Nakskov - Sanghæfte Folkesang på Nakskov Torv 1940

8.

Fædreneland! som paa Afgrundens Rand, midt i Bølgerne blaa skal du blomstrende staa,

er er et yndigt Land, det staar med brede Bøge

nær salten Østerstrand;

med din Maj og med dine Kærminder som en Mø med letrødmende Kinder; du endnu har det bedste tilbage, — det laa gemt hos den Gamle af Dage!

det bugter sig i Bakke, Dal,

det hedder gamle Danmark, og det er Frejas Sal.

Grundtvig.

Der sad i fordums Tid

de harniskklædte Kæmper,

udhvilede fra Strid;

saa drog de frem til Fjenders Mén,

nu hvile deres Bene

bag Højens Bavtasten.

7.

Det Land endnu er skønt, thi blaa sig Søen bælter, og Løvet staar saa grønt!

oders Navn er en himmelsk Lyd, saa vide som Bølgen blaaner;

Moders Røst er den spædes Fryd og glæder, naar Issen graaner; — sødt i Lyst og sødt i Nød, sødt i Liv og sødt i Død, sødt i Eftermælet. Modersmaal er det Kraftens Ord, som lever i Folkemunde; som det elskes i Syd og Nord, saa sjunges der sødt i Lunde,

Og ædle Kvinder, skønne Møer

og Mænd og raske Svende bebo de Danskes Øer.

Oehlenschlåger.

9 .

eg ser de bøgelyse Øer ud over Havet spredt saa skært og skønt i Solen, som aldrig jeg har set. Jeg ved det, som de ligger der, saa er der kun saa kort fra Grænse og til Grænse. Men dette Land er vort. Jeg ser de Slægter, som gik hen, mens Hundredaaret skred, som vandt paa Kongedybet, som under Dybbøl led; de elsked ungt, de drømte langt, de saa kun altfor kort, men frem af dem stod Folket. Og dette Folk er vort.

Modersmaal er vort Hjertesprog, kun løs er al fremmed Tale; det alene i Mund og Bog kan vække et Folk af Dvale.

Grundtvig.

Made with FlippingBook - Online magazine maker