Byrådets referater 2025

Byrådet 11.11.2025

178. Godkendelse af årsberetning 2024 - magtanvendelse, voksne

Resumé Politisk behandling Socialudvalget (anbefaler),20.10.2025 Byrådet (godkender), 11.11.2025

Ifølge bekendtgørelse nr. 1411 af 05.12-2024 skal kommunen følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. Beretningen skal forelægges årligt for kommunalbestyrelsen. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender beretning for 2024. Beslutning Socialudvalget, 20.10.2025 anbefales.

Byrådet, 11.11.2025 Godkendt.

Sagsfremstilling Der udarbejdes 2 halvårlige oversigter over indberetninger vedrørende magtanvendelser på voksenområdet til Socialudvalget. 1 gang årligt udarbejdes en årsberetning, der skal godkendes i kommunalbestyrelsen. Årsberetningen har været forsinket på grund af prioritering af andre opgaver i administrationen. I 2024 er der truffet afgørelse i 54 sager, hvoraf 47 af sagerne vedrører indberetninger fra virksomhederne om akutte magtanvendelser (fastholdelser mv.). Antallet af fastholdelser er steget med 14 indgreb i forhold til 2023. Stigningen skyldes primært, at der ses flere indberetninger af fastholdelser i hygiejnesituationer der vedrører demente borgere. Der har i 2024 været fokus på området med demente borgere, og Selvbestemmelsesnævnet har registret flere indberetninger på området i 2024 end tidligere. Effekten vil tydeligere kunne ses i 2025. Et af fokusområderne i 2025, er fokus på oplysning til ældreområdet vedr. indberetninger og handleplaner, primært med fokus på akutte fastholdelser.

Antallet af forhåndsgodkendelse til brug af stofseler i kørestol er på samme niveau som sidste år,

Årsberetningen for 2024, sendes til orientering for Ældrerådet og Handicaprådet efter behandling i Byrådet.

Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 1239 af 05.12.2024

Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger.

Made with FlippingBook - Online magazine maker