Nakskov - Sanghæfte Folkesang på Nakskov Torv 1940

Saa rejse vi til vort Fædreland! Der ligger ej Dag i Dvale; der stander en Borg saa prud og grand

Pigernes Latter og lyse Haar, Leg, som faar aldrig Ende, Øjnene blaa som Vand i Vaar — mildt om et evigt Danmark spaar,

med Gammen i gyldne Sale; saa frydelig der til evig Tid med Venner i Lys vi tale.

Sol over grønne Sletter, Lykke og lyse Nætter.

Grundtvig.

Thøger Larsen.

olland, Lavland, Lerjordsslette, frodige og muntre 0,

gyngende paa Bølger lette i den knap nok salte Sø, ja, af Østersøen bysset

en signede Dag med Fryd vi sef af Havet til os opkomme.

og af Søndenvinden kysset, ligger du med Smil og Latter, du vort Havlands yngste Datter, Danmarks Kæledæggebarn. Lolland, lille ferme Kone, trivelige glade Mor! Hør i denne Hjertetone dine Børn i Hyldestkor! Virker vi med Viljer sunde du har Mad til mange Munde. Livets Dyst er værd at vove, Nattens Søvn er værd at sove Moder Lolland, paa din Jord.

Den lyse paa Himlen mer og mer os alle til Lyst og Fromme; det kendes paa os som Lysets Børn, at Natten hun er nu omme! Den salige Stund, den Midnatstid, vor Herre han lod sig føde, da klared’ det op i Østerlid til dejligste Morgenrøde, da Lyset oprandt, som Jordens Bold skal lysne udi og gløde. Om levende blev hvert Træ i Skov, og var saa hvert Blad en Tunge, de kunde dog ej Guds Naades Lov

Kaj Munk.

med værdelig Røst udsjunge; thi evig nu skinner Livets Lys for gamle og saa for unge.

Made with FlippingBook - Online magazine maker