Byrådet 11-10-2016
Punkt 154: Godkendelse af dagsorden
00.22.02-A26-1-13 Beslutning Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Godkendt.
Punkt 155: Indkaldelse af stedfortræder
00.22.00-A30-1-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Indkaldelse af stedfortræder for Karsten Nonbo (V) INDSTILLING Administrationen indstiller, at Klaus Rytter Larsen indtræder som stedfortræder for Karsten Nonbo (V) på mødet den 11. oktober 2016, 2. behandling af budgettet. Beslutning Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Karsten Nonbo (V) har meddelt afbud til Byrådets møde den 11.oktober 2016. I henhold til Styrelseslovens § 15, stk. 1, 2. punktum, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til 2. behandling af forslaget til årsbudget, når et medlem er forhindret i at deltage. Stedfortræderen der indkaldes, deltager kun i behandlingen af budgettet og ikke øvrige sager på dagsordenen. Ifølge kandidatlisten for Venstre, er Klaus Rytter Larsen, Fredensvej 16, Fuglebjerg, 1. stedfortræder. Byrådet skal efter § 15, stk. 4, træffe afgørelse om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indkaldelse er opfyldt og om stedfortræderen er rette stedfortræder. TidligerePolitiskBehandling Byrådet
Punkt 156: 2. behandling af budget 2017-2020
00.30.10-S00-4-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet 2. behandling af budget 2017-2020. INDSTILLING Administrationen indstiller,
1. At der vælges statsgaranti af skatter og tilskud 2. At udskrivningsprocenten fastsættes til 25,0 3. At grundskyldspromillen fastsættes til 25,0 4. At dækningsafgift på erhvervsejendomme fastsættes til 3,0 promille 5. At dækningsafgiften på offentlige ejendomme fastsættes til 12,5 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien 6. At kirkeskatten fastsættes til 0,98 procent 7. At bilag 1 og 2 budgetforlig godkendes 8. At bilag 3 ændringsforslag fra Radikale Venstre og Enhedslisten forkastes 9. At balancen i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag tilvejebringes via regulering af ”forskydninger i likvide aktiver” 10. At taksterne i takstoversigten godkendes 11. At der i henhold til kasse- og regnskabsregulativ 6.3 meddeles anlægsbevilling til de projekter, hvor det er nævnt i noterne til anlægsbudgettet (bilag 7). Det gælder projekterne nr. 05-1, 07-4, 08-1, 09-1, 09-2, 11-1, 11-2, 12-1, 12-2, 13-1, 13-2, 13-3, 13-4, 13-5, 13-10, 13-12, 15-1, 15-2, 15-2, 15-6, 15-10, 17-10, 17-12, 17-25, 17-26, 17-27, 17-28, 17-29, 18-1, 18-2, 18-3, 18-4, 18-5. Beslutning
Økonomiudvalget, 03.10.2016 Jette Leth Buhl var fraværende. Oversendes til Byrådets behandling med anbefaling. Thor Temte kan ikke stemme for indstillingen i punkt 4, 7 og 8. Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Ad 1–11: Godkendt. Thor Temte kan ikke stemme for indstillingen i punkt 4, 7 og 8. Lars Hoppe Søe kan ikke stemme for indstillingen i punkt 2, 4, 7 og 8. Jette Leth Buhl kan ikke stemme for indstillingen i punkt 4, 7 og 8. Sagsfremstilling
Budgettet for 2017-20 består af det fremlagte budget til 1. behandlingen tillagt budgetforliget, som er indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Budgetforliget indeholder justeringer på både drift, anlæg og finansiering. I alt er der 23 ændringsforslag. Endvidere indebærer budgetforliget, at der afsættes en servicebufferpulje i 2017 på 30 mio. kr. Budgetforliget indebærer en nedsættelse af dækningsafgiften fra 5 til 3 promille. Øvrige skatter er uændret i forhold til 2016. Det giver følgende skattesatser for 2017: Indkomstskat fastsættes til 25,0 procent, grundskyld til 25,0 promille og dækningsafgift af erhvervsejendomme på 3 promille. Dækningsafgiften på offentlige ejendomme fastsættes til 12,5 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien og kirkeskatten fastsættes til 0,98 procent. Det indgåede budgetforlig fremgår af bilag 1 og 2. Ændringsforslag fra Radikale Venstre og Enhedslisten vedlægges som bilag 3. En godkendelse af budgetforliget medfører følgende balance i budget 2017-20: I 1.000 kr. 2017 2018 2019 2020 Balance til 1. behandlingen 3.550 -66.4591.302 -33.400 Budgetforlig 11.37948.507 23.25716.636 Servicebufferpulje 30.000 Ændringer i Pris og lønstigninger som følge af budgetforlig og tekniske ændringsforslag 380 484 667 Balance til 2. behandlingen 44.929-17.57225.043-16.097 Balance til 2. behandlingen ekskl. servicebufferpulje 14.929-17.57225.043-16.097 -= overskud/mindreudgifter; +=underskud/merudgifter Over de fire år er der stort set balance i budgettet, når det forudsættes, at servicebufferpuljen i 2017 ikke anvendes. Helt nøjagtigt er der et lille underskud på 6 mio. kr. i perioden. Den økonomiske politik overholdes - bortset fra et enkelt punkt. Der er overskud på den strukturelle balance på mere end 175 mio. kr. årligt, bortset fra 2020, hvor det er 140 mio. kr. Likviditeten vil i alle årene være over det langsigtede mål på 250 mio. kr., og der afvikles 107 mio. kr. i gæld. Kommunen skal vælge imellem selvbudgettering og statsgaranti for skatter og tilskud. Der skal alene foretages et valg for 2017. Det vurderes, at statsgaranti vil give de største indtægter til Næstved, og det er også det statsgaranterede beløb for skatter og tilskud, som indgår i budgettet. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering er nærmere beskrevet i bilag 6. Budgettet indeholder serviceudgifter på 3.197,9 mio. kr., hvilket er 20 mio. kr. under den tekniske ramme. Alle ændringer på driftsbudgettet igennem hele budgetlægningen fremgår af bilag 8. Anlægsbudgettet fremgår af bilag 4 og noter til anlægsbudgettet af bilag 5. Byrådet skal godkende taksterne, som fremgår af bilag 7. TidligerePolitiskBehandling
Økonomiudvalget Byrådet Bilag Indstillingsskrivelse
