Punkt 188: Udlejerrepræsentant samt suppleant herfor i Beboerklagenævnet
03.12.20-A30-1-13 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Nuværende udlejerrepræsentant i Beboerklagenævnet har anmodet om tilladelse til at fratræde sit hverv som medlem, idet hun ved udgangen af 2016 går på pension fra sin stilling i BoligNæstved. INDSTILLING Administrationen anbefaler: 1. at Lisbeth Larsson meddeles tilladelse til at fratræde sit hverv som udlejerrepræsentant i Beboerklagenævnet pr. 31.12.2016 2. at Michael Keis, Forretningfører i Lejerbo, udpeges som udlejerrepræsentant (fast medlem) og 3. at Vicky Andersen, ansat i BoligNæstved, udpeges som suppleant for udlejerrepræsentanten Beslutning Byrådet, 22.11.2016 Githa Nelander og Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1-3: Godkendt. Sagsfremstilling I kommuner med almene boliger nedsættes i henhold til almenlejeloven et beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter denne lov. Nævnet består af en formand, der er jurist og beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra byrådet, og to medlemmer, der er sagkyndige med hensyn til almene boligforhold. Lejerrepræsentant og udlejerrepræsentant udpeges af byrådet efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og de større lejerforeninger i kommunen. Der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne.
Made with FlippingBook - Online magazine maker