Baggrund Byrådet godkendte den 7. oktober 2025 budget og takster for affaldsområdet (byrådets sag nr. 158). Denne sag omhandler rettelser i takstblad, svarende til bilag 2 og 3. Denne sag indebærer ikke ændringer i det samlede budget, hvorfor de vedtagne nedsættelser vedtaget af Byrådet fastholdes. Administrationen er i år overgået til en ny beregningsmodel for affaldsområdet, som fremadrettet skal forenkle og effektivisere økonomiske beregninger - herunder fastsættelse af takster, budgettering og beregninger i forbindelse med producentansvar. I forbindelse med fastsættelsen af affaldsgebyrer for 2026 er der sket fejl, hvilket betyder, at det godkendte takstblad for næste år er mangelfuldt og ikke dækker alle typer materiel. Administrationen har derfor gennemgået affaldsgebyrerne og beregnet nye takster for 2026, så de afspejler det reelle billede af tilmeldt materiel. Affaldsgebyrer for 2026 I den nye beregningsmodel opkræves genbrugsfraktionerne (glas, metal, papir, pap, plast samt mad- og drikkekartoner) ikke længere som en del af grundgebyret. Udgifter til indsamling og omlastning opkræves i stedet på de enkelte beholdere og containere - på samme måde som mad- og restaffald opkræves i dag. Denne ændring har dog medført fejl og mangler i det fremlagte takstblad, hvilket blandt andet resulterede i væsentlige prisstigninger på enkelte affaldstyper samt visse typer fællesløsninger. For at sikre, at kommunens borgere får de af Byrådets godkendte takstnedsættelser og ikke opkræves forkert, har administrationen valgt at videreføre beregningsmodellen fra 2025, hvor priser for genbrugsfraktionerne er placeret i grundgebyret.
Der er fortsat indregnet det godkendte overskud på ca. 8 mio. kr. samt producentansvaret (beskrevet i sag nr. 158).
Takstnedsættelser for 2026 vil fortsat være som godkendt i byrådssagen fra 7. oktober 2025:
Gebyr for 2026
Gebyr for 2025
Prisudvikling fra 2025 til 2026
Boligtype
Enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse, stuehuse til landbrug (standardløsning med 240 l. 2-kammer beholder - 26 tømninger/år)
3.498 kr. 4.014 kr.
- 516 kr.
Etageboliger (med molokker)
1.727 kr. 2.049 kr.
- 322 kr.
Sommerhuse (standardløsning med 240 l. 2-kammer beholder - 22 tømninger/år)
2.670 kr. 2.873 kr.
- 203 kr.
Bilag 1, 2 og 3 indeholder det reviderede takstblad for henholdsvis private, erhverv og kommunale institutioner til godkendelse.
Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger.
Bilag Bilag 1 - Takstblad for private (2026)
Made with FlippingBook - Online magazine maker