Sagsfremstilling Denne redegørelse er udarbejdet som følge af, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015 blev konstateret, at der var et underskud på 1,223 mio. kr. på Fritidsklubben Smakkens konti. Foreningen Aktiv Fritid Karrebæk har drevet Smakken under dagtilbudsloven. Underskuddet blev konstateret på kommunens eksterne konti, hvor mellemregningen med Smakken er bogført. Aktiv Fritid Karrebæk (AFK) har drevet Fritidsklubben Smakken med tilskud fra Næstved Kommune efter gældende regler. Der er i 1999 indgået en aftale mellem Aktiv Fritid Karrebæk og Næstved Kommune. Næstved Kommune har været lønudbetalende for personalet. Lønudbetalingerne er sket via Næstved Kommunes lønsystem og dermed via Næstved Kommunes kassebeholdning. Alle Smakkens udgifter og indtægter har kørt på eksterne driftskonti oprettet af Center for Økonomi og Analyse. Løn og andre udgifter er blevet bogført på kontoen, som så er blevet udlignet med det tilskud, som Næstved Kommune giver til fritidsklubber, efter gældende regler. Smakken har egne bankkonti registreret i Smakkens eget CVR.nr., som er blevet brugt til at betale leverandørregninger fra. Der har desuden eksisteret en bankkonto til AFK. Der er flere årsager til, at der ikke er blevet reageret på det voksende underskud i tide For det første har lederen af Smakken ikke haft styr på økonomien og fordelingen af udgifter mellem Smakken og Fjordhuset. Det erkender lederen selv. Der er reelt afholdt lønudgifter til Fjordhuset i to år, uden at der har været finansiering til det. Hverken Smakkens leder eller AFKs bestyrelse har haft så meget indsigt i økonomien, at de har opdaget, eller reageret aktivt på at de har haft ansat 2 medarbejdere i 2014 og 2015, uden at have finansiering til det. For det andet har Center for Økonomi og Analyse ikke haft den nødvendige bevågenhed på de eksterne konti, hvor Smakken har været konteret. Centret burde have undret sig over og reageret på underskuddet på 582.000 kr. ved udgangen af regnskab 2014 (foråret 2015). Det skete først ved udgangen af regnskab 2015, hvor underskuddet var vokset til 1,223 mio. kr. For det tredje burde Center for Personale og HR, samt Center for Uddannelse have reageret på en viden om, at der blev udbetalt lønninger til personale i Fjordhuset, som ikke var ansat i Næstved Kommune. Der blev afholdt et møde den 31. oktober 2014, hvor denne viden var kendt. Efter dette møde burde der være taget initiativ til at stoppe lønudbetalingen, eller sende en regning for den udbetalte løn. Sagens forløb er uddybet i et bilag. Med udgangen af 2015 blev Smakken nedlagt som følge af beslutningen om, at alle fritidsklubber skulle overgå til SFO2 på forskellige skoler. For Smakkens vedkommende SFO’en på Karrebæk Skole. I forbindelse med udligningen af den eksterne kontoplan, konstaterede Center for Økonomi og Analyse, at der efter overførslen af tilskuddet var et underskud på 1,223 mio. kr. ved udgangen af 2015. På baggrund af en gennemgang af konteringerne kunne det konstateres at mankoen stort set svarede til den løn, der er udbetalt til personalet i Fjordhuset i 2014 og 2015, at der ikke var indbetalt beløb på kontoen fra AFK’s side til balancering af de udbetalte
Made with FlippingBook - Online magazine maker