselskabet, jf. dog § 10, stk. 3, 3. pkt., og som vedrører formål inden for vandsektorlovens § 1, herunder hensyn til miljø og natur, sundhed, energieffektivitet, klima eller forsyningssikkerhed. Det er en betingelse for tillæg, at de samlede årlige omkostninger til opfyldelse af de pågældende mål, inklusive omkostninger efter § 10, stk. 1, nr. 12, overstiger enten 1 pct. af den fastsatte økonomiske ramme for det foregående år eller 500.000 kr. inden for et kalenderår.
Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger.
Made with FlippingBook - Online magazine maker