Referat af Byrådets møde d. 22.11.2016

Staten har den 20. april 2016 offentliggjort de nye statslige Natura 2000-planer for perioden 2016-2021, som er 2. planperiode. Planerne forpligter Danmark over for EU og beskriver målene for naturtilstanden, og hvilket indsatsprogram der er nødvendigt for at nå målene.

Kommunerne er over for staten forpligtet til at gennemføre indsatserne fastlagt i Statens Natura 2000-planer. Det skal beskrives i kommunale handleplaner, og disse skal realiseres i et samarbejde mellem lodsejere, kommuner og staten. Så vidt muligt skal indsatserne baseres på frivillighed.

De kommunale handleplaner skal, inden for kommunens geografiske område, være så konkrete, at deres gennemførsel kan vurderes. Der laves én handleplan for hvert Natura 2000-område. For de Natura2000-områder, som ligger i flere kommuner, udarbejdes en fælleskommunal handleplan. Forslag til kommunale handleplaner skal ud i 8 ugers offentlig høring senest 6 måneder efter offentliggørelsen af statens Natura 2000 planer, det vil sige senest den 20. oktober 2016, og de kommunale handleplaner skal være vedtaget i kommunerne senest 1 år efter statens planer.

Indsatsen i de nye handleplaner Statens Natura 2000 planers fokus for perioden 2016-21 er på:

- Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden 2010-2015 - Sikring af naturpleje

- Sammenhæng i naturen (ny) - Levesteder for ynglefugle (ny) - og bekæmpelse af invasive arter.

Kommunerne fastlægger, hvordan indsatserne skal gennemføres, og på hvilket tidspunkt i planperioden de enkelte indsatser skal sættes i værk.

Administrationen foreslår følgende principper for prioritering af indsatser i kommunens handleplan: • Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden 2010-2015 (hegning, rydning og græsning af strandenge, rigkær, saltenge og overdrev) • SemiAquatic (Projektet skal gennemføres og sigter især mod at skabe sammenhæng i

Made with FlippingBook - Online magazine maker