Nakskov - Sanghæfte Folkesang på Nakskov Torv 1940



eg elsker de grønne Lunde med Tonernes vuggende Fald; jeg elsker de blanke Sunde med Sejlernes Tusindtal. Jeg elsker hver Dal, hver Banke, med Kornets bølgende Flugt, hvor flittige Haender sanke af Arbejdets gyldne Frugt.

Thi du er mig Fader og Moder — saa synges fra Strand til Strand — langt mere end Søster og Broder, thi du er mit Fædreland. Forstummed hver Røst i Skoven, og falmed hver gylden Frugt, faldt Nat over Mark og Voven, jeg fandt det dog lige smukt. Om alle de Drømme bristed, du har fra din Ungdom drømt, om Trængsel og Nød du fristed, jeg elsker dig lige ømt. Men end er der Sang i Skoven, højt bølger det røde Flag; end er der en Gud foroven, der raader for Danmarks Sag. /. Helms. .

l

Jeg elsker de brede Sletter i Sollysets Sommerpragt, i Vinterens Stjernenætter bag Snetæppets Juledragt.

Mig fryder din Ros, din Ære, mig knuger din Sorg, dit Savn, hver Glans, hver Plet vil jeg bære, som falder paa Danmarks Navn.

Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg Rod, derfra min Verden gaar. Du danske Sprog, du er min Moders Stemme; saa sødt velsignet du mit Hjerte naar. Du danske, friske Strand, hvor Oldtids Kæmpegrave staar mellem Æblegaard og Humlehave, dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!

Made with FlippingBook - Online magazine maker