Nakskov - Sanghæfte Folkesang på Nakskov Torv 1940

Frit fra Sagas ældgamle Gry, Danmark! vort Arbejds Land og vor Lykkes Ly, nu stiger stormende Floder. Men Sønnernes Vagt omkring dig staar, frit skal du bo i din arvede Gaard, du vor blomstrende Moder, Danmark, i tusinde Aar.

Og derfor bøje vi vort Sind, hvor vi i Verden gaar, med Længsel mod de Strømme, som disse Kyster naar; og derfor samle vi hvert Navn, som steg af Folkets Jord, i dem vor Fortid leved, af dem vor Fremtid gror.

L. C. Nielsen.

.

u danske Sommer, jeg elsker dig, skønt du saa ofte har sveget mig; du er i Sindet jo lunefuld, dog Hjertet inderst er pure Guld! Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver Gang du ler. Du danske Sommer, min Hilsen tag, du lyse Nat og du lyse Dag! Gaar tit du kold over Landet hen, jeg ved, du kommer dog hed igen! Ja, ja, ja, jeg ved, dit Hjerte er Guld endda.

Vald. Rørdam.

. Danmark, imod dig slaar atter en stormfuld Vaar med Liv og Død. Strid eller Arbejdsdag; her kræves haarde Tag. Løft os, vort gamle Flag, i Liv og Død!

12

D anmark, i tusind Aar, længer end Saga naar, vor Stammes Arv, hærget og frugtbargjort, Hjemstavn og Verdens Port — lær os at raade stort saa rig en Arv!

Thøger Larsen.

1 1 .

orgløst kan vi ej synge dit Navn, Danmark! der bløder Saar, og der brænder Savn. Den Sang kan Tvang dog ej stænge. Den er i hvert Slag, vort Hjerte slaar, stærkere nu i Dag end i Gaar. vi har elsket dig længe, Danmark, i tusinde Aar.

Danmark, i tusind Aar Søhavn og Bondegaard og fri Mænds Arv.

Brug du os, hvor du kan, tag du os, Mand for Mand! Staa skal vort Fædreland som fri Mænds Arv!

Vald. Rørdam.

Made with FlippingBook - Online magazine maker