Bilag 1: Budgetforlig, tekst Bilag 2: Budgetforlig, skema Bilag 3: Ændringsforslag til budget 2017 Enhedslisten og Radikale Venstre Bilag 4: Anlægsbudgettet 2017-24 Bilag 5: Anlægsnoter til anlægsbudget 2017-24 Bilag 6: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2017 Bilag 7: Takstblad 2017 Bilag 8: Oversigt over samtlige ændringer i driftsbudgettet Bilag 9: Bevillingsoversigt på driften
Punkt 157: Forslag til tillæg 3 til ”Næstved Kommunes spildevandsplan 2012 – 2022 - ”Ændringer i forhold til plan om spildevandsrensning på enkeltejendomme”
06.00.05-P00-2-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet har på møde den 24. maj 2016 vedtaget at sende forslag til tillæg 3 til Næstved Kommunes spildevandsplan i offentlig høring. ”Ændringer i forhold til plan om spildevandsrensning på enkeltejendomme”. Tillægget har været i høring, og der er indkommet 9 bemærkninger til forslaget, som alle kan imødekommes. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forslag til tillæg 3 til ”Næstved Kommunes spildevandsplan 2012 – 2022” – ”Ændringer i forhold til plan om spildevandsrensning på enkeltejendomme” godkendes. Beslutning
Teknisk Udvalg, 07.09.2016 Fraværende: Hanne Sørensen Anbefales Økonomiudvalget, 03.10.2016 Jette Leth Buhl var fraværende. Anbefales. Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Høring
Byrådet har på møde den 24. maj 2016 vedtaget at sende forslaget til tillæg 3 i 8 ugers offentlig høring, samt at annoncere screeningen af miljøvurderingen af tillægget. I høringsperioden er der indkommet 9 bemærkninger, som alle kan imødekommes. Bemærkningerne fremgår af tillæg 3. Miljøscreeningen, der blev vedtaget af Byrådet sammen med tillægget, er ikke blevet påklaget. Næstved Kommune vurderer, at rettelserne i Tillæg 3 er uden betydning i forhold til miljøscreeningen. Tillægget I forbindelse med udrulningen af spildevandsplanen har det vist sig nødvendigt at foretage
justeringer for ca. 200 enkeltejendomme spredt i hele kommunen. Det er f.eks. ejendomme, hvor ejerne ønsker, at ejendommen bliver udtaget af kloakopland og overgå til egen renseløsning eller omvendt, og ejendomme, der ikke var korrekt registret i BBR, da spildevandsplanen blev udarbejdet samt opsamling på tidligere spildevandsplaner. Ejendommene tages enten ud af planen eller medtages med krav om enten kloakering eller forbedret spildevandsrensning. I Bonderup og Nr. Tvede udtages 15 ejendomme af kloakopland på baggrund af, at NK- Spildevand efter en konkret undersøgelse vurderer, at det ikke vil være rentabelt for fællesskabet at de kloakeres. Tillægget skal tilvejebringe det planmæssige grundlag for, at de fremtidige spildevandsløsninger på en række ejendomme kan tilpasses jf. nedenstående: Antal ejendomme hvor planen ændres i forhold til i den gældende spildevandsplan Antal ejd. Spildevandsplanen Tillæg 3 til spildevandsplanen Baggrund for ændring
13 17 19 19 35 21 23 14 15
Påbud om egen renseløsning Kloakeres
Ejers ønske
Kloakeres Kloakeres Ingen krav Ingen krav Kloakeres Kloakeres Andet1)
Påbud om egen renseløsning Ejers ønske
Kloakering udskudt Egen renseløsning udskudt
Mangler i tillæg nr. 1 Mangler i tillæg nr. 1 Ukorrekt registrering Ukorrekt registrering Ukorrekt registrering Økonomisk vurdering
Egen renseløsning
Kloakeres
Påbud om egen renseløsning Ukorrekt registrering
Udgår Udgår
Egen renseløsning
Egen renseløsning
4 Andet 1) Andet er ejendomme, som er blevet kloakeret tidligere end planlagt. Status og plan for de enkelte ejendomme fremgår af bilag 1. Tids- og investeringsplan I dette tillæg udtages 55 ejendomme af kloakopland Andet
48 ejendomme optages i kloakopland, og kloakeringen for 19 ejendomme udskydes.
Da der i tillægget er tale om at enkeltejendomme, der ligger spredt i kommunen, optages/udgår af kloakopland eller udskydes, vil det ikke påvirke etape- og investeringsplanen i væsentlig grad. NK-Spildevand og administrationen har igangsat et arbejde, hvor etape- og investeringsplanen for den gældende spildevandsplan revurderes. De planlagte investeringer vil indgå i dette arbejde. Når arbejdet er tilendebragt, vil resultatet blive forelagt for Teknisk Udvalg evt. i form af et forslag til tillæg til spildevandsplanen. Udtalelse fra NK- Spildevand. ”De primære ændringer i nærværende forslag til tillæg til spildevandsplan er at få tilpasset plangrundlaget efter tidligere indgåede aftaler mellem borgere, kommune og NK-Spildevand. For de resterende ejendomme, som har været fejlregisteret ved den oprindelige plans
udarbejdelse, er anvendt samme principper for, hvorvidt de skal kloakeres eller lave egen løsning. NK-Spildevand A/S kan derfor anbefale godkendelse af tillæg nr. 3 til spildevandsplanen, hvorved gensidige aftaler og fejlregisterede ejendomme bliver rettet. Dermed tilvejebringes
det rigtige administrationsgrundlag.” TidligerePolitiskBehandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet Bilag Forslag til tillæg 3 til spildevandsplanen
Punkt 158: Godkendelse af Rammeaftale 2017
00.22.00-P27-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Udviklingsstrategien og Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt faglig udvikling og fokusområder på det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender Rammeaftalen for 2017. Beslutning Omsorgsudvalget, 06.09.2016 Jørgen Christiansen og Thomas Palmskov var fraværende. Anbefales. Sundheds- og Psykiatriudvalget, 22.09.2016 Niels True var fraværende Anbefales Sundheds- og Psykiatriudvalget anbefaler specifikt, at der sættes fokus på udvikling, evidens og forskning indenfor social- og psykiatriområdet. Børne- og Skoleudvalget, 26.09.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Anbefales. Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Godkendt med Sundheds- og Psykiatriudvalgets anbefalinger. Sagsfremstilling De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest 15. oktober indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). Rammeaftalen og et resumé er vedlagt som bilag. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud og på behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år.
