Byrådet 25.03.2025
27. Godkendelse af endeligt forslag til kommuneplantillæg 9 og lokalplan 144 for et biogasanlæg ved Suså Landevej
Resumé Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalg (anbefaler), 03.03.2025 Økonomiudvalget (udtaler sig), 17.03.2025 Byrådet (godkender), 25.03.2025
Lokalplanforslag 144, forslag til kommuneplantillæg 9 og miljøvurdering for et biogasanlæg ved Suså Landevej har været i 8 ugers offentlig høring fra den 9. april til den 4. juni 2024. Der blev afholdt borgermøde den 2. maj 2024. Høringen resulterede i bemærkninger fra 27 husstande og to lokalråd og myndigheder, som er samlet i en hvidbog. Administrationen har på baggrund af bemærkninger rettet lokalplanforslaget til, så krav om søer og placering af skorsten fremgår af kortbilagene. Kommuneplantillægget og lokalplanen er udbygget med en kort redegørelse i forhold til den kommende vejadgang til anlægget. Biogasanlægget er dimensioneret til at modtage op til 600.000 ton biomasse, hovedsageligt husdyrgødning fra lokale landmænd, og producere mellem 20-25 millioner m3 biogas. Lokalplanområdet er ca. 15 ha, og ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende erhvervsområde (RGS Nordic og Damborg Timber). Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender endeligt forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 og endeligt forslag til Lokalplan 144 for et biogasanlæg ved Suså Landevej med tilhørende miljørapport. Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 03.03.2025 Spørgsmålet om habilitet blev rejst i forhold til Cathrine Riegels Gudbergsen (V). Cathrine Riegels Gudbergsen (V) blev erklæret habil i sagens behandling.
Anbefales.
Tommy Lindegaard (Ø) kunne ikke støtte udvalgets anbefaling.
Økonomiudvalget, 17.03.2025 Anbefales. Tommy Lindegaard (Ø), Lars Hoppe Søe (B) og Jette Leth Buhl (F) kan ikke stemme for beslutningen. Nickolai Hamann (O) afventer sin stillingtagen til Byrådets behandling.
Byrådet, 25.03.2025 For stemte 25: A (12), C (5), V (5), I (1), Æ (1) og Githa Nelander (O) Imod stemte 6: Charlotte Roest (A), Nickolai Hamann (O), B (2), F (1) og Ø (1)
Partierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten kan ikke stemme for denne ændring af kommuneplanen, der udelukkende har til formål at muliggøre opførelsen af et stort biogasanlæg på det omtalte planareal uagtet, at området ikke lever op til kriteriet for placering af et teknisk anlæg af den karakter.
Begrundelserne er, at:
Made with FlippingBook - Online magazine maker