Byrådet 26-04-2016
Punkt 51: Godkendelse af dagsorden
00.22.02-A26-1-13 Beslutning Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt.
Punkt 52: Forslag til Lokalplan 060 for første del af Campus Næstved ved Munkebakken og Kommuneplantillæg 10
01.02.05-P16-3-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Forslag til Lokalplan 060 for første del af Campus Næstved ved Munkebakken samt Kommuneplantillæg 10 fremlægges til godkendelse, så dette kan sendes i offentlig høring. Lokalplanforslaget omhandler etablering af første del af Campus Næstved ved Munkebakken og danner baggrund for, at VUC kan realisere sine planer om etablering af uddannelse i området. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. forslag til lokalplan sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 9/5 til den 3/7 2. der holdes borgermøde om planerne torsdag den 2/6 kl. 16-18 Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 04.04.2016 Fraværende: Mette Stensgaard og Helge Adam Møller Ad 1: Anbefales Ad 2: Godkendt. Teknisk Udvalg indbydes til borgermødet. Økonomiudvalget, 18.04.2016 Helge Adam Møller, Thor Temte og Karsten Nonbo var fraværende. Ad 1: Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Ad 1: Godkendt. Sagsfremstilling Administrationen har i samarbejde med VUC Storstrøm udarbejdet forslag til lokalplan 060 samt kommuneplantillæg 10, se Bilag 1, som Plan- og Ejendomsudvalget på møde den 19/10-2015 tog beslutning om igangsættelse af. Lokalplanforslaget skal give mulighed for, at VUC Storstrøm kan etablere første del af Campus Næstved ved Munkebakken, hvorfor lokalplanforslaget tager udgangspunkt i "Masterplan for Campus Næstved", se Bilag 2. For at VUC Storstrøm kan realisere sit ønske om semesterstart i sine nye bygninger ved Munkebakken i sommeren 2018, skal nærværende lokalplanforslag være endeligt godkendt ultimo august 2016, så materialet kan præsenteres for Finansrådet.
"Masterplan for Campus Næstved" http://www.naestved- files.dk/download/campus/Masterplan_for_Campus_Naestved-small.pdf blev udviklet i efteråret 2013 i et samarbejde mellem Næstved Kommune og byens uddannelser, deriblandt VUC Storstrøm. Masterplanen blev godkendt af Næstved Byråd den 25/02-2014. Masterplanen samler byens uddannelser omkring Næstved Station i en campus, som er opdelt i tre etaper. Første etape er i Teatergade ved Munkebakken, mens anden og tredje etape er henholdsvis på Posthusparkeringen og i Markkvarteret. Lokalplanforslaget omfatter den del af Campus Næstved, som VUC skal udgøre, hvorfor lokalplanområdet også kun begrænser sig til en mindre del af Teatergade og Munkebakken, og derved kun en del af 1. etape. Dette sikrer et lokalplanforslag, som spiller optimalt sammen med VUC's tanker og ønsker, uden at disse kan skabe udfordringer ved senere tilbygning til Campus Næstved. Samtidig er det en smidig proces i en stram tidsplan, hvor lokalplanen skal endeligt godkendes af Byrådet ultimo august. Foruden at lokalplanforslagets formål er at skabe mulighed for, at der kan etableres uddannelse i området, skal den også sikre, at ny bebyggelse i området både bygger på tankerne i "Masterplan for Campus Næstved" samt bliver indpasset i de eksisterende omgivelser. Desuden er formålet også, at der laves en samlet planlægning for området både i forhold til områdets udearealer og terræn, ligesom den skal sikre, at der skabes forbindelse imellem Teatergade og Munkebakken. Forslag til Kommuneplantillæg 10 sikrer, at der kan etableres uddannelse i et område, der ellers hidtil har været udlagt til rekreativt grønt område. Kommuneplantillægget dækker hele det område i mellem Munkebakken og Teatergade, hvor Campus Næstved er tænkt placeret - og altså ikke kun lokalplanforslagets området. Den del af Munkebakken, som ikke er inkluderet i dette kommuneplantillæg, vedbliver at være rekreativt grønt område. TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag Forslag til lokalplan 060
Punkt 53: Vandforsyningsplan - endelig vedtagelse
13.02.00-P15-2-08 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Vandforsyningsplanen har været i 8 ugers høring, og der er indkommet høringssvar fra 3 vandværker. De foreslåede rettelser er vurderet og tilrettet i det omfang, det var muligt. Rettelserne anses for at være af underordnet betydning for selve planen, og det anbefales, at planen endelig godkendes af Byrådet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Vandforsyningsplanen endelig godkendes. Beslutning Teknisk Udvalg, 29.03.2016 Fraværende: Thor Temte Anbefales Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Vandforsyningsplanen har været i 8 ugers høring, og der er kommet høringssvar fra 3 vandværker. Se vedlagte bilag. De foreslåede rettelser til vandforsyningsplanen er vurderet og tilrettet i det omfang, det var muligt. Der var to forhold som ikke er ændret. 1. NK-Vand havde et ændringsforslag om, at der under afsnit om forsyningssikkerhed indsættes følgende tekst: ” NK-Vand ønsker, at det i vandforsyningsplanen præciseres, at kommunen som byggemyndighed og vandforsyningsmyndighed kan udstede påbud til risiko forbrugerne om etablering af korrekt tilbagestrømssikring. Dette vil lette vandforsyningernes muligheder for at kræve korrekt tilbagestrømssikring hos forbrugerne.” - Dette er ikke medtaget, da der ikke er hjemmel i byggelovgivningen eller i vandforsyningsloven. Vandværket er i stedet blevet orienteret om, at det kan håndhæve dette forhold via vandværkets regulativ. 2. NK-Vand havde yderligere et ændringsforslag: "NK-Vand finder det ikke hensigtsmæssigt, at de forhold, der er fælles for hele NK-Vand, er placeret under de enkelte produktionsenheder (Brøderup, Hjelmsø og Pindsobro). Planen giver derved ikke borgerne et samlet overblik over NK-Vand. NK-Vand foreslår derfor, at
