Byrådets referater 2025

fællesfaciliteter såsom reception, køkken og café. Der planlægges desuden mulighed for at indrette en gårdbutik med salg af lokale råvarer. Den eksisterende driftsbygning i områdets nordøstlige hjørne nedrives for at give plads til ny bebyggelse, som opføres som længehuse i 1½ etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Inden for lokalplanområdet vil der samlet kunne etableres op til 50 ferieboliger. Den samlede bebyggelse vil udgøre ca. 3.000 m² bruttoetageareal, inklusive de eksisterende bygninger. Den nye bebyggelses skala og typologi tilpasses den eksisterende bebyggelse for at sikre en arkitektonisk helhed. Farve- og materialevalg skal ligeledes harmonere med de eksisterende bygninger og understøtte områdets visuelle sammenhæng.

Den nye bebyggelse kan udstykkes til private ferieboliger med en minimumsgrundstørrelse på 50 m².

Gården, der er registreret som bevaringsværdig med middel værdi på 5, bevares. Omdannelsen skal ske med respekt for bygningens ydre fremtræden. Ligeledes bevares andre historiske elementer, såsom brostensbelægninger og gamle frugttræer, som integreres i opholdsarealerne i gårdhavemiljøet. Gerbredgårdsvej omdannes til en sti for gående og cyklende. Den kørende trafik ledes uden om stien via en parallelvej vest for denne, hvor der samtidig etableres vinkelret parkering. Hovedparten af allé beplantningen langs Gerbredgårdsvej bevares. For at minimere lysgener fra biler etableres afskærmende beplantning eller hegn langs parkeringspladserne ud mod vejen. Inden for området er der risiko for høj grundvandsstand og dermed oversvømmelse, hvilket medfører behov for terrænregulering ved påfyldning af jord på de nordlige, lavest beliggende dele af lokalplanområdet. Det overordnede formål med terrænreguleringen er at sikre, at overfladevand ikke tilstrømmer til de omkringliggende naboarealer. Overfladevandet håndteres via regnvandsbede og render og kan om nødvendigt bortledes ved pumpning. Forslag til lokalplanen er vedlagt som Bilag 2. Miljørapport Lokalplan, kommuneplantillæg og projektet bag planerne vurderes at være omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk.1og 2, da planerne fastlægger rammer for arealanvendelse og fremtidige anlægstilladelser til projekter inden for turisme og fysisk planlægning, eller medfører krav om vurdering af indvirkning på et internationalt naturbeskyttelsesområde. Projektet forudsætter derfor, at der udarbejdes både en miljøvurdering af planerne og miljøkonsekvensvurdering af projektet. For at gøre det samlede miljøvurdering mere overskuelig og for at koordinere den offentlig høring af miljøvurderingen af plangrundlaget, er begge vurderinger samlet i én Miljørapport ( Bilag 4). Miljørapporten identificerer de visuelle forhold som en moderat negativ påvirkning i forbindelse med projektet. Der er derfor indarbejdet afværgerforanstaltninger i planerne og projektet, herunder tilpasning af bebyggelsen til de eksisterende forhold på ejendommen samt minimering af indbliksgener for de omkringliggende sommerhuse. Rapporten vurderer, at overfladevand og ekstrem regn udgør en ubetydelig påvirkning, da overfladevandet fra projektområdet ikke nedsiver til grundvandet og de potentielle effekter af ekstremregn anses for at være imødegået gennem afværgerforanstaltninger.

Projektet bliver reguleret af en række tilladelser, herunder miljøvurderingstilladelsen - den såkaldte §25 tilladelse.

Handleplan for udviklingen af Karrebæksminde, Karrebæk og Enø Den 27. oktober 2025 (sag nr. 162) drøftede Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget en handleplan for områdets udvikling. Trafikale udfordringer i sommermånederne var et centralt fokus. Udvalget besluttede bl.a. at gennemføre en

Made with FlippingBook - Online magazine maker