udlejning af to værelser i eksisterende bebyggelse, opsætning af fire shelters på nordsiden af gården og udvidelse af mulighed for parkering internt på grunden. Lokalplanen giver bonusvirkning til en række forhold, og derfor er der arbejdet med detaljerede bestemmelser for omfang og afholdelse af arrangementer. Lokalplanens forhold til kommuneplanen Området har hidtil ikke været udlagt som rammeområde i kommuneplanen. Derfor er der udarbejdet et tillæg (se bilag 2) til kommuneplanen sammen med lokalplanen. I forbindelse med sagsbehandlingen planforslagene, er kommuneplantillægget rettet fra at være tillæg 24 til Kommuneplan 2021 til at være tillæg 1 til Kommuneplan 2025, da Kommuneplan 2025-2037 er blevet godkendt politisk inden denne endelige vedtagelse. Der er lavet en konfliktsøgning i forbindelse med kommuneplantillæggets overgang fra at henvise til Kommuneplan 2025 i stedet for Kommuneplan 2021, og der er ingen væsentlige ændringer. Høring Lokalplan 154 inkl. kommuneplantillæg har været i høring af to omgange, først med offentlig høring i otte uger fra den 28. marts til den 23. maj 2025. Der blev afholdt borgermøde d. 23. maj 2025 på lille Næstved Skole i Karrebæk. I høringsperioden indkom der 6 høringssvar, hvoraf de 5 er fra naboer omkring vingården, som gør opmærksom på en generel modstand mod planernes gennemførelse, samt en utilfredshed med Næstved Kommunes politiske og administrative ageren i forløbet. Disse høringssvar har ikke medført ændringer i lokalplanen.
Det sidste høringssvar blev indsendt af vingården, med ændringsforslag om særligt fire forhold:
• en indskrænkning af delområde II og reduktion i afskærmende beplantning, • en mindre flytning af delområde IV som er shelterområdet, • en mulighed for at udvide parkeringskapaciteten inde på Vesterhavevej 204 og • en ændring af sluttidspunkt for mindre arrangementer fra kl. 20.00 til kl. 22.00.
Høringssvarene og administrationens kommentarer kan ses i bilag 3.
Ændringsforslagene fra vingården medførte en fornyet høring hos de nærmeste naboer fra 2. juli til 6. august 2025.
I den fornyede høringsperiode indkom 3 høringssvar, som omhandler en generel modstand mod planlægningen og Næstved Kommune, samt en mere specifik modstand mod forslag nr. 4. Se hvidbogen fra den fornyede høring i bilag 4.
Ændringsforslagene har været behandlet i byrådet den 16. september 2025, som beskrevet i indledningen.
Med denne sag indstilles det dels at Byrådet vedtager planerne endeligt med de inkluderede ændringsforslag, og at Byrådet vedtager en opfølgende evaluering af lokalplanen inden for to år fra dens endelige vedtagelse. Miljøvurdering Der er foretaget en miljøscreening af planernes potentielle miljøpåvirkning, og det er vurderet, at lokalplanen inkl. kommuneplantillæg ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen om, at planen ikke kræver miljøvurdering er truffet efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, da planen kun giver anledning til mindre ændringer af området i den allerede eksisterende landbrugsdrift. Lovgrundlag
Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29/05/2024.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 03/01/2023.
Made with FlippingBook - Online magazine maker