Byrådets referater 2025

Det skal bemærkes, at de tre § 17 stk. 4-udvalg, som får opgaver i tilknytning til hhv. Havn- og Byudvikling (4 år), Frivillighed (2 år) og Det gode ældreliv (2 år), og som parterne er enige om at nedsætte, ikke er at regne som stående udvalg, og udvalgene kan således ikke få tillagt kommunale opgaver, som skal beskrives i styrelsesvedtægten. § 17 stk. 4-udvalgene vil få tillagt særlige opgaver og funktioner af Byrådet, som Byrådet fastlægger i forbindelse med udvalgenes nedsættelse.

Beskrivelse af de foreslåede ændringerne i styrelsesvedtægten pba. konstitueringsaftalen:

• Navne på udvalg ændres. • Områder inden for turisme og erhverv flyttes fra Økonomiudvalget til BETU. • Vækstpolitik indskrives i BETU's område. • Klima-, Miljø- og Friluftturismeudvalget nedlægges og opgaverne flyttes til TKU. • Opgaver om lokaldemokrati flyttes fra det tidligere Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalg til KFLU. • Arbejdet med det nye regionale sundhedsråd placeres i ÆOU. • Ændring af beskrivelsen om nærhospital til Næstved Sundhedsby. • Specificering af repræsentanter i sundhedsrådene pba. det nye Byråds konstituering og afklaring af udvalgenes ansvarsområder. • Opdatering af vederlagsbestemmelserne pba. af det nye Byråds konstituering.

Beskrivelse af administrationens foreslåede ændringer i styrelsesvedtægten:

• Samarbejdet med venskabsbyer er nedlagt ved råderumsbesparelserne og fjernes. • Beskæftigelsesområdet (BETU) ◦ Fjernelse af beskæftigelsesplan. ◦ Opgaver om ungeløftet fsva. beskæftigelsesområdet indskrives hos BETU. ◦ Opdatering på beskæftigelsesområdet jf. gældende lovgivning. • Børne- og ungeområdet (BSUU) ◦ Opdatering af børne- og ungeområdet med beskrivelse af tilbud.

◦ Opgaver om ungeløftet som ikke omhandler beskæftigelsesområdet indskrives hos BSU. ◦ Uddybning af opgaverne om sundhedspleje og sociale foranstaltninger for børn og unge. • Kulturområdet (KFLU) ◦ Opdatering af beskrivelser af kulturområdet, herunder om talentskole, kulturskole og kunsthaller. • Tekniske område (TKU) ◦ Skovbegravelsespladser indskrives specifikt, så der sikres klarhed om opgavens placering. ◦ Opgaver om vej- og gadebelysning udskilles separat fra strategisk energiplanlægning i TKL, så der sikres klarhed om opgavens placering på det tekniske område. • Øvrige konsekvensrettelser Økonomiske oplysninger Rammen for vederlæggelse i forhold til udvalgsvederlag kan efter loven udgøre op til 330 % af borgmestervederlaget, som kan fordeles i forhold til udvalgsvederlag, herunder også § 17 stk. 4-udvalg samt formandsvederlag inklusiv formandsvederlag til formanden for Børn- og Ungeudvalget samt formanden for Fritidsudvalget. Næstformænd kan også tildeles vederlag. Den fastsatte ramme på 330 % af borgmestervederlaget svarer til en samlet sum på 4.568.893 kr. Heraf skal det bemærkes, at Byrådet ved tidligere råderumsbesparelser har besluttet at spare ca. 420.000 kr. ved at nedlægge et udvalg. Formandsvederlagene for de stående udvalg foreslås til 16 % af borgmestervederlaget, mens vederlag til formænd for § 17 stk. 4-udvalg foreslås til 10 %. Vederlaget til hhv. formanden og næstformanden for Børn- og Ungeudvalget foreslås til 5 % af borgmestervederlaget, og 5 % foreslås også til formanden for Fritidsudvalget.

Made with FlippingBook - Online magazine maker