hovedparten af teksten i afsnittene Udvikling i planperioden, ledningsnet, forsyningssikkerhed og plan samles i afsnittet NK-Vand A/S, da teksten er fælles for hele forsyningen og ikke knyttet til det enkelte fysiske vandværk". - Dette er ikke tilrettet, da Næstved Kommune bevidst har valgt at opgøre de enkelte vandværker hver for sig. Årsagen til dette er, at Pindsobro vandværk ligger i Faxe Kommune, og Næstved Kommune derfor ikke har tilladelsesmyndigheden på dette vandværk. NK-Vand er orienteret om afgørelsen. Øvrige rettelser anses for at være af underordnet betydning for selve planen, og det anbefales, at planen endelig godkendes. Med vedtagelse af denne vandforsyningsplan ophæves de tidligere kommuners vandforsyningsplaner. Videre forløb Vandforsyningsplanen skal være offentlig tilgængelig og vil derfor blive lagt på Næstved Kommunes hjemmeside. TidligerePolitiskBehandling Teknisk Udvalg 29.3.2016 Byrådet 26.4.2016 Bilag Vandforsyningsplan_Billagsrapportmed statusbeskrivelse, plan og forsyningsområde for de almene vandv
Vandforsyningsplan_ Status og forudstningsdel Vandfosyningsplan indkomne kommentarer
Miljscreening af Næstved Kommune vandforsyningsplan Vandforsyningsplan_ Bilagsrapport- vandbeskrivelser 1 af 2 Vandforsyningsplan_ Bilagsrapport- vandbeskrivelser 2 af 2 Næstved Kommune vandforsyningsplan_udgave3
Punkt 54: Indsatsplan - offentlig høring
13.02.01-G01-4-14 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Administrationen har udarbejdet et samlet udkast til Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse i Næstved Kommune. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er en handlingsplan, der beskriver, hvad der konkret skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Udkast til Indsatsplan godkendes og sendes i 12 ugers offentlig høring 2. Miljøscreening af planen godkendes og sendes i 4 ugers offentlig høring Beslutning Teknisk Udvalg, 29.03.2016 Fraværende: Thor Temte Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling Formålet med udarbejdelsen af indsatsplanerne er at sikre borgerne rent drikkevand – nu og i fremtiden, ved at gennemføre indsatser, der beskytter grundvandet. Indsatsplanen omfatter generelt grundvandsbeskyttelsen i hele Næstved Kommune, og der har været særlig fokus på vandværker, der ligger i de områder, som staten i forbindelse med sin grundvandskortlægning har udpeget som indsatsområder. Indsatsområderne er stort set sammenfaldende med de nitratfølsomme indvindingsområder. Planen indeholder en række generelle indsatser og nogle indsatser, der specifikt går på de enkelte vandværker. Indsatsplanen er udarbejdet i dialog med Grundvandsrådet/koordinationsforum, Vandværksrådet og de berørte parter – 10 almene vandværker og ca. 120 berørte lodsejere. De berørte vandværker er Glumsø, Herluflille-Torpe, Herlufmagle, Hjelmsø, Højbjerg, Rejnstrup-Gunderslevlille, Rislev, Trælløse, Tybjerglille Bakker og Vinstrup vandværker. Ad 1: Anbefales Ad 2: Anbefales Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende.
De lodsejere, som kan blive berørt direkte af forslaget, fik i november 2015 tilsendt et orienteringsbrev om Indsatsplanen samt en indkaldelse til orienteringsmøde i december 2015. Ved orienteringsmødet fremkom der ingen bemærkninger til forslaget. Indsatsplanen har en sådan karakter, at den skal vurderes, om den har en særlig virkning på miljøet. Der er derfor foretaget en miljøscreening, der har vist, at der ikke skulle laves en tilbundsgående miljøvurdering. Denne miljøscreening skal ligeledes sendes i høring hos offentligheden, således at der er mulighed for at kommentere screeningen. Det videre forløb Efter Byrådets godkendelse af udkast til planen, skal planen forelægges for Grundvandsrådet/koordinationsforum ved mødet den 28. april 2016. Herefter bliver planen jf. indsatsplanbekendtgørelsens sendt i 12 ugers offentlig høring. Fremkommer der indsigelser i høringsperioden, skal der opnås enighed mellem parterne, inden planen kan endelig godkendes. Fremkommer der i høringsperioden ingen indsigelser og dermed ingen ændringer til planen, skal Byrådet vedtage planen. Efter vedtagelse af planen bliver de berørte parter skriftligt underrettet, og planen gøres offentligt tilgængelig på Næstved Kommunes hjemmeside. TidligerePolitiskBehandling Teknisk Udvalg 29.3.2016 Byrådet 26.4.2016 Bilag Miljøscreening af Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Næstved Kommune Næstved_Indsatsplan_udkast_2016_marts_08
Punkt 55: Kollektiv Trafik – Trafikbestilling 2017
05.00.00-G01-60-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Der skal træffes endelig beslutning om, hvilke tiltag og besparelser der skal være en del af Trafikbestillingen for 2017. Der er afsat 34,72 mio. kr. inkl. LandFlex på det kommunale budget. Movias forventede udgift til uændret kollektiv trafik i 2017 lyder på 36,35 mio. kr. inkl. tilskud fra Trafik- og Byggestyrelsen til nye ruter i øst på 2,05 mio. kr. Det betyder, at der skal findes reduktioner for 2017 for 1,63 mio. kr. for at forsætte driften uændret. Her skal tillægges eller fradrages de evt. omkostninger i relation til tiltag eller besparelser, som der
måtte ønskes politisk. INDSTILLING
Administrationen indstiller, at nedenstående beslutning/anbefaling fra Teknisk Udvalg om, hvilke tiltag og besparelser der skal være en del af trafikbestillingen for 2017 i den kollektive trafik, godkendes. Beslutning Teknisk Udvalg, 11.04.2016 Teknisk Udvalg anbefaler over for byrådet: Yderligere tiltag/besparelser: Rute 602 – ny køreplan med betjening i Næstved af De Lodne Højder, ZBC og Næstved Storcenter samt i Fensmark ad Kalkerupvej/Elverhøjvej hele dagen. Udgift kr. 150.000. Rute 604 – ”dreje” køreplan for at tilgodese pendlere fra Appenæs mod København og Roskilde. Bussen er inde på Næstved Station kl. 5.51, 6.51 og 7.51 – tog mod København afgår minuttal 47 og 49. Udgiftsneutralt Rute 605 – bussen skal køre ind opmkring Sct. Jørgens Parks parkeringsplads i stedet for at blive på Parkvej. Udgift kr. 10.000. Rute 611 – lørdagsbetjening med 4 afgange hver vej = 8 i alt – 2 dobbeltture formiddag og 2 dobbeltture eftermiddag. Udgift kr. 230.000 Rute 615 – lørdagsbetjening mellem Fuglebjerg og Skafterup/Tornemark – dvs. ikke helt til Bisserup, med 4 afgange hver vej, 2 dobbeltture formiddag og 2 dobbeltture eftermiddag. Udgift kr. 150.000. Rute 601A – 20 minutters drift i stedet for 15 minutters drift mellem kl. 11.00 og 14.00. Besparelse kr. 600.000. Karsten Nonbo ønsker, at rute 601A skal være 20 minutters drift hele dagen.
