Søren Revsbæk (V) foreslår, at ordningen også omfatter målgruppe B. For stemte 8: Venstre (7), Githa Nelander (O). Imod stemte 22: A (14), Ø (1), Niels Kelberg (O), Thomas Palmskov (O), B (1), C (3), F (1). Ad 1: Godkendt. Ad 2: Ordningen omfatter Målgruppe C. Ad 3: Godkendt. Sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalget har på mødet 13. september 2016 bedt Administrationen om at opstille scenarier, der kan belyse fordele og ulemper ved at udlægge en større gruppe jobklare kontanthjælpsmodtagere til indsatsen. Der er flere vinkler, man kan anskue vurderingen på antallet af borgere, der udlægges til indsatsen- besparelsespotentiale og økonomisk risiko sammenholdt med forventet effekt for delmålgrupper. Vedlagt er et bilag, der viser de økonomiske konsekvenser af aktiveringen. Som det ses, er der kun et væsentligt besparelsespotentiale, såfremt de ledige fastholdes i beskæftigelse. Det er desuden afgørende for den økonomiske gevinst, at aktiveringen sættes i værk for den andel af målgruppen, der ligger længst væk fra arbejdsmarkedet. Det er typisk i den gruppe at der hidtil har været iværksat aktiveringsindsatser. Eks.: Da kun 23,1% hidtil har været aktiveret, vil der ikke være en besparelse på aktiveringsindsatsen for de 76,9% af de jobklare kontanthjælpsmodtagere. 59% af målgruppen går i job indenfor et år i store træk uden anden aktivering end evt. et jobsøgningskursus. Der forventes derfor ikke væsentlig bedre effekt for denne gruppe end den, der sker uden aktivering. Disse ledige kan selv finde jobs og er motiverede for at få et job. Man kan måske få gruppen lidt hurtigere i job med indsatsen, med udgiften hertil vil for denne gruppe ikke svare til besparelsen i forsørgelsesudgiften. Eks. Hvis en ledig kom i job en måned tidligere ville besparelsen i forsørgelsesudgiften i gennemsnit være kr. 11.750, men den bonus, der skulle betales til Anden Aktør vil være op til kr. 58.750,- afhængig af hvornår i forløbet borgeren kommer i job. Denne sag er vedlagt et bilag, der viser fordelingen mellem delmålgrupperne og generelle karakteristika samt en afvejning af fordele og ulemper ved en udlægning. A. Jobklare kontanthjælpsmodtagere med mindre end 1 års ledighed på kontanthjælp/borgere tættest på arbejdsmarkedet - 341 ledige. Har typisk ikke fået aktivering og vil typisk gå i job indenfor 1 år. Desuden skyldes perioder med ledighed at der er mange ufaglærte, der typisk har jævnlige perioder med ledighed eks. pga. sæsonledighed. Her vil den foreslåede indsats ikke være hensigtsmæssig eller økonomisk rentabel. B. Jobklare kontanthjælpsmodtagere med mellem 1- 2 år på kontanthjælp - 141 ledige. Denne målgruppe deler mange karakteristika med ovenstående målgruppe. Her bliver dog et lavere uddannelsesniveau og andre barrierer gradvis mere udtalte jo længere ledighedsperioder. Der er mange af disse ledige, der har flere ledighedsperioder over et år. For mange vil eks. kompetencegivende/opkvalificerende kurser kunne være vejen til en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. C. Jobklare kontanthjælpsmodtagere med mere end 2 år på kontanthjælp
Made with FlippingBook - Online magazine maker