Punkt 3: Vedståelse af kommunegaranti vedr. AB Dalsgården, Fuglebjerg
00.01.00-Ø60-5-14 Kompetenceudvalg: Byrådet
Administrator for AB Dalsgården anmoder på foreningens vegne om flytning af bestående kommunegaranti for realkreditlån optaget i DLR Kredit til nye realkreditlån ligeledes optaget i DLR Kredit. Administrationen indstiller, at AB Dalsgårdens anmodning om flytning af kommunegaranti på 18,044 % af obligationsrestgælden til et nyt 30 årigt kreditforeningslån (F5) med afdrag imødekommes. AB Dalsgården beliggende Dalsgårdsvej 113-127, 4250 Fuglebjerg blev i forbindelse med stiftelsen i 2005 finansieret med 3 lån, heraf to lån i DLR Kredit på henholdsvis 7.363.000 kr. og 2.467.600 kr. samt et privat pantebrev på 1.709.123,50 kr. Kreditforeningslånene er begge 30 årige rentetilpasningslån, hvoraf lånet på 7.363.000 kr. er med 10 års afdragsfrihed med udløb i 2015 og lånet på 2.467.600 er med normal afdragsprofil. Obligationsrestgælden på de to lån udgør pt. 8.620.195 kr. Det private pantebrev er givet som et 10 årigt afdragsfrit lån, der forfalder til betaling pr. 11. marts 2016. Næstved Kommune har stillet garanti for de to lån i DLR Kredit, svarende til 18,044 % af obligationsrestgælden. Da afdragsfriheden på det ene kreditforeningslån nu udløber og skal afdrages over 20 år og det private pantebrev forfalder til betaling i marts 2016, har foreningen behov for en ændret finansiering, da boligafgiften ellers vil blive for høj til at en større del af andelshaverne vil kunne betale den fremtidige boligafgift med deraf følgende risiko for ledige andele og konkurs. Center for Jura samt Center for Økonomi og Analyse har løbende været i kontakt med administrator for andelsboligforeningen for dels at sikre, at foreningen fortsat betalte terminerne til DLR Kredit så garantien ikke blev udløst og dels for at undersøge hvilke muligheder, Næstved Kommune har for at imødekomme en overflytning af en kommunegaranti til et nyt realkreditlån. Andelsboligforeningen har nu modtaget tilsagn fra DLR Kredit på omlægning af de nuværende to lån til et F5 rentetilpasningslån med en hovedstol på 8.946.000 kr. og en restløbetid på 30 år. Finansiel Stabilitet har godkendt låneomlægningen. DLR Kredits tilbud om låneomlægning er imidlertid betinget af, at kommunen indvilger i at overflytte kommunegarantien på 18,044 % af obligationsrestgælden til det nye 30 årige lån. Derudover har den private pantebrevsholder indvilget i at nedskrive pantebrevsrestgælden til 400.000 kr. med kvartalsvise afdrag og en restløbetid på 20 år. Med ovenstående lånetilbud fra DLR Kredit samt en nedskrivning af og afdragsprofil på pantebrevet vil andelsboligforeningens økonomi ifølge administrator være reddet. Center for Økonomi og Analyse har ingen yderligere bemærkninger. Økonomiudvalget den 11. januar 2016 Byrådet den 12. januar 2016
Made with FlippingBook - Online magazine maker