Rute 620R (buslinie drevet af Region Sjælland) – forslag fra Karsten Nonbo om, at ruten kører over Hammer hver 2. gang. Udgift kr. 475.000. For forslaget stemte Karsten Nonbo, Hanne Sørensen og Thor Temte. Imod forslaget stemte Søren Revsbæk og Niels Kelberg, idet de mener, at kommunen ikke skal afholde regionens udgift til kollektiv trafik. Hverken for eller imod: Mette Stensgaard og Helle Jessen. Underskud ca. kr. 2.045.000 overføres til budget 2018. Karsten Nonbo kan ikke gå ind herfor, idet han har anvist besparelserne. Thor Temte mener ikke, at der bliver brugt nok ressourcer på den kollektive trafik og kan derfor ikke gå ind for besparelser. Økonomiudvalget, 18.04.2016 Helge Adam Møller, Thor Temte og Karsten Nonbo var fraværende. Udvalget følger Teknisk Udvalgs anbefalinger, men kan ikke gå ind for anbefalingen vedrørende Rute 620R. Økonomiudvalget forudsætter, at underskuddet finansieres inden for Teknisk Udvalgs eget budgetområde. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Teknisk Udvalgs anbefalinger godkendt med Økonomiudvalgets bemærkninger. Thor Temte mener ikke, at der bliver brugt nok ressourcer på den kollektive trafik og kan derfor ikke gå ind for besparelser. Sagsfremstilling Der skal træffes endelig beslutning om, hvilke tiltag og besparelser der skal være en del af Trafikbestillingen for 2017. Der er afsat 34,72 mio. kr. inkl. LandFlex på det kommunale budget. Movias forventede udgift til uændret kollektiv trafik i 2017 lyder på 36,35 mio. kr. inkl. tilskud fra Trafik- og Byggestyrelsen til nye ruter i øst på 2,05 mio. kr. Det betyder, at der skal findes reduktioner for 2017 for 1,63 mio. kr. for at fortsætte driften uændret. Her skal tillægges eller fradrages de evt. omkostninger i relation til tiltag eller besparelser, som der måtte ønskes politisk. Transportomkostninger i relation til ny skolestruktur med åbne busser forventes overført fra Børne- og Skoleudvalgets budget til Teknisk Udvalg for den del, der belaster Teknisk Udvalgs budget, som anbefalet og godkendt af Økonomiudvalget den 7. september 2015 med efterfølgende godkendelse i Byrådet den 15. september 2015. Endelig fastlæggelse af ny skolestruktur blev godkendt i Byrådet den 15. december 2015. Bilag 1: Oversigt over økonomi og nye tiltag. Desuden liste over ønsker til nye tiltag, som Teknisk Udvalg har ønsket videreført i trafikbestillingsprocessen for 2017 på Teknisk Udvalgs seneste møder. De grå felter: Viser udvalgte økonomiske forventninger fra Movia. De grønne felter: Nye tiltag med tilhørende økonomiske konsekvenser. De blå felter: Omkostninger relateret til ny skolestruktur. Det har endnu ikke været
muligt at fastslå alle økonomiske konsekvenser, da Movia fortsat er ved at afklare, hvordan transporten kan foregå.
