Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Jette Leth Buhl (F) kan ikke gå ind for beslutningen.
Sagsfremstilling Indledning
Byrådet behandlede den 16. september 2025 beslutningssagen om endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for Vesterhave Vingård, hvor byrådet blev bedt om at tage stilling til følgende:
1. En indskrænkning af delområde II og reduktion i afskærmende beplantning. 2. En mindre flytning af delområde IV som er shelterområdet. 3. En mulighed for at udvide parkeringskapaciteten inde på Vesterhavevej 204. 4. En ændring af sluttidspunkt for mindre arrangementer.
Byrådet godkendte punkt 1-3. I forhold til punkt 4 besluttede Byrådet, at sluttidspunktet for mindre arrangementer i en prøveperiode på maksimalt 2 år kan foregå indtil kl. 22.00. Administrationen har sidenhen arbejdet med, hvordan en prøveperiode på to år skal håndteres i lokalplanlægningen. Administrationen vurderer, at den planmæssigt bedste løsning er at fastsætte sluttidspunktet for mindre arrangementer til kl. 22.00 i lokalplanen og lave en opfølgende evaluering inden to år, hvor der tages stilling til, om sluttidspunktet bør ændres.
Derfor lægges der med denne sag op til, at Byrådet vedtager en opfølgende evaluering af lokalplanen inden for to år fra dens endelige vedtagelse.
Baggrund for lokalplanen Vesterhave Vingaard har gennem en årrække udviklet sig fra at være en mindre producent af vin til i dag at have en lang række tilhørende aktiviteter på ejendommen, som eks. gårdbutik med mulighed for afholdelse af mindre selskaber, tennisbane, overnatning på ejendommen og i shelters, med den årlige vinfestival som den største aktivitet, med op til ca. 500 deltagende. Efter en klage til planklagenævnet over den oprindelige landzonetilladelse meddelte planklagenævnet til Næstved Kommune, at det samlede omfang af aktiviteter på Vesterhave Vingaard havde nået et omfang, der kræver lokalplanlægning. Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget principgodkendte den 13. november 2023 udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Vesterhave Vingaard. Der er siden udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, afholdt høringer og borgermøde og politiske behandlinger af ændringer til lokalplanen. Lokalplanens indhold Lokalplan 154 for Vesterhave Vingaard er udarbejdet med henblik på at skabe de fremtidige rammer omkring den virksomhed, der findes i tilknytning til landbrugsejendommen på Vesterhavevej 204, 4736 Karrebæksminde. Lokalplanen (se bilag 1) giver mulighed for afholdelse af en årlig vinfestival (i dag kaldet Dansk Vindag), samt parkering på dagen uden for gården, afholdelse af øvrige arrangementer, mindre bygningsudvidelser af gårdbutik og faciliteter,
Made with FlippingBook - Online magazine maker