Referat af Byrådets møde d. 22.11.2016

I Trafikplanen er opstillet en række mål for bl.a. det strategiske busnet, for passagerudviklingen, for kundetilfredsheden, for miljøudslip og støj fra busserne, terminaler og stoppesteder samt Flextrafik, som Movia ønsker, at der også politisk tages stilling til i Næstved Kommune.

Movia har i høringsbrevet fremført de anbefalinger, som, Movia mener, er centrale elementer i trafikplanen. Movia opfordrer til, at regioner og kommuner forholder sig til alle disse anbefalinger i deres høringssvar.

Administrationen bemærker konkret, at Movia har opstillet et mål om, at Flextrafik skal være et attraktivt valg for den behovsstyrede, individuelle kørsel i kommuner og regioner, hvilket administrationen er enig i.

Historisk har det dog vist sig overordentligt svært at tilbyde Flextur til kommunens borgere og samtidig fastholde et acceptabelt omkostningsniveau, hvor Flextur samtidig ikke optræder som et konkurrerende produkt til kommunens øvrige buslinjer.

Administrationen mener, at kommunen med produktet Næstved LandFlex har fået skabt en balance imellem behovet for kørsel og kommunens budget, hvorfor administrationen gerne ser forsøgsordningen fortsætte efter udløb.

Administrationen har desuden erfaret, at kommunerne på Sjælland har meget forskellige opfattelser af, f.eks. hvilke pris- og serviceniveauer kommunernes borgere skal tilbydes.

Administrationen ønsker på den baggrund, at Movia arbejder med eller overvejer at indrette Flextur på en sådan måde, at der vil kunne vælges imellem nogle forskellige "pakker" af service- og prisniveauer, der er passende i forhold til hver enkelt kommunes ønskede serviceniveau og budget. Det skal bl.a ske for, at Næstved Kommunes særlige udfordringer med at opnå et acceptabelt service- og omkostningsniveau fremadrettet kan tilgodeses.

De forskellige pakkeløsninger skal selvfølgelig udarbejdes, så ordningen fortsat er kommunikerbar over for brugerne.

Administrationen har derudover, bl.a. i forlængelse af beslutningen om omlægning af kommunens lukkede skolebuskørsel til åben kollektiv trafik, erfaret, at der er behov for et

Made with FlippingBook - Online magazine maker