Bilag 2: Besparelseskatalog med forslag til mulige reduktioner med tilhørende konsekvenser. Bilag 3: Kommentarer fra Ll. Næstved Lokalråd til Trafikbestilling 2017. Bilag 4: Skitseoversigt over betjening i relation til ny skolestruktur. Skitserne er ikke endeligt afklaret med Movia i forhold til om opbygningen kan fungere. Movia er ved at undersøge, herunder også fastlægge økonomien i relation hertil. Bilag 5: Oversigt ny linjeføring - linje 602. Bilag 6 - Kommentarer fra Tappernøje Lokalråd til Trafikbestilling 2017. Trafikbestilling 2017 behandles sidste gang i Teknisk Udvalg den 11. april 2016, i Økonomiudvalget den 18. april 2016 og i Byrådet den 26. april 2016 - og skal være endeligt afgivet til Movia inden 1. maj 2016. Økonomi Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at den aktuelle økonomi - efter Movia's opjustering af overslag over landflex - ser således ud - hele 1.000 kr.: 2017 2018 Fremover/år Udgifter til Movia: - busdrift 31.898*) 31.898*) 31.898*) - fælles udgifter (ekskl. flextur) 5.008 5.008 5.008 - landflex 1.500 1.500 1.500 I alt, udgift til Movia 38.406 38.406 38.406 Budget afsat i Næstved Kommune 34.721 34.721 34.721 Tilskud til forbedring af kollektiv trafik i yderområder -2.050 -1.650 0 Manglende finansiering i alt 1.635 2.035 3.685 Forklaring: Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og minus er indtægt/mindreudgift. *) beløbet er godt 1,4 mio. kr. lavere end anslået ved 2. behandlingen for 2016. hvilket skyldes, at det er forudsat, at busindtægterne stiger med 3,7 %. Udviklingen er hovedsagelig sammensat af en estimeret takststigning fra 2016 til 2017 på 2,1 % og en passagerudvikling på 1,4 %. Endelig er der indregnet en positiv effekt af indtægtsudviklingen i Takstområde Syd og Vest på ca. 12 mio. kr. TidligerePolitiskBehandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Teknisk Udvalg behandler trafikbestilling 2017 på møde den 7. marts 2016, 29. marts 2016
og 11. april 2016. Bilag Bilag 1 - Trafikbestilling 2017 - sidste behandling - oversigt over økonomi og tiltag Bilag 2 - Besparelseskatalog inkl. konsekvenser - Budget 2016, 2. beh tal Bilag 3 - Kommentarer fra Ll. Næstved lokalråd til Trafikbestilling 2017 Bilag 4 - Skitseoversigt over betjening i relation til ny skolestruktur Bilag 5 - Oversigt ny linjeføring - linje 602 Bilag 6 - Kommentarer fra Tappernøje lokalråd til Trafikbestilling 2017 Notat vedr. Trafikbestilling 2017 til Byådet 26.04.16
Punkt 56: Tillægskapitel til Næstved Kommunes Erhvervsstrategi
24.10.05-P15-1-13 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Næstved Erhvervs bestyrelse har fremsendt vedlagte forslag til et nyt kapitel til kommunens erhvervsstrategi. Næstved Erhvervs bestyrelse foreslår Næstved Byråd, at kapitlet tilføjes Næstved Kommunes Erhvervsstrategi 2015-2018. INDSTILLING Næstved Erhvervs bestyrelse anbefaler Næstved Byråd, at kapitlet om industri og produktion tilføjes Næstved Kommunes Erhvervsstrategi 2015-2018. Beslutning Økonomiudvalget, 04.04.2016 Helge Adam Møller var fraværende. Anbefales. Thor Temte og Jette Leth Buhl er ikke indstillet på, at dækningsafgiften gradvist udfases. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt. Thor Temte og Jette Leth Buhl kan ikke gå ind for beslutningen, idet de ikke er indstillet på, at dækningsafgiften gradvist udfases. Sagsfremstilling Baggrund Næstved Kommunes gældende erhvervsstrategi 2015-2018 har som målsætning at skabe arbejdspladser og understøtte at uddannelsesniveauet hæves. Strategien sigter overordnet på at styrke den lokale erhvervsservice og dialogen mellem Næstved Kommune og de lokale virksomheder. Strategien fokuserer særligt på fire brancher, hvor Næstved Kommune har en styrkeposition og et potentiale for vækst: · Byggeri · Detailhandel, en gros og service · Sundhed og omsorg · Ressource City Erhvervsstrategien har modtaget kritik for ikke at have et særligt fokus på de lokale industri- og produktionsvirksomheder. Næstved Kommune og Næstved Erhverv besøger årligt mange virksomheder i dette segment, og det er en tilbagevendende udmelding fra virksomhederne, at de føler sig overset i den kommunale erhvervsstrategi. At industrien ikke er nævnt eksplicit i erhvervsstrategien er også et kardinalpunkt i dialogen med DI Sydsjælland om, hvordan vi forbedrer erhvervsklimaet i Næstved Kommune. DI
Sydsjælland har peget på det forhold som en årsag til Næstveds placering i DI’s årlige erhvervsklimamåling. På den baggrund inviterede Næstved Erhverv, Næstved Kommune og DI Sydsjælland i februar 2016 de lokale industri- og produktionsvirksomheder til et fælles dialog- og arbejdsmøde. Temaet for dagen var i fællesskab at drøfte indholdet i et tillægskapitel til erhvervsstrategien om Industri og produktion. De 75 deltagere diskuterede forskellige strategiske temaers vigtighed for deres muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser i årene der kommer. Virksomhederne prioriterede indsatserne, og bød ind med aktiviteter, hvor de selv kunne gøre en indsats – sammen med Næstved Kommune, Næstved Erhverv, lokale uddannelsesinstitutioner og andre aktører. Resultaterne fra dagen har været drøftet i Næstved Erhvervs bestyrelse. Udkommet af de drøftelser er et forslag til tillægskapitel til den kommunale erhvervsstrategi om de lokale industri- og produktionsvirksomheder. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet Bilag Kapitel til Næstved Kommunes Erhvervsstrategi om industri og produktion.pdf
Punkt 57: Regnskab 2015
00.32.10-S00-7-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Regnskabet for 2015 er afsluttet og kan foreløbigt godkendes og oversendes til revisionen. Næstved Kommune har en sundere økonomi end for et år siden. Det skyldes primært, at Byrådet reducerede budgetterne med ca. 100 mio. kr. i forbindelse med budgetlægningen for 2015. Dette regnskab viser, at det samlet set er lykkedes at holde budgettet. Det har medført at kommunens likviditet nu er langt mere solid, og at kommunen ikke er så sårbar overfor pludselige udsving i økonomien. Selvom budgettet samlet set blev overholdt, er der dog nogle områder, der stadig er udfordret. Der er store underskud på nogle driftsområder, særligt Arbejdsmarked, Handicap, Psykiatri samt Børn og Unge. Det bliver delvist opvejet af store overskud på Undervisning, Ældre og Administration. Det er tilfredsstillende, at der blev lagt 131,9 millioner kroner i kommunekassen, selvom en del af det skyldes overskud på både drift og anlæg, der overføres til 2016. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Regnskab 2015 foreløbigt godkendes og oversendes til revision 2. Afskrivninger på 6.724.514,97 kr. på restancer, der lovgivningsmæssigt ikke længere må opkræves, heraf 648.205,40 kr. på de respektive områders tabskonti og resten over balancen, tages til efterretning 3. Afskrivninger på balancen for kr. 3.192.065,18 kr. vedr. diverse statuskonti i økonomisystemet, tages til efterretning 4. Afskrivninger på balancen for kr. 3.021.555,67 vedr. interne fakturaer til og med 2013, tages til efterretning Beslutning Økonomiudvalget, 18.04.2016 Helge Adam Møller, Thor Temte og Karsten Nonbo var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales. Ad 3 og 4: Til efterretning. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Ad 3 og 4: Til efterretning. Thor Temte stemmer hverken for eller imod regnskab 2015. Sagsfremstilling Næstved Kommune kom ud af 2015 med et overskud på 212 millioner kroner mod et budgetteret overskud på ordinær drift på 197 millioner kroner. Resultatet opfylder dermed Byrådets mål om et overskud på den ordinære drift på minimum 175 millioner kroner. Ordinær drift er resultatet af kommunens skatte-, tilskud/udlignings- samt
driftsindtægter/refusioner fratrukket kommunens samlede driftsudgifter til f.eks. skoler, daginstitutioner, ældre, handicappede, arbejdsmarked, sundhed, veje, miljø, administration mv. Det ordinære driftsresultat er dermed 15,1 millioner kroner bedre end det korrigerede budget. Det er positivt, at det budgetterede overskud på ordinær drift er mere end overholdt. Budgettet for 2015 var vedtaget med serviceudgifter på 3.107,3 millioner kroner. Serviceudgifterne har i regnskabet været på 3.045,9 millioner kroner, hvilket er et realiseret overskud (mindreforbrug) på serviceudgifter på 61,4 millioner kroner i forhold til oprindeligt budget. Serviceudgifter er de samlede nettodriftsudgifter eksklusive udgifter til f.eks. arbejdsmarkedsoverførsler og aktivitetsbestemt medfinansiering. De samlede anlægsudgifter er med 74 millioner kroner i 2015 lavere end det oprindeligt budgetterede anlægsniveau på 109,2 millioner kroner. Dertil kommer, at der er overført uforbrugte anlægsmidler fra budget 2014 til budget 2015 og givet bevillingsændringer ved årets budgetkontroller, så det korrigerede budget 2015 udgør 116,7 millioner kroner. Der er dermed brugt 42,7 millioner kroner mindre end det korrigerede budget. Det skyldes primært udskudte projekter, som bl.a. Ressource City, indskolings- og SFO-afsnit på Susålandets Skole, projekt Det Ny Holmegaard samt Østlig fordlingsvej, der videreføres i 2016. Ses alle udgifter og indtægter under ét, kan Næstved Kommunes resultat for 2015 opgøres til et overskud/ændring af likviditeten på 131,9 millioner kroner mod et oprindeligt budgetteret overskud på 90,3 millioner kroner. Årsagen til, at det realiserede overskud er 41,6 millioner kroner bedre end oprindeligt budgetteret, skyldes primært det store overskud på anlæg. Kassebeholdningen pr. 31. december 2015 blev -6,1 millioner kroner (negativ kassebeholdning). Det er en forbedring på 124,2 millioner kroner siden 31. december 2014. Det er noget bedre end forventet. Hovedårsagen er et lavt forbrug på anlæg i 2015. Kommunens gennemsnitslikviditet var på 184 millioner kroner ved udgangen af 2015. Det er en stigning på 141 millioner kroner siden lavpunktet i august 2014, hvor gennemsnitslikviditeten var nede på 43 millioner kroner. Det betyder samtidig, at byrådets økonomiske mål om en gennemsnitslikviditet på minimum 175 millioner kroner er opfyldt. Gennemsnitslikviditeten forventes fortsat at stige i løbet af 2016 og er ved udgangen februar 2016 steget til 190 millioner kroner. Gennemsnitslikviditeten forventes at være ca. 225 millioner kroner ved udgangen af 2016 (jf. likviditetsprognose februar 2016). Næstved Kommune har en sundere økonomi end for et år siden. Det skyldes primært, at Byrådet reducerede budgetterne med ca. 100 mio. kr. i forbindelse med budgetlægningen for 2015. Dette regnskab viser, at det samlet set er lykkedes at holde budgettet. Det har medført at kommunens likviditet nu er langt mere solid, og at kommunen ikke er så sårbar overfor pludselige udsving i økonomien. Selvom budgettet samlet set blev overholdt, er der dog nogle områder, der stadig er udfordret. Der er store underskud på nogle driftsområder, særligt Arbejdsmarked, Handicap, Psykiatri samt Børn og Unge. Det bliver delvist opvejet af store overskud på Undervisning, Ældre og Administration. Det er tilfredsstillende, at der blev lagt 131,9 millioner kroner i kommunekassen, selvom en del af det skyldes overskud på både drift og anlæg, der overføres til 2016. Kommunens økonomiske politik er overholdt i regnskab 2015. - Overskuddet på driften er på mere end 175 mio. kr. - Den langfristede gæld (ekskl. ældreboliger) er faldet fra 944 mio. kr. ultimo 2014 til 937 mio. kr. ultimo 2015, og forventes at falde med godt 100 mio. kr. i denne byrådsperiode. - Likviditeten er steget til mere end 175 mio. kr. - Skatten er holdt i ro - Der er arbejdet med effektiviseringer i hele organisationen - Der er ikke givet ufinansierede tillægsbevillinger I forbindelse med regnskabsafslutningen forelægges afskrivninger på restancer i
Opkrævningen med 6.724.514,97 kr. og afskrivninger på statuskonti i økonomisystemet med 3.192.065,18 kr. Afskrivninger på restancer er foretages på baggrund af lovgivning, f.eks. forældelse, inddrivelseslovens § 16, eftergivelse af SKAT, konkurs, gældssanering mv. Restancerne er løbende afskrevet i 2015, jf. Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 8.6.1. Tabet afskrives hovedsageligt over balancen. Der er dog restancer, der bliver afskrevet på fagområdet, f.eks. huslejetab og boligydelseslån. Derudover har administrationen afskrevet interne fakturaer til og med 2013 for 3.021.555,67 kr. I forbindelse med den posteringsmæssige del af regnskabsafslutningen er alle eksternt finansierede projekter bogført og overført til 2016. Dette for, at det samlede overskud på disse projekter på ca. 1,4 mio. kr. ikke forbedrer kommunens reelle regnskabsresultat for 2015. Der er vedhæftet bilag med oversigt over de projekter, der er overført til 2016. Endvidere er der vedhæftet bilag med flygtningeregnskab for 2015. Årsberetningen vil efter politisk behandling blive publiceret på naestved.dk, ligesom der i en periode efter publiceringen vil blive annonceret en række "fun-facts" ("vidste du at...") f.eks. på kommunens facebookprofil. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ingen yderligere bemærkninger.
TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget d. 18. april 2016 Byrådet d. 26. april 2016 Bilag Bilag 1: Årsberetning 2015 Byråd
Bilag 1.1: Specielle bemærkninger 2015 Bilag 1.2: Personaleoversigt 2015 Byråd Bilag 1.3: Noter i forbindelse med Totaloversigt over anlægsarbejder 2015 Bilag 1.4: Totaloversigt EU Bilag 1.4.1: Totaloversigt TU Bilag 1.4.2: Totaloversigt KU Bilag 1.4.3: Totaloversigt BSU Bilag 1.4.4: Totaloversigt OU Bilag 1.4.5: Totaloversigt SPU Bilag 1.4.6: Totaloversigt BEU Bilag 1.4.7: Totaloversigt ØU Bilag 1.5: Primosaldokorrektioner 2015 Bilag 1.6: Oversigt over eksternt finansierede projekter, der er overført til 2016
Bilag 1.7: Tillægsbevillingsliste 2015 Bilag 1.9: (EU) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 1.9.1: (TU) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 1.9.2: (KU) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 1.9.4: (OU) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 1.9.3: (BSU) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 1.9.5: (SPU) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 1.9.6: (BEU) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 1.9.7: (ØK) Opfølgning på politikområdemål 2015 Bilag 1.10: Opgaver udført for andre offentlige myndigheder 2015 Bilag 1.11: Regnskabsrapport - Årsberetning 2015 Bilag 2: Flygtningeregnskab 2015 Bilag 3: Afskrivninger statuskonti 2015 Bilag 4: Afskrivninger debitor 2015
Punkt 58: Opdatering af udvalgte bilag til Kasse- og regnskabsregulativet
00.32.02-P24-9-06 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Bilag 3.1 Styring og overførselsadgang samt bilag 7.1 Budgetansvar, attestation og bogføring, som begge er bilag til Næstved Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ, er opdateret i anledning af behovet for en skærpelse af ansvaret for opfølgning på økonomi, mål og aktiviteter, med henblik på en endnu bedre økonomistyring i Næstved Kommune. INDSTILLING Administrationen indstiller, at bilagene godkendes. Beslutning Økonomiudvalget, 18.04.2016 Helge Adam Møller, Thor Temte og Karsten Nonbo var fraværende. Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling I anledning af behovet for en skærpelse af ansvaret for opfølgning på økonomi, mål og aktiviteter har Center for Økonomi og Analyse opdateret to bilag til Kasse- og regnskabsregulativet. Ønsket om ændringerne i bilagene er opstået i arbejdet med projekt bedre økonomistyring og under gennemførelsen af den obligatoriske økonomiuddannelse. Bilag 3.1 Styring og overførselsadgang blev udarbejdet i 2014 og samlede og forenklede reglerne fra tre tidligere bilag i kasse- og regnskabsregulativet Center for Økonomi og Analyse fremlægger forslag til rettelser til bilaget. Ændringerne vedrører: en præcisering af budgetansvaret (vedrører både bilag 3.1 og 7.1) en præcisering af forskel på overførselsreglerne indenfor og udenfor selvforvaltning en fejlrettelse i forhold til opgørelsen af over- og underskud på selvforvaltningsvirksomheder, så det opgøres i forhold til bruttobudgettet som hidtil at give mulighed for at søge uforbrugte rammebevillinger overført til følgende år. Bilaget har været behandlet på Direktionens møde den 1. december 2015, og har efterfølgende afventet opdateringen af bilag 7.1 før politisk behandling. Bilag 7.1 Budgetansvar, attestation og bogføring beskriver, hvem der har budgetansvar, og hvad den budgetansvarliges rolle og ansvar er. Herudover er det retningslinjer for håndtering
af de økonomiske rutiner i forbindelse med betaling af regninger og de daglige opgaver, som er knyttet til økonomiområdet. I dette bilag består ændringen af en præcisering og omskrivning af afsnittet omkring budgetansvar. Formålet har været at præcisere, hvem som er budgetansvarlig og hvad ansvaret og opgaven består af. Det er hovedsageligt afsnit 2, som er omskrevet. Ydermere er der foretaget et par redaktionelle ændringer i bilaget, som er afledt af digitalisering eller andre omlægninger i de administrative rutiner. Begge bilag er en del af Næstved Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ, som ligger tilgængelig på ERNA. Økonomi Center for Økonomi og Analyse oplyser, at der ingen økonomiske konsekvenser er af ændringerne i bilagene. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet Bilag
Styring og overførselsadgang i Næstved Kommune med rettelser gennemført Bilag 7.1 Budgetansvar - attestation og bogføring med ændringer januar 2016
Punkt 59: Anlægsregnskab . El- og energibesparende foranstaltninger
00.32.04-P19-7-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Fremlæggelse af anlægsregnskab for El- og Energibesparende foranstaltninger 2015. INDSTILLING Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 29.02.2016 Anbefales Økonomiudvalget, 14.03.2016 Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Der er i 2015 og overslagsårene afsat 5,4 mio. kr. til opfølgning på energimærkningen og energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger. Af større investeringer i 2015 kan nævnes: isolering af tagetage og udskiftning af ældre uisoleret varme installation på Glumsø Kro, på Sct. Jørgens Skole er der blevet efterisoleret af ca. 2000m 2 tag i forbindelse med tagrenovering. Sydbyskolen har fået erstattet to ældre anlæg uden varmegenvinding til ventilationsanlæg med varmegenvinding. Sjølundskolen har fået udskiftet ca. 100 vinduer svarende til 255m 2 vinduesareal til nye energivinduer. Derudover er der udført hulmursisolering på bl.a. Otiumvej 6, Daginstitutionen Hasselvang og Krummerup Højskole. Park og Vej, Thurøvej er der sket renovering af belysning til LED. Mindre belysningsprojekter er udført på bl.a. Fuglebjerg Materielplads, P-plads ved Karrebæk Hallen og P-plads vej Herlufsholm Alle 20. Økonomi Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at anlægsregnskabet er i overensstemmelse med
kommunens bogføring. År 2015 5.400.000 kr.
Anlægsbevilling
Forbrug
Mindreudgift -266.500 kr.
5.133.500 kr.
TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag Underskrevet anlægsregnskab
Punkt 60: Anlægsregnskab vedr. Vandplanprojekter 2015
00.32.04-Ø00-4-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Der fremlægges anlægsregnskab for anlægsbevilling givet til vandplanprojekter i 2015, egen indsats. INDSTILLING Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutning Teknisk Udvalg, 07.03.2016 Fraværende: Hanne Sørensen Anbefales Sagen bilægges kontoudtog Økonomiudvalget, 14.03.2016 Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Der er i 2015 givet en anlægsbevilling på 2,2 mio. kr. til kommunalt finansierede vandplanprojekter. Midlerne anvendes dels til forundersøgelser for senere at kunne realisere statsfinansierede projekter og dels mindre konkrete projekter som supplement til de statsfinansierede projekter. Anlægsarbejder har i 2015 omfattet udgifter til diverse forundersøgelser samt en del konkrete projekter, blandt andet følgende steder:
Klimasø v/tilløb til Stenskoven Tamosebæk, dræn og oprensning Harrested Å, tilretninger Udjævning af diverse vandløb
Indkøb af måleudstyr til Suså/Torpe Kanal og Evengrøften Herudover er der afholdt udgift til aflønning af projektleder. Økonomi Center for Økonomi og Analyse oplyser, at anlægsregnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring.
År
Anlægsbevilling
Forbrug
Mindreudgift
2015 2.228.996
2.055.330
-173.666
Regnskabet viser et mindreforbrug på 173.666 kr. TidligerePolitiskBehandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet Bilag Underskrevet anlægsregnskab Anlægsregnskab vedr. vandplanprojekter 2015
Punkt 61: Anlægsregnskab - Afhjælpning af PCB på Sydbyskolen
00.32.04-P19-83-13 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Der aflægges anlægsregnskab for afhjælpning af PCB på Sydbyskolen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 29.02.2016 Anbefales Børne- og Skoleudvalget, 14.03.2016 Anbefales, med bemærkning om at udvalget orienteres om effektmålingen. Økonomiudvalget, 04.04.2016 Helge Adam Møller var fraværende. Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Der er sket udskiftning af ventilationsanlæg til et anlæg, der har kapacitet til at nedbringe indholdet af skadelige partikler i luften til under grænseværdierne. År Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse 2013 2.500.000 kr. 2.502.800 kr. 2.800 kr. Økonomi Center for Økonomi og Analyse kan oplyse, at anlægsregnskabet er i overensstemmelse med kommunens bogføring. TidligerePolitiskBehandling Plan- og Ejendomsudvalget Børne- og Skoleudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Bilag Underskrevet anlægsregnskab
Punkt 62: Decisionsskrivelse år 2014 fra Ankestyrelsen
00.32.00-K01-27-14 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Decisionsskrivelsen fra Ankestyrelsen for år 2014 til godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at decisionsskrivelse fra Ankestyrelsen vedr. Næstved Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2014 godkendes. Beslutning Børne- og Skoleudvalget, 11.04.2016 Anbefales. Økonomiudvalget, 18.04.2016 Helge Adam Møller, Thor Temte og Karsten Nonbo var fraværende. Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Ankestyrelsen har fremsendt den årlige decisionsskrivelse, som vedrører revisionsberetningen for år 2014, på ydelser og tilskud på Social- og Indenrigsministeriets område. Konklusionen på revisionen er, at det ikke har givet Næstved Kommunes revision BDO, anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger på ministeriets område. Ankestyrelsen bemærker dog følgende i Næstved Kommunes revisionsberetning: Vedr. Forretningsgange og sagsbehandling, § 41 og 42: Der har i 2014 ikke været udført kvalitetskontrol på området. Efter aftale med Næstved Kommune har kommunens revisor foretaget revisionen, ligesom revisor har forestået kontrollen af udbetalinger til alternative modtagere og personer med indberetningsadgang for 2014. Ankestyrelsen støtter revisors forventning om, at kommunen fremadrettet selv foretager disse kontroller i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer. Næstved Kommune har, som forventet af revisor, selv foretaget kontrollerne for 2015. Vedr. Tabt arbejdsfortjeneste, lov om social service (SEL) § 42: Revisionen har konstateret fejl med refusionsmæssig betydning, som vurderes at være generelle for bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste på få timer eller i korte perioder. Der er
således ikke beregnet og indbetalt pension og feriepenge ved ophør af ydelsen. Ankestyrelsen finder det positivt, at revisor vurderer, at området generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler, og at kommunen vil gennemgå alle sager og foretage de fornødne rettelser i de sager, som er berørt af fejlen. Kommunen og revisor anmodes om fortsat opmærksomhed på området. Næstved Kommune har gennemgået alle sager og har foretaget de fornødne rettelser i de sager, der har været berørt af fejlen, ligesom der fremadrettet bliver administreret efter revisionens anvisning.
TidligerePolitiskBehandling Børne- og Skoleudvalget d. 11/4-2016 Økonomiudvalget d. 18/4-2016 Byrådet d. 26/4-2016 Bilag Decisionsskrivelse for år 2014 Ankestyrelsen
Punkt 63: Midt og Sydsjællands Brand og Redning - Årsrapport 2015
14.00.00-S00-2-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Midt- og Sydsjællands Brand & Redning fremsender regnskab 2015 til orientering. INDSTILLING Administrationen indstiller, at det fremsendte regnskab 2015 fra Midt- og Sysjælland Brand & Redning tages til efterretning. Beslutning Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende. Til efterretning. Byrådet bemærker at responstider også bør fremgå af årsrapporten. Sagsfremstilling I henhold til interessentskabskontrakten for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) fremsendes regnskab 2015 til de 4 deltagende kommuners byråd. Beredskabskommissionen godkendte MSBR's regnskab 2015 den 9. marts 2016. MSBR's regnskab 2015 viser: - et mindreforbrug på -556.000 kr. - aktiver for 45.595.000 kr. - en egenkapital på 13.209.000 kr. Regnskabet er revideret af revisionsfirmaet BDO og har i henhold til vedlagte revisionsprotokolat ikke givet anledning til bemærkninger. Yderlig specifikation af regnskab 2015 kan ses i de vedlagte bilag. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger. TidligerePolitiskBehandling Byrådet Bilag Bilag Sag nr 3 - Årsrapport 2015 incl balance og underskrifter
Bilag Sag nr 3 - BDO Revisionsprotokollat regnskabsår 2015 med underskrifter (2) Ledelseserklæring vedr Årsrapport 2015 med underskrifter
Sag nr 3 Åbent referat Beredskabskommissionen MSBR 20160309 1 Bilag Sag nr 3 (NY) - Aftale med BDO om revision af årsregnskab Erklæring MSBR årsregnskab 2015
Punkt 64: MSBR anmoder om godkendelse af ny leasingaftale og dispensation fra interessentskabskontrakten
14.00.00-S00-2-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning(MSBR) anmoder byrådet om godkendelse af en ny leasingkontrakt. Samtidig anmoder Beredsskabskommissionen om en dispensation fra interressentskabskontrakten §8, således at det fremover kun er leasingaftaler der samlet overstiger 1 mio. kr. som skal godkendes kommunerne. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet 1. godkender leasingkontrakt på 400.000 kr. ekskl. moms (tilbuds nr. I-4882 A29957) til indkøb af ny Mercedes Sprinter. 2. godkender at der gives en dispensation fra interressentskabskontrakten §8 stk1. i form af en forhåndsgodkendelse til MSBR, således at de fremover kan indgå enkeltstående leasingaftaler på driftsmidler op til 1 mio. kr. uden forudgående behandling i Næstved Kommune. Beslutning Økonomiudvalget, 18.04.2016 Helge Adam Møller, Thor Temte og Karsten Nonbo var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling I henhold til interessentskabskontrakt §8 stk. 1 fremsendes ny leasingkontrakt til godkendelse i kommunerne. Beredskabskommissionen godkendte den 9. marts 2016 indkøbet af et fabriksnyt multikøretøj Mercedes Sprinter 316, finansieret ved leasing hos Kommuneleasing. Den samlede leasingsum er på 400.000 kr., og den årlige leasingydelse afholdes inden for MSBR´s driftsbudget. Beredskabskommissionen anmoder samtidig om, at der fremover dispenseres fra interessentskabskontrakten §8 stk. 1, således at det kun er leasingaftaler, der samlet overstiger 1 mio. kr., som skal fremsendes til godkendelse i Næstved Kommune. En dispensation i form af en forhåndsgodkendelse vil gælde fremadrettet på ubestemt tid, Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende.
men Næstved Kommune vil til enhver tid kunne inddrage den igen uden varsel. Center for Jura oplyser, at sådan en beslutning er en ændring til interessentskabskontrakten, og bør forelægges Statstilsynet til godkendelse. Økonomi Center for Økonomi og Analyse har ingen bemærkninger til den fremsendte godkendelse af leasingkontrakten, idet at udgiften afholdes inden for MSBR´s eget driftsbudget. Vedrørende ansøgningen om forhåndsgodkendelsen vil det lette en arbejdsgang i MSBR, og kommunerne vil få fremsendt færre sager. Næstved ejerandel i MSBR er 38%, såfremt der indgåes en kontrakt på 1 mio. kr. vil Næstved andel beløbe sig til 380.000 kr. Endvidere kan det oplyses, at det kun er leasingkontrakter, der kan sidestilles med en anlægsopgave, som vil påvirke en kommunes låneramme. TidligerePolitiskBehandling Økonomiudvalget Byrådet Bilag Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Punkt 65: NK-Spildevands A/S - ansøgning om forhøjelse af kommunegaranti
00.01.00-Ø60-4-15 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Byrådet besluttede i møde den 28. april 2015 at give NK-Spildevand A/S kommunegaranti for optagelse af byggelån på i alt 32 mio. kr. Nu ansøger selskabet om forhøjelse af denne garanti med 14,4 mio. kr. til i alt 46,4 mio. kr. i forbindelse med optagelse af det endelige lån. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. at der - under forudsætning af, at Social- og Indenrigsministeriet efterfølgende giver dispensation - gives kommunegaranti for et 25 årigt variabelt forrentet lån på 46.400.000 kr. 2. at der i overensstemmelse med Næstved Byråds beslutninger betales garantiprovision af løbende restgæld efter gældende sats på 0,6% Beslutning Økonomiudvalget, 18.04.2016 Helge Adam Møller, Thor Temte og Karsten Nonbo var fraværende.
Ad 1 og 2: Anbefales. Byrådet, 26.04.2016 Gunver Birgitte Nielsen var fraværende.
Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
I forbindelse med behandling af ansøgningen om kommunegaranti for et byggelån på 32 mio. kr. gav Byrådet Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndigelse til senere godkendelse af omlægning af byggelånet til et langfristet lån, såfremt visse nærmere beskrevne betingelser var opfyldt, herunder at det endelige lån ikke overstiger 32 mio. kr. Da vedlagte ansøgning om endelig optagelse af lån overstiger dette beløb fremlægges sagen på ny til Byrådets behandling. Årsagen til det forhøjede lånebehov er kort fortalt, at selskabet i 2015 har investeret ekstra penge i anlæg for at undgå en kraftig reduktion af rådighedsbeløbet efter indførelsen af den nye/ændrede vandsektorlov. En sådan reduktion ville på sigt have kunnet påvirke selskabets økonomiske evne til at deltage i f.eks. klimatilpasningsprojekter. En mere fyldestgørende redegørelse fremgår af ansøgningen, der vedlægges sagen som bilag. Af ansøgningn fremgår det, at grundet de stramme tidsregler i Vandsektorloven, skal det endelige lån være etableret inden den 15. maj 2016.
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44Made with FlippingBook - Online magazine maker