Byrådets referater 2025

Byrådet 2022-2025 16.12.2025

191. Godkendelse af takster for NK-Vand A/S for 2026

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 09.12.2025 Byrådet (godkender), 16.12.2025

Næstved Kommune skal godkende forsyningsselskabets forslag til takster for vandforsyningen. Proceduren for takstfastsættelse er således, at kommunen blot kan godkende eller afvise forsyningsselskabets forslag til takster for vandforsyningen. Afvisning kan alene ske, hvis forslaget til takster ikke overholder love og regler. Indstilling Administrationen indstiller, at de foreslåede takster godkendes, jf. sagsfremstillingen og takstblad. Beslutning Økonomiudvalget 2022-2025, 09.12.2025 Fraværende: Rune Kristensen (C), Lars Hoppe Søe (B) Stedfortrædere: Andreas Pourkamali (B), Marc Hvenegaard (C)

Anbefales.

Byrådet 2022-2025, 16.12.2025 Godkendt.

Sagsfremstilling NK-Vand A/S fremsender forslag til takster for 2026 til Byrådets godkendelse. For en forbruger med et forbrug på 100 m 3 vand, betyder de foreslåede takster en uændret pris på 2.537,00 kr. ekskl. moms i 2026.

I det fremsendte forslag, ønskes taksterne fastsat således:

• Fast bidrag: 900 kr. ekskl. moms / 1.125,00 kr. inkl. moms • Variabelt bidrag: 16,37 kr. ekskl. moms / 20,46 kr. inkl. moms

Næstved Kommune skal godkende forsyningsselskabets forslag til anlægs- og driftsbidrag for vand. Proceduren for takstfastsættelsen er således, at kommunen blot kan godkende eller afvise forsyningsselskabets forslag til takster for vand. Kommunen har et selvstændigt ansvar for at påse, om love og regler er overholdt og skal, hvis den ved gennemsyn af budgettet eller på anden måde bliver bekendt med overtrædelser, sikre, at forholdet lovliggøres inden godkendelsen. Som det fremgår af vedlagte "Notat vedr. legalitetskontrol, vandtakster 2026" anses de foreslåede takster at overholde love og regler.

Made with FlippingBook - Online magazine maker