Kapacitetsbehov Det generelle billede i forhold til kommunernes tilbagemeldinger er, at der på kapacitetssiden overordnet opleves balance mellem udbud og efterspørgsel, og kommunerne oplever sammenhæng mellem behov og udbudte tilbud. Men der er områder og målgrupper, som man bør være opmærksom på. I forhold til kommunernes forventninger til ændringer i efterspørgsel og udbud er billedet, at der inden for børne- og ungeområdet efterspørges flere plejefamilier, inden for voksenhandicapområdet forventes flere senhjerne-skadede borgere og der er et ønske om flere § 107 tilbud, mens der på herberg/forsorgshjemsområdet forventes mangel på pladser. Følgende initiativer er igangsat: – Socialtilsynet er inviteret til samarbejde om rekruttering af plejefamilier – Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om behovet for pladser på hjerneskadeområdet i 2016 – Hjemløshed/socialt udsatte er fokusområde i 2017, men forventes pga. tilbagemeldingerne startet i 2016. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og Region Sjælland var i april 2016 samlet til et temamøde, hvor fokusområder 2017 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var ligeledes repræsenteret. Udover en evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1/11-2016, som man vil skulle arbejde med i 2017, drøftede man andre mulige fokusområder. Der var opbakning til, at følgende er fokusområder i 2017: 1) Evt. central udmelding fra Socialstyrelsen 1/11-2016 2) Kommunikationsområdet – fortsat fra 2016 3) Økonomi – fortsat fra 2016 4) Hjemløshed/socialt udsatte - ny 5) Psykiatriområdet - Bedre kvalitet i støtten til borgere i grænseområdet mellem psykiatri-, socialpsykiatrisk- og misbrugsområdet og som har voldelig risikoadfærd - ny 6) Proces for fornyet politisk grundlag for rammeaftale 2018 - ny Styringsaftalen Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal kommuner og region i forbindelse med udviklingsstrategien og styringsaftalen drøfte socialtilsyn og børnehus. I rammeaftalen indgår således en kort status for begge.
Socialstyrelsen har pr. 1/11-2015 udsendt en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser som afrapporteres og behandles som en del af rammeaftale 2017. Afrapporteringen indgår i rammeaftale 2017 som bilag. Afsnittet om Grønland og Færøerne er revideret, så det opdateret beskriver de forpligtigelser, Region Sjælland har i den gældende bekendtgørelse. Der er rettet henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet med henstilling om, at give mulighed for at opfylde forsyningsforpligtigelsen med botilbud efter § 107 i serviceloven og boliger efter almenboligloven med hjælp og støtte efter §§ 83 og 85 og ikke kun med § 108 tilbud som nævnt i bekendtgørelsen. I styringsaftalen indgår efter forslag fra Slagelse Kommune, at tællemetoden for aflastningsdøgn ved ophold på aflastningstilbud ændres til ”hoteldøgn” dvs. fra kl. 12:00 til 12:00 næste dag. Formålet med ændringen er, at dette vil skabe mere gennemsigtighed for borgeren. Ændringen gælder fra 1/1 2017. I lighed med styringsaftale 2016 indgår en taskforceprocedure for luknings-truede tilbud: dvs. en procedure for, hvordan man samler op, hvis der opstår problemer i forhold til specialiserede tilbud som er bevaringsværdige. I lighed med styringsaftale 2014, 2015 og 2016 indgår standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som bilag til styringsaftalen for 2017. K17 har drøftet sagen på møde ultimo maj 2016 og anbefaler indstillingen til KKR Sjælland. Dialogforum med deltagelse af repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer har ligeledes drøftet udkast til rammeaftale. Brugerrepræsentanterne pegede i den forbindelse på, at det særligt i forhold til tilbud på kommunikationsområdet er vigtigt at have fokus på, at de nødvendige specialiserede kompetencer/tilbud er til stede. KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde den 13. juni 2016 og anbefaler rammeaftalen til tiltrædelse i kommunalbestyrelserne og regionsrådet. TidligerePolitiskBehandling Omsorgsudvalget 6.9.2016 Sundheds- og Psykiatriudvalget 22.9.2016 Børne- og Skoleudvalget 26.9.2016 Byråd 11.10.2016 Bilag Ledelsesresume af rammeaftale 2017 til kommunerne juni 2016 Rammeaftale 2017 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale til kommunerne juni 2016 Afrapportering til Socialstyrelsen Alonge Specialundervisning i folkeskolen 2017 Appendiks til Rammeaftalen
Notat vedrørende lands- og landsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Paragrafområder i Ramemaftalen Standardkontrakt for børneområdet Standardkontrakt for voksenområdet Takstaftale
Vejledning til standardkontrakter Tilbudsoversigt til rammeaftale
Punkt 159: Anlægsregnskab - Pavilloner, midlertidige flygtningeboliger, Skyttemarksvej 138
00.32.04-P19-8-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Der aflægges anlægsregnskab for pavilloner, midlertidige flygtningeboliger, Skyttemarksvej 138. INDSTILLING Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 29.08.2016 Anbefales. Beskæftigelsesudvalget, 13.09.2016 Søren Revsbæk og Githa Nelander var fraværende. Anbefales. Økonomiudvalget, 03.10.2016 Jette Leth Buhl var fraværende. Anbefales. Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Godkendt. Dansk Folkeparti kan ikke gå ind for beslutningen. Sagsfremstilling Næstved Kommune erhvervede pavillonbyggeri til boligplacering af 60-65 flygtninge. De 57 pavilloner stod placeret ved Roskilde universitetscenter. Pavillonbyggeriet kan deles op i 3 etaper. Etape 1: 28 værelser, fælles køkken, opholdsrum, toiletter og bad. Etape 2: 26 værelser, fælles køkken, opholdsrum, toiletter, bad og vaskerum. Etape 3: 28 værelser, fælles køkken, opholdsrum, toiletter og bad. Værelserne er på mellem 13,2 m 2 - 17,8 m 2 . Opstilling af etape 1 og 2 blev stoppet efter overskridelse på 200 %, håndværkerne fik besked på at stoppe arbejdet og sende opgørelser. Der blev herefter hyret rådgiver, og 3. etape blev sendt i udbud. Den nye hovedentreprenør startede arbejdet op igen, og det gik rigtigt godt.
År
Bevilling
Forbrug
2015 12.468.190 kr. Byggeriet sluttede i oktober med et merforbrug på grund af, at håndværkernes opgørelser af etape 1 og 2 ikke holdt stik. Økonomi Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at anlægsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med kommunens bogføring. Center for Økonomi og Analyse kan endvidere oplyse, at merudgiften på kr. 68.190 finansieres af lån. TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag Underskrevet anlægsregnskab 12.400.000 kr.
Punkt 160: Vedståelse af kommunegaranti - A/B Sct. Mortens Have
00.00.00-Ø60-2-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Realkredit Danmark anmoder på vegne af A/B Sct. Mortens Have om vedståelse af kommunegaranti. INDSTILLING Administrationen indstiller, at anmodning om vedståelse af kommunegaranti imødekommes. Beslutning
Økonomiudvalget, 03.10.2016 Jette Leth Buhl var fraværende. Anbefales. Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling
A/B Sct. Mortens Have beliggende Sct. Mortens Gade 5A ønsker at omprioritere eksisterende lån på oprindelig 1.949.000 kr. til kontantlån med afdrag på 1.609.000 kr. Lånets løbetid forbliver uændret svarende til 19,5 år. Det samme gør de to andre realkreditlån med en samlet restgæld pr. september 2016 på 6,2 mio. kr. Efter omlægning vil den samlede obligationsrestgæld udgøre ca. 7,8 mio. kr. Næstved Kommune har oprindeligt godkendt en kommunegaranti på den restgæld, der overstiger 65 % af den oprindelige ejendomsværdi på 10.641.000 kr., svarende til 6.916.650 kr. Det betyder, at den kommunale garanti med den ønskede omlægning udgør ca. 0,9 mio. kr., svarende til 11,6% af restgælden. Ved den seneste vedståelse af kommunegarantien i 2012 udgjorde kommunegarantien ca. 1,6 mio. kr., svarende til 18,7 % af restgælden. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ingen yderligere bemærkninger. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet
Punkt 161: Vedståelse af kommunegaranti - Sanders Arkade
00.01.00-Ø60-5-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Den private andelsboligforening Sanders Arkade anmoder kommunen om vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med omlægning af lån fra 3 % til 2 % forrentning. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender 1. at vedstå kommunegaranti ved omlægning til 2 % realkreditlån med afdrag og restløbetid på 30 år 2. at fastholde kravet om, at foreningen årligt budgetterer med 50 kr. pr. m2 til vedligeholdelse Beslutning
Økonomiudvalget, 03.10.2016 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende.
Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Andelsboligforeningen Sanders Arkade, der er en mindre forening med 10 andelshavere, har i brev af 30. august 2016 anmodet kommunen om vedståelse af kommunegaranti i forbindelse med foreningens ønske om at omlægge realkreditlån i Realkredit Danmark fra et 3 % lån med afdrag og en restløbetid på 28 år og 1 md. til et nyt 2 % lån med afdrag og en restløbetid på 30 år (løbetidsforlængelse 1 år og 11 mdr.). Ved omlægning til 30 års løbetid vil foreningen opnå en årlig besparelse på ca. 76.000 kr. Hovedstolen på det gamle lån er 10.300.000 kr., mens den er 9.798.000 kr. på det nye lån. Obligationsrestgælden stiger fra 9.756.899 kr. til 9.958.734 kr. ved omlægningen og da kommunegarantien udgør 18,75 % af restgælden betyder det, at kommunegarantien vil stige med 37.844 kr. til 1.867.263 kr. efter omlægning. Værdien af kommunegarantien falder i takt med, at lånet afdrages. Ved omlægning vil nutidsværdien af de samlede ydelser blive reduceret fra 10.765.890 kr. til 9.773.406 kr. (30 år), hvilket betyder en besparelse set over hele det nye låns løbetid på knap 1,0 mio. kr.
Sanders Arkade har senest i foråret 2015 anmodet om vedståelse af kommunegarantien ved omlægning af lånet til et 2 % lån og med en løbetidsforlængelse på 6 mdr., hvilket Økonomiudvalget godkendte d. 20. april 2015. Lånet blev imidlertid ikke omlagt og det er først nu igen blevet økonomisk fornuftigt at omlægge lånet, hvorfor ny anmodning
fremsendes. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ingen yderligere bemærkninger. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet
Punkt 162: Godkendelse af ejerstrategi Midt- og Sydsjælland Brand & Redning
14.00.07-P15-1-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Beredskabskommissionen fremsender Ejerstrategien for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning til Byrådets godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender den fremsendte ejerstrategi, med Beredskabskommissionens ændringer. Beslutning Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Ejerstrategien godkendt med Beredskabskommissionens forslag til ændringer. Sagsfremstilling Jf. § 18 i Interessentskabskontrakten for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning skal Beredskabskommissionen i 2016 tage initiativ til udarbejdelsen af en ejerstrategi for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Ejerstrategien skal forelægges ejerkommunerne og godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser/byråd. Ejerstrategien skal jf. interessentskabskontrakten som minimum indeholde følgende punkter Plan for håndtering af uforudsete hændelser som påvirker selskabets drift og økonomi Strategi for opbygning af likviditet og genanskaffelse af materiel herunder i hvilken grad der skal anvendes leasing Effektiviseringer af driften jf. aftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2015 Plan for udarbejdelse af risikobaseret dimensionering for den enkelte kommune, som senest skal være gennemført med udgangen af 2016. På møde den 23. november 2015 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Henrik Hvidesten, Tommy Mortensen, Henrik Aakast, Bent Maigaard, Carsten Rasmussen, Bo Engeset og beredskabsdirektøren. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til ejerstrategi, der her fremlægges med henblik på godkendelse og fremsendelse til ejerkommunerne for endelig godkendelse. VURDERING Det vurderes, at det vedlagte forslag til ejerstrategi dels opfylder betingelserne fra interessentskabskontrakten og dels opfylder ejerkommunernes intentioner med Midt- og Sydsjællands Brand & Redning. Lovgrundlag
Styrelseslovens pgf. 60. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ikke yderligere bemærkninger. TidligerePolitiskBehandling Byrådet Bilag Ejerstrategi for fælleskommunalt § 60 selskab Midt- ogSydsjællands Brand & Redning Sag fra Beredskabskommissionen
Punkt 163: Godt liv på landet - Godkendelse til høring
04.21.00-P22-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
’Godt liv på landet’ skal erstatte den nuværende Landdistriktspolitik og gælde for perioden 2017-2020. Med afsæt i visionen Mærk Næstved sætter ’Godt liv på landet’ fokus på det gode liv for familien på landet og i byerne uden for Næstved By, herunder bl.a. bosætning, oplevelser og erhverv. ’Godt liv på landet’ supplerer derved både Planstrategien og Bosætningsstrategien gennem et styrket fokus på landdistrikterne. 'Godt liv på landet' har løbende været drøftet med en følgegruppe sammensat af 3 lokalrådsmedlemmer og 3 ildsjæle fra kommunens lokalområder. Der er tilføjet administrative bemærkninger til Plan- og Ejendomsudvalgets behandling. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Kulturudvalget i en forsøgsperiode for 2017-18 afsætter en pulje på 150.000 kr./år, som lokalrådene skal fordele til støtteværdige lokale projekter. 2. Kulturudvalget afsætter 300.000 kr. i 2017 til en NK Bredbåndspulje, der kan anvendes til NK-medfinansiering på 2.000 kr. til hver husstand, der etablerer en foreningsstruktur og på denne baggrund søger statens bredbåndspulje. Midlerne finansieres ved at søge overførsel af rest midlerne fra 2016. 3. Kulturudvalget og Plan- og Ejendomsudvalget anbefaler ’Godt liv på landet’ over for Økonomiudvalget og Byrådet, og at det sendes i høring. Beslutning Kulturudvalget, 13.09.2016 Birgit Lund Terp var fraværende. Udvalget ønsker tilføjet i høringsdokumentet side 16 nederst at: Næstved Kommune vil bistå erhvervslivet ved ansøgning af LAG midler eller tilsvarende puljer. Illustration side 4 udelades. Øvrige redaktionelle ændringer blev drøftet. Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt med bemærkning om at beløb målrettes de områder hvor kommunal støtte fremmer ansøgningen bedst muligt. Udvalget tilkendegiver at der gives tilskud i et interval mellem 1.000 til 2.000 kr. pr. husstand. Ad 3: Anbefales. Administrative bemærkninger: Ovennævnte bemærkninger er indarbejdet i bilaget til behandlingen i Plan- og Ejendomsudvalget, økonomiudvalget og byrådet. Til behandling i Plan- og Ejendomsudvalget: På baggrund af behandlingen af denne sag vil
der på næste møde i Plan- og Ejendomsudvalget blive forelagt en sag om KP 2017 - bykvaliteter. Plan- og Ejendomsudvalget, 26-09-2016 Ad 3: Anbefales
Økonomiudvalget, 03.10.2016 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 3: Anbefales. Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Ad 3: Godkendt. Sagsfremstilling
'Godt liv på landet' skal erstatte den nuværende Landdistriktspolitik og gælde for perioden 2017-2020. Herefter skal det vurderes, om ’Godt liv på landet’ kan være en integreret del af såvel Planstrategien, Kommuneplanen, Bosætningsstrategien og de relevante fagpolitikker. ’Godt liv på landet’ omfatter ikke et særskilt politikområde, men peger derimod ind i mange forskellige politikområder ud fra en geografisk vinkel. ’Godt liv på landet’ er udarbejdet med stor inddragelse af lokale borgere – og herudover har den på et tidligt stadie været behandlet i alle relevante fagudvalg. ’Godt liv på landet’ sætter fokus på 'det vi kan sammen' – kommunen og borgerne Mærk Næstved og sæt dit mærke på Næstved. Ved det seneste møde mellem Kulturudvalget og Følgegruppen lige før sommerferien efterlyste følgegruppen særligt at ”Godt liv på landet” rummede initiativ til: 1. Bedre internetforbindelse i landområderne 2. En fast pulje til mindre projekter i lokalområderne 3. At drift af nyanlæg af fx legepladser mv. ikke konsekvent pålægges frivillige 4. At kommunen leverer hjælp til borgere i eget hjem i brugen af diverse it-løsninger. Administrationen anbefaler, at: Pkt. 1 understøttes med NK-medfinansiering på 2.000 kr til hver husstand, der etablerer en foreningsstruktur og på denne baggrund søger statens bredbåndspulje. Statens bredbåndspulje løber fra 2016-2018. Det forventes, at medfinansieringen falder et år forskudt. Det anbefales, at Kulturudvalget afsætter en pulje på 300.000 i 2017. 2017 midlerne finansieres ved at søge overførsel af rest midlerne fra 2016, og at der i løbet af 2017 evalueres på tiltaget og vurderes, om der skal afsættes midler til en forlængelse af medfinansieringen i 2018/2019. Pkt. 2 understøttes ved at Kulturudvalget i en forsøgsperiode for 2017-18 afsætter en pulje på 150.000 kr./år, som lokalrådene skal fordele til støtteværdige lokale projekter. Pkt. 3 medtages delvist, idet udkastet præciserer, at driftsproblematikken skal vurderes i det enkelte projekt Pkt. 4 skal afklares i forhold til de eksisterende tilbud i borgerservice og eksempelvis Ældresagens it-hjælp. Økonomien til de stillede forslag afholdes inden for Kulturvalgets budget. INDDRAGELSE Der har været afholdt et stort borgermøde i foråret. En følgegruppe bestående af borgere fra lokalområderne har medvirket aktivt i hele processen. Herudover har Lokalrådene løbende
været inddraget på forskellig vis. Økonomi
Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at tiltagene skal finansieres inden for udvalgets budget. Der forventes et restbudget i 2016 på 300.000 kr., der kan søges overført til 2017, til afsættelse af en Bredbåndspulje. Godkendelsen af overførselen er en forudsætning for at puljen kan oprettes, med det ønskede beløb. TidligerePolitiskBehandling Kulturudvalget - Alle indstillingspunkter Plan og Ejendomsudvalget 26/9 - indstillingspunkt 3 Økonomiudvalget 3/10 -indstillingspunkt 3 Byrådet 11/10 - indstillingspunkt 3 Bilag Godt liv på landet - Udkast til høringsdokument - 19. september 2016 - bilag til ØK og Byråd
Punkt 164: KL - Kommunalpolitisk topmøde 2017
81.44.00-G01-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Byrådet vælger hvert år deltagere til KL's Kommunalpolitiske Topmøde INDSTILLING Administrationen indstiller, at der vælges 11 delegerede og 11 stedfortrædere. Beslutning Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende. Valgt blev: Valggruppe 1: John Lauritzen – suppleant Michael Perch Marianne Olsen – suppleant Helle Jessen Hanne Sørensen –suppleant Dusan Jovanovic Valggruppe 2: Elmer Jacobsen – suppleant Kirsten Devantier Karsten Nonbo – suppleant Otto Poulsen Cathrine Riegels Gudbergsen – suppleant Niels True Anette Brix – suppleant Søren Revsbæk Valggruppe 3: Niels Kelberg – suppleant Lars Hoppe Søe Sagsfremstilling Der afholdes delegeretmøde i KL i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde, i Ålborg Kongres- og Kultur Center den 16. og 17. marts 2017. Thor Temte – suppleant Daniel Lillerøi Birgit Lund Terp – suppleant Søren Dysted Jørgen Christiansen – suppleant Linda Frederiksen Ifølge KL's love vælger kommunerne en delegeret for hver påbegyndt 8.000 indbyggere. Næstved Kommune havde pr. 30. september 2016 et indbyggertal på 82.317 indbyggere. Næstved Kommune vælger således 11 delegerede og 11 stedfortrædere. De delgerede vælges efter forholstals-valgmåden, det vil sige at 6 delegerede udpeges af valggruppe 1 (A,F,Ø), 4 delegerede udpeges af valggruppe 2 (V og C) og 1 delegeret udpeges af valggruppe 3 (B og O).
Til delegeretmøde 2016 deltog: Valggruppe 1: Thor Temte (Ø)
Hanne Sørensen (A) Linda Frederiksen (A)
John Lauritzen (A) Marianne Olsen (A) Mette Stensgaard (A) Valggruppe 2: Otto Poulsen (V) Niels True (V) Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V) Helge Adam Møller (C) Valggruppe 3: Githa Nelander (O) TidligerePolitiskBehandling Byrådet
Punkt 165: Orientering om Aktiv Fritid Karrebæk
18.13.00-Ø07-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Børne- og Skoleudvalget
Sagen blev forelagt udvalget den 5. september 2016 (sag 104). Sagen blev udsat, idet udvalget ønskede sagen yderligere oplyst. Den fremlægges derfor som en ny sag. Sagen orienterer om det underskud, der er konstateret i forbindelse med afslutning/afstemning af ekstern kontoplan vedr. Fritidsklubben Smakken, som foreningen Aktiv Fritid Karrebæk har drevet under dagtilbudsloven. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning
Børne- og Skoleudvalget, 26.09.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Til efterretning.
Udvalget finder det kritisabelt, at lederen og bestyrelsen ikke har haft styr på økonomien i Aktiv Fritid Karrebæk og dernæst beklageligt, at tilsynet i Næstved Kommune har svigtet. Der vil fremover blive strammet op på de administrative procedurer. Lars Hoppe Søe begærede sagen i Byrådet, idet han mener, at der bør foretages en undersøgelse, som kan fastlægge, hvor ansvaret skal placeres, og om der i givet fald skal
fastlægges et erstatningsansvar. Økonomiudvalget, 03.10.2016 Jette Leth Buhl var fraværende. Til efterretning. Efter Økonomiudvalgets behandling er der tilføjet følgende 2 bilag:
Vurdering af værdien af overdraget materiel Liste over inventar og grej - Fjordhuset 2015 Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende.
Jørgen Christiansen (A) blev erklæret inhabil og forlod salen under sagens behandling. Lars Hoppe Søe stiller forslag om, at der bør foretages en undersøgelse, som kan fastlægge, hvor ansvaret skal placeres, og om der i givet fald skal fastlægges et erstatningsansvar. For stemte: Lars Hoppe Søe. Imod stemte: 28. Sagen taget til efterretning med Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger.
Sagsfremstilling Denne redegørelse er udarbejdet som følge af, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015 blev konstateret, at der var et underskud på 1,223 mio. kr. på Fritidsklubben Smakkens konti. Foreningen Aktiv Fritid Karrebæk har drevet Smakken under dagtilbudsloven. Underskuddet blev konstateret på kommunens eksterne konti, hvor mellemregningen med Smakken er bogført. Aktiv Fritid Karrebæk (AFK) har drevet Fritidsklubben Smakken med tilskud fra Næstved Kommune efter gældende regler. Der er i 1999 indgået en aftale mellem Aktiv Fritid Karrebæk og Næstved Kommune. Næstved Kommune har været lønudbetalende for personalet. Lønudbetalingerne er sket via Næstved Kommunes lønsystem og dermed via Næstved Kommunes kassebeholdning. Alle Smakkens udgifter og indtægter har kørt på eksterne driftskonti oprettet af Center for Økonomi og Analyse. Løn og andre udgifter er blevet bogført på kontoen, som så er blevet udlignet med det tilskud, som Næstved Kommune giver til fritidsklubber, efter gældende regler. Smakken har egne bankkonti registreret i Smakkens eget CVR.nr., som er blevet brugt til at betale leverandørregninger fra. Der har desuden eksisteret en bankkonto til AFK. Der er flere årsager til, at der ikke er blevet reageret på det voksende underskud i tide For det første har lederen af Smakken ikke haft styr på økonomien og fordelingen af udgifter mellem Smakken og Fjordhuset. Det erkender lederen selv. Der er reelt afholdt lønudgifter til Fjordhuset i to år, uden at der har været finansiering til det. Hverken Smakkens leder eller AFKs bestyrelse har haft så meget indsigt i økonomien, at de har opdaget, eller reageret aktivt på at de har haft ansat 2 medarbejdere i 2014 og 2015, uden at have finansiering til det. For det andet har Center for Økonomi og Analyse ikke haft den nødvendige bevågenhed på de eksterne konti, hvor Smakken har været konteret. Centret burde have undret sig over og reageret på underskuddet på 582.000 kr. ved udgangen af regnskab 2014 (foråret 2015). Det skete først ved udgangen af regnskab 2015, hvor underskuddet var vokset til 1,223 mio. kr. For det tredje burde Center for Personale og HR, samt Center for Uddannelse have reageret på en viden om, at der blev udbetalt lønninger til personale i Fjordhuset, som ikke var ansat i Næstved Kommune. Der blev afholdt et møde den 31. oktober 2014, hvor denne viden var kendt. Efter dette møde burde der være taget initiativ til at stoppe lønudbetalingen, eller sende en regning for den udbetalte løn. Sagens forløb er uddybet i et bilag. Med udgangen af 2015 blev Smakken nedlagt som følge af beslutningen om, at alle fritidsklubber skulle overgå til SFO2 på forskellige skoler. For Smakkens vedkommende SFO’en på Karrebæk Skole. I forbindelse med udligningen af den eksterne kontoplan, konstaterede Center for Økonomi og Analyse, at der efter overførslen af tilskuddet var et underskud på 1,223 mio. kr. ved udgangen af 2015. På baggrund af en gennemgang af konteringerne kunne det konstateres at mankoen stort set svarede til den løn, der er udbetalt til personalet i Fjordhuset i 2014 og 2015, at der ikke var indbetalt beløb på kontoen fra AFK’s side til balancering af de udbetalte
lønninger til Fjordhusets medarbejdere at der ved udgangen af 2014 var en ubalance på 582.437 kr., hvilket stort set svarer til Fjordhusets lønudgift i 2014.
Underskuddet på 1,223 mio. kr. er nedbragt på følgende måde: Manglende udbetaling af tilskud til projekt i forbindelse med folkeskolereformen i 2016 55.000 kr. Overskud på ekstern konto i forbindelse med lukning af Klub Hyldeblomsten 217.000 kr. Resterende underskud 701.000 kr. Herudover kan underskuddet måske nedbringes en smule ved den kontantbeholdning, der er tilbage på Smakkens bankkonto (94.000 kr.). Personalet der har været tilknyttet Fjordhuset er opsagt. 250.000 kr. Overskud på konto vedr. Friluftsrådet Administrationen anbefaler, at de resterende ca. 700.000 kr. afskrives i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2016, idet det ikke vurderes, at der er midler til at betale pengene tilbage til kommunen. Center for Jura vurderer, at det vil være vanskeligt at løfte bevisbyrden i forhold til at forsøge at inddrive gælden gennem reglerne om bestyrelsesansvar. Se vedlagte notat. Næstved Kommune har fået overdraget det udstyr, der er i Fjordhusets grejbank. Det er kanoer, kajakker, fiskeudstyr mv., og der er kontakt med Friluftrådet om at videreføre grejbankfunktionen under naturvejledningen i Center for Uddannelse. Næstved Kommune vil gennem følgende tiltag sikre, at et lignende tilfælde ikke opstår: Der etableres interne procedurer hos Center for Økonomi og Analyse med øget bevågenhed på de eksterne konti i kommunens økonomisystem Den normale procedure for lønudbetaling til eksterne virksomheder, hvor Center for Personale og HR sender en regning til virksomheden for lønudbetalingen, anvendes i lignende tilfælde fremover efter konkret indgået aftale Der accepteres ikke budgetområder (heller ikke på eksterne konti), hvor der ikke er udpeget en budgetansvarlig fra fagområderne Administrationen er opmærksom på, at der ikke fremover etableres konstruktioner med virksomheder, hvor der er risiko for sammenblanding af kommunens og andre midler. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ingen yderligere bemærkninger. TidligerePolitiskBehandling Børne- og Skoleudvalget Supplerende bemærkninger Børne- og Skoleudvalget fik på udvalgsmødet den 5. september en orientering om sagen (sag 104), men ønskede den yderligere belyst. Nu fremlægges ny sag med yderligere oplysninger.
Bilag Sagens forløb Udtalelse fra Center for Jura Tidslinje
Vurdering af værdien af overdraget materiel. Liste over inventar og grej - Fjordhuset 2015 Uddybning af overdragelse af værdier fra AFK til Næstved Kommune
Punkt 166: Jobrettet indsats til jobklare kontanthjælpsmodtagere/ no cure-no pay
15.00.00-A26-2-10 Resume Kompetenceudvalg: Beskæftigelsesudvalget
Med baggrund i sagerne 142 og 143, hvor Søren Revsbæk og Administrationen havde foreslået en jobrettet indsats til henholdsvis 400 og 100 jobklare kontanthjælpsmodtagere, bad Beskæftigelsesudvalget Administrationen opstille scenarier, der beskriver fordele og ulemper ved at udlægge 100, 200 og 400 jobklare ledige ud i indsatsen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter de forskellige scenarier og træffer beslutning om at 1. indsatsen skal iværksættes 2. såfremt pkt. 1 godkendes, træffer beslutning om hvor mange borgere, der skal udlægges til indsatsen 3. yderligere indstilles at indsatsen igangsættes pr. 1. november 2016. Beslutning Beskæftigelsesudvalget, 26.09.2016 Marianne Olsen var fraværende. Søren Revsbæk begærer sagen afgjort i byrådet. Administrativ tilføjelse Som supplerende materiale til sagen har administrationen fået udført en DREAM-kørsel, hvor det fremgår, hvor mange uger i beskæftigelse de enkelte jobklare kontanthjælpsmodtagere har haft det seneste år. (For dem der var jobklare kontanthjælpsmodtagere i 1. halvår 2016) Af DREAM-kørslen fremgår: at de jobklare kontanthjælpsmodtagere med under 1 års anciennitet på kontanthjælpsydelsen (484 personer) i alt har haft 5.174 ugers beskæftigelse inden for det seneste år, mens kontanthjælpsmodtagere med mere end 1 år på kontanthjælpsydelsen (348 personer) kun har haft i alt 28 uger i beskæftigelse indenfor det seneste år. at en udlægning af eksempelvis 100 borgere med under 1 år på kontanthjælpsydelsen vil give en aktiveringsudgift (fuld bonusbetaling i max. 26 uger) på en no cure – no pay model svarende til netto 1,73 mio. kr.
Byrådet, 11.10.2016 Karsten Nonbo var fraværende.
Søren Revsbæk (V) foreslår, at ordningen også omfatter målgruppe B. For stemte 8: Venstre (7), Githa Nelander (O). Imod stemte 22: A (14), Ø (1), Niels Kelberg (O), Thomas Palmskov (O), B (1), C (3), F (1). Ad 1: Godkendt. Ad 2: Ordningen omfatter Målgruppe C. Ad 3: Godkendt. Sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalget har på mødet 13. september 2016 bedt Administrationen om at opstille scenarier, der kan belyse fordele og ulemper ved at udlægge en større gruppe jobklare kontanthjælpsmodtagere til indsatsen. Der er flere vinkler, man kan anskue vurderingen på antallet af borgere, der udlægges til indsatsen- besparelsespotentiale og økonomisk risiko sammenholdt med forventet effekt for delmålgrupper. Vedlagt er et bilag, der viser de økonomiske konsekvenser af aktiveringen. Som det ses, er der kun et væsentligt besparelsespotentiale, såfremt de ledige fastholdes i beskæftigelse. Det er desuden afgørende for den økonomiske gevinst, at aktiveringen sættes i værk for den andel af målgruppen, der ligger længst væk fra arbejdsmarkedet. Det er typisk i den gruppe at der hidtil har været iværksat aktiveringsindsatser. Eks.: Da kun 23,1% hidtil har været aktiveret, vil der ikke være en besparelse på aktiveringsindsatsen for de 76,9% af de jobklare kontanthjælpsmodtagere. 59% af målgruppen går i job indenfor et år i store træk uden anden aktivering end evt. et jobsøgningskursus. Der forventes derfor ikke væsentlig bedre effekt for denne gruppe end den, der sker uden aktivering. Disse ledige kan selv finde jobs og er motiverede for at få et job. Man kan måske få gruppen lidt hurtigere i job med indsatsen, med udgiften hertil vil for denne gruppe ikke svare til besparelsen i forsørgelsesudgiften. Eks. Hvis en ledig kom i job en måned tidligere ville besparelsen i forsørgelsesudgiften i gennemsnit være kr. 11.750, men den bonus, der skulle betales til Anden Aktør vil være op til kr. 58.750,- afhængig af hvornår i forløbet borgeren kommer i job. Denne sag er vedlagt et bilag, der viser fordelingen mellem delmålgrupperne og generelle karakteristika samt en afvejning af fordele og ulemper ved en udlægning. A. Jobklare kontanthjælpsmodtagere med mindre end 1 års ledighed på kontanthjælp/borgere tættest på arbejdsmarkedet - 341 ledige. Har typisk ikke fået aktivering og vil typisk gå i job indenfor 1 år. Desuden skyldes perioder med ledighed at der er mange ufaglærte, der typisk har jævnlige perioder med ledighed eks. pga. sæsonledighed. Her vil den foreslåede indsats ikke være hensigtsmæssig eller økonomisk rentabel. B. Jobklare kontanthjælpsmodtagere med mellem 1- 2 år på kontanthjælp - 141 ledige. Denne målgruppe deler mange karakteristika med ovenstående målgruppe. Her bliver dog et lavere uddannelsesniveau og andre barrierer gradvis mere udtalte jo længere ledighedsperioder. Der er mange af disse ledige, der har flere ledighedsperioder over et år. For mange vil eks. kompetencegivende/opkvalificerende kurser kunne være vejen til en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. C. Jobklare kontanthjælpsmodtagere med mere end 2 år på kontanthjælp
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33Made with FlippingBook - Online